- Home
- Damer
- Undertøj til damer
- Uldundertøj til damer
Uldundertøj til damer
Uldundertøj til damer til kolde og aktive dage
Det bedste vinteroutfit starter ofte med det lag, ingen kan se. Uldundertøj til damer bæres tæt på kroppen og er oplagt til alt fra skiløb og vandring til kølige hverdage.
Hos Eventyrsport finder du uldundertøj til damer fra blandt andet Icebreaker, Kari Traa, Helly Hansen, Smartwool og Artilect.

Derfor er uld genialt inderst
Uld hjælper med at regulere temperaturen, kan optage fugt og isolerer også, når materialet bliver fugtigt. Det gør uldundertøj særligt velegnet til dage, hvor du skifter mellem høj aktivitet og pauser.
Samtidig udvikler uld typisk lugt langsommere end mange syntetiske materialer. På flerdagsturen kan det derfor ofte være nok at lufte tøjet mellem brug.
Merinould uden krads
Meget uldundertøj til kvinder er fremstillet af merinould – og mange har tendens til at tro, at uldundertøj må kradse som nogle store tykke uldtrøjer. Det er dog bestemt ikke tilfældet. Merinould har finere fibre end mange grovere uldtyper og føles derfor ofte blødere direkte mod huden.
Du finder både ren merinould og blandinger, hvor ulden kombineres med andre fibre for eksempelvis at give ekstra stretch eller slidstyrke.
Fra skiferie til sheltertur
På skiferien fungerer uldundertøj som det inderste lag tæt på kroppen. Herfra kan du bygge videre med et isolerende mellemlag og et yderlag, der beskytter mod vind og vejr, efter 3-lagsprincippet.
Men uldundertøjet behøver ikke gå i hi sammen med skistøvlerne. Brug det på vandreturen, kølige sommeraftener, under hverdagstøjet eller som lunt nattøj, når du overnatter i telt eller shelter.
Sådan skal uldundertøj sidde
Uldundertøj fungerer bedst, når det sidder forholdsvis tæt på kroppen uden at stramme. Du skal kunne bevæge skuldre, hofter og knæ frit, og stoffet skal helst ikke folde under de næste lag. Kig særligt på hvordan syninger og samlinger sidder i forhold til skuldre, armhuler og talje. Det skal føles godt at have uldundertøj på.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man bruge uldundertøj om sommeren?
Ja. Tynd merinould kan være behageligt på kølige sommerdage, aftener og vandreture med skiftende temperaturer.
Kradser merinould?
Merinould har fine fibre og føles derfor ofte blødere mod huden end grovere uld. Følsomheden over for uld varierer dog fra person til person, men når det kommer til uldundertøj er der ofte taget nøje højde for, at det skal være behageligt mod huden fra producentens side.
Skal man vælge 100 % merinould?
Ikke nødvendigvis. Ren merinould har mange gode egenskaber, mens materialeblandinger eksempelvis kan give ekstra stretch og slidstyrke.
Skal man have BH under uldundertøj?
Det kan du sagtens. Til aktivitet kan du eksempelvis bruge en sports-bh under uldtrøjen, så du får den støtte, du har brug for.

Artikler
Find udvalgte artikler til vejledning og inspiration om beklædning til hverdag og outdoor.



