Eventyrsport Hike Mols Bjerge
Powered by LundhagsNY RUTE I 2027
Mols Bjerge er et landskab, man kan læse historien i. Istiden har efterladt smeltevandssletter, dybe slugter, enorme dødishuller og de markante bakker, der gør Nationalparken til noget helt særligt. Her går historie og natur hånd i hånd hele vejen.
På Eventyrsport Hike Mols Bjerge bevæger du dig gennem et kuperet og skiftende landskab med små stier, vildtvoksende skov, åbne områder og store udsigter. Naturen og terrænet skifter karakter undervejs, og giver en varieret vandreoplevelse. Mennesker har sat deres spor i området gennem årtusinder. Gravhøje, fortidsminder og gamle kulturspor fortæller om et landskab, der længe har været både hjem, arbejdssted og færdselsåre. Oplev bl.a. Trehøje, Tinghulen og Tremosegård.
Naturcenter Karpenhøj danner som altid en stemningsfuld start - og mål - for turen.

LÆS MERE
Fra mødestedet på Karpenhøj Naturcenter bliver I kørt i bus til et hemmeligt startsted. Herfra går turen tilbage til Karpenhøj.
Frokost, kaffe og snacks er med i prisen.
Vi forsyner jer med 1 stk. snack og 1 stk. frugt til turen inden I går afsted. Der vil blive serveret lækker kaffe fra Brew Company både før, under og efter turen. Det vil være muligt at tanke vand undervejs.
Ca. halvvejs på ruten vil I komme til et lejrområde, hvor der vil blive serveret lækker frokost. I får her mulighed for at slappe af i naturen i hinandens selskab.
Målgruppe:
Alle aldersgrupper med mod på eventyr og oplevelser samt et minimum af grundform. Kan du gå 10 km med overskud, vil du kunne gennemføre denne hike.
Vi har sørget for det hele - dette er med i prisen:
- Nøje udvalgt vandrerute gennem områdets særlige natur
- Fuldt markeret rute med flag og pile
- Bus fra stævneplads til startområdet
- Inspirerende hæfte med fortællinger om områdets natur, kultur og historie
- Lækker frokost fra vores kokkehold
- Kaffe og te fra Brew Company før, under og efter turen
- Snacks til turen fra PurePower og Bodylab
- Medalje i mål
- Professionelt arrangeret event fra start til slut
Følg med
Inde på Facebook begivenheden for eventet vil vi poste relevante historier og informationer mm. op mod løbet. Tilmeld dig begivenheden og vær opdateret.
Find inspiration
Eventyrsport Events er både vandreture og løbe-events. Du kan se fotos fra alle vores events og blive inspireret til nye store oplevelser inde på Eventyrsport Events Facebook.
Video fra Eventyrsport Hike Mols Bjerge
Oplev alle de fede produkter fra vores co-sponsor
Shop Lundhags














