Bjarni ±0° Wide Mummy Sleeping Bag L fibersovepose
Farve

Er farven ikke på lager online?
Bestil inden
Og vi sender i morgen
Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Bjarni 0° Wide Mummy Sleeping Bag L fra Nordisk er en fibersovepose til kølige sommernætter og en del af forår og efterår. Komforttemperaturen ligger på +5/-2°C for hhv. kvinder og mænd, og posen er ekstra bred, så den passer til store mennesker eller dem, der gerne vil have plads til at bevæge sig om natten. Denne udgave passer til personer på op til 190 cm og vejer 1565 gram. Posens bredde er 65-85 cm.
Hætten har snøre i kanten og hagebeskytter ved lynlåsen. Denne er i fuld længde og kan køre begge veje, og den er lavet sådan, at skyderen ikke kører fast i stoffet. Ved skuldrene sidder der en varmekrave, der forhindrer varmen i at suse ovenud af posen. Der er også en lille lomme til værdigenstande eller ørepropper.
Nederst er der en såkaldt fodboks. Det betyder, at oversiden ikke bare er flad, men går lidt opad, så der er plads til fødderne.
Yderstoffet i Bjarni 0° Mummy Sleeping Bag L er lavet af polyester med ripstop, og inderstoffet er af nylon. Isoleringen består af 850 gram polyester i form af norguard S-PO 80.
Detaljer:
- Komforttemperatur:
- Kvinder: +5°C
- Mænd: -2°C
- Vægt: 1565 gram
- Personlængde: 190 cm
- Posens bredde: 65-85 cm
- Pakket størrelse: 25x32
- Hætte med snøre i kanten
- Hagebeskytter ved lynlåsen
- Varmekrave
- Lomme
- 2-vejs lynlås i fuld længde, der ikke kører fast
- Fodboks
Materialer:
- Yderstof: polyester med ripstop
- Isolering: Norguard S-PO 80
- Polyester
- Inderstof: nylon
Specifikationer
Om Nordisk
Nordisk, som efterhånden har mere end 100 års erfaring og hovedkontor i Silkeborg, producerer grej af høj kvalitet til den kræsne friluftsentusiast. Udstyr fra Nordisk er lavet til at blive brugt, og det er produceret til at performe i alt fra dansk natur til fjeld og høje bjerge.