Lundhags EventyrHike Tisvilde
HELT NY HIKE I 2026
Lundhags EventyrHike Tisvilde er en vandring i et af Danmarks mest eftertragtede landskaber, hvor der både er højt til himlen og stemningsfulde stier.
Tisvilde Hegn er en relativt ung skov, tilplantet som et værn mod sandflugten. Siden da har skoven udviklet sig til en blanding af høj, majestætisk fyrreskov og krogede troldetræer nær kystskrænten og stranden. Dybt i skoven findes ældgamle, historiske og kulturelle levn.
På turen vil I komme forbi Asserbo Slotsruin, en forsvunden fortidslandsby og en række unikke gravhøje. I vil opleve at gå i den høje, åbne fyrreskov, over de store bakker Frøbjerg, Frederikshøj og Råbjerg, gennem flad, tæt granbevoksning, langs brede strande med højt til himlen, ad små trampestier gennem klitheden og ad vandreruter langs kystskrænten.
Lundhags EventyrHike er en ny måde at opleve et landskab på, hvor natur og kultur smelter sammen. Pile i landskabet og den udleverede roadbook guider jer gennem ruten og områdets historiske fortællinger.
Nyd turen - vi har sørget for resten
Turen er for alle med lyst til naturoplevelser, samvær og nærvær. Vi har gjort det nemt; ruten er planlagt på forhånd, og undervejs kan I se frem til frokost fra vores kokke, snacks til turen samt kaffe og te.

LÆS MERE
Turen vil være 15-25 km alt efter hvad der passer dig. Undervejs på turen vil der et par steder, være mulighed for at afkorte eller forlænge turen, så den bliver mellem 15 eller 25km.
Frokost, kaffe og snacks er med i prisen.
Vi forsyner jer med 1 stk. snacks og 1 stk. frugt til turen, inden I går afsted. Der vil blive serveret lækker kaffe fra Brew Company, både før, under og efter turen. Det vil være muligt at tanke vand undervejs.
Ca. halvvejs på ruten vil I komme til et lejrområde, hvor der vil blive serveret lækker frokost. I får her mulighed for at slappe af i naturen i hinandens selskab.
Målgruppe:
Alle aldersgrupper med mod på eventyr og oplevelser samt et minimum af grundform. Kan du gå 10 km med overskud, vil du kunne gennemføre denne hike.
Vi har sørget for det hele - dette er med i prisen:
- Naturoplevelse i særklasse
- Afmærkede ruter der er nemme at følge
- Inspirerende ""Roadbook"" med historisk og kulturel information
- Bus til start
- Mulighed for at få ruterne som GPX-fil
- Lækker frokost i det fri
- Kaffe/The fra Brew Company både før, under og efter turen
- Snacks til turen
- Medalje til alle
- Du kan rykke din start til en anden Eventyrhike indtil 3 dage før
- Professionelt arrangeret event
Torup – den forsvundne landsby
Dybt under sandet gemmer sig historien om Torup, en landsby med 16 gårde, der forsvandt, da sandflugten tog livet af egnen. I årtier var Torup kun en myte, indtil ihærdige amatørarkæologer i 1965 fandt spor af gamle møddinger. Udgravninger afslørede keramik og en mønt fra 1320 – beviset på, at her havde mennesker levet i hundreder af år. Når du står her i dag, er det svært at forestille sig, men under dine fødder ligger resterne af en landsby, som naturen selv udslettede.
Følg med
Inde på Facebook begivenheden for eventet vil vi poste relevante historier og informationer mm. op mod løbet. Tilmeld dig begivenheden og vær opdateret.
Find inspiration
Eventyrsport Events er både vandreture og løbe-events. Du kan se fotos fra alle vores events og blive inspireret til nye store oplevelser inde på Eventyrsport Events Facebook.
Video fra Lundhags EventyrHike Tisvilde
Godt begyndt er halvt fuldendt. En god tur starter med det rette fodtøj. Se vores store udvalg.
Shop vandresko

















