Vandrestøvler til damer

Her finder du vandrestøvler til damer. Vi har alle typer fra de ret bløde til let trekking og til de "store stærke" til flere uger på fjeldet i forskellige materialer og med eller uden membran.

    per side
    Sorter stigende

    Kvalitets vandrestøvler til damer

    Nyder du en god vandretur i smukke omgivelser? Og foregår disse vandreture ofte i forskelligartede områder med forskelligt underlag? Så er en god kvalitets vandrestøvle det helt rigtige valg for dig.

    Hvad end du er til lange ekspeditioner i udlandet, gode vandreture i det danske land, en skovtur med familien eller noget helt andet, så vil et par rigtig gode vandrestøvler være din bedste gå-makker. Med de helt rigtige vandrestøvler, så kan du være sikker på, at du har mange gode ture foran dig.

    Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af vandrestøvler til damer. Vi har et bredt udvalg af modeller i høj kvalitets fra de bedste mærker, såsom Hanwag, Haglöfs, Salomon, Keen og Grisport.

    Hvorfor vælge et par vandrestøvler?

    Find vandrestøvler til damer fra kendte mærker såsom Hanwag

    Hvad er forskellen på en vandrestøvle og alle mulige andre støvler? Ved første øjekast ser en vandrestøvle måske ikke ud af meget, men det er den. Et par damevandrestøvler har nemlig en række af fordele, som gør dem helt perfekte til vandreture.

    Først og fremmest har vandrestøvler en anden slags sål end en almindelig støvle. Umiddelbart føles en blød og bøjelig sål mest komfortabel. Det er dog ikke tilfældet, hvis du skal gå i mange timer og måske oven i købet på ujævnt underlag.

    På sådan en tur vil du blive urimeligt træt i fødderne, hvis du har et par almindelige støvler eller sko på. Grunden til det er, at de mange små muskler i fødderne typisk ikke er vant til at arbejde så meget, som turen ville kræve. Men musklerne i fødderne kan i høj grad få hjælp af den lidt stivere sål, som du finder på en vandrestøvle. Sålen kan fungere som et plant underlag, selv om grunden er stenet og ujævn.

    En anden forskel på et par sko og et par vandrestøvler til damer er skaftet. Igen er et ujævnt underlag en stor udfordring, og det gælder i høj grad for dine ankler. Står du tre dages vandring fra civilisationen med en kraftigt forstuvet ankel, så er det pludselig ikke så sjovt at være på vandretur.

    Uanset hvor koncentreret du er om din vandring, så skal der ikke mange øjeblikkes uopmærksomhed til, før uheldet kan være ude. Men med en damevandrestøvle med højere skaft giver du dig selv de bedst mulige forudsætninger for en mere sikker vandretur - også på ujævnt underlag.

    Find damevandrestøvlerne med den rette stivhed

    Vandrestøvler er ikke bare vandrestøvler. Der er stor forskel på, hvilke vandrestøvler til damer du har behov for. Hvilken model du bør vælge afhænger af, om du to uger på fjeldet med telt og køkken, gå Caminoen eller på en lang travetur i skoven med hunden.

    En tommelfingerregel er, at jo længere og hårdere turen er, og jo tungere rygsækken er, jo stivere en vandrestøvle har du brug for. Hvis du skal på kortere ture, hytte-til-hytte-vandring og trekking på stier, så kræver ikke nær det samme af støvlerne, og så kan du bruge en mindre stiv støvle.

    Vandrestøvlerne til damer er ofte inddelt i et system, som gør det nemmere, at finde frem til den helt rette model. Eksempelvis deles vandrestøvler til damer fra Hanwag ind i 4 kategorier, nemlig A,B,C og D. A-støvlerne er mest til hverdagsbrug, mens D-støvler er udprægede bjergstøvler. Eventyrsports Hanwag-støvler kommer fra kategorierne A-C.

    Vandrestøvler dame fra vores øvrige mærker, såsom Haglöfs, Salomon og Keen er også opdelt for at gøre det nemmere at finde de bedste vandrestøvler til dig. De benytter ikke de samme opdelinger, men de bevæger sig inden for det samme område.

    Hvis du har brug for hjælpe til at finde den helt rette damevandrestøvle, så står vi altid klar til at hjælpe dig i en af vores Eventyrsport-butikker. Det samme gælder selvfølgelig også, hvis du mangler råd om den bedste rygsæk eller måske tips til det bedste køkkenudstyr til vandreturen.

    Den perfekte pasform

    Tilbud på vandrestøvler til damer i høj kvalitet

    Fodtøjet er det absolut vigtigste udstyr på en vandretur. Derfor er det af yderste vigtighed, at du ikke går på kompromis med kvaliteten og pasformen. For at finde den helt rette pasform er det en god ide at afprøve forskellige modeller af vandrestøvler til damer.

    Først og fremmest skal damevandrestøvlerne sidde fast om hælen, og de må under ingen omstændigheder klemme om dine tæer. Yderligere skal der være plads til, at dine fødder kan blive større i løbet af dagen. Til sidst er det også vigtigt at dine fødder skal kunne rutsje fremad i støvlen uden, at dine tæer klemmes, når du går ned ad bakke.

    Når du prøver vandrestøvler til damer, så husk at tage de rigtige vandrestrømperpå. Hvis du skal gå med en pakket rygsæk, så er det også en god ide at have sådan en på, når du tester de forskellige modeller.

    Vandrestøvler til damer er ikke bare mindre udgaver af vandrestøvlerne til herrer. Damevandrestøvler er rent faktisk tilpasset kvinders fødder og ankler, som typisk er smallere og mere spinkle end mænds. Det betyder, at du med et par vandrestøvler til damer kan have mange gode ture ude i naturen foran dig.

    Vandrestøvler til damer i gode materialer

    Du kan få damevandrestøvler i læder, kunststoffer og ganske ofte i en kombination af de to. Hvilken type materiale man bør vælge, er i høj grad et spørgsmål om smag. Eksempelvis er læderstøvler ofte lidt tungere, men til gengæld er de næsten ikke til at slide op. Så de forskellige modeller af vandrestøvler til damer har hver især sine forskellige fordele.

    Lette vandrestøvler er blevet mere og mere populære. Det skyldes måske, at flere og flere danskere kaster sig ud i vandring for første gang nu her.

    Den første gang man trækker et par tunge læderstøvler på fødderne, kan det godt føles som en stor omvæltning fra det, du er vant til til hverdag. Netop derfor er et par mere lette damevandrestøvler også en god første-støvler, hvis du stadig er igang med at finde ud af, om du er til vandring eller ej.

    I Danmark findes der dog også mange ruter, hvor den ekstra stivhed og støtte, som et par tunge vandrestøvler kan give, gør godt. Men hvad afgør vægten? Overdelen er en vigtig faktor på vægt skålen, men med let vandrestøvle vil du også bemærke at sålen ofte er blødere og overdelen tyndere.

    Den tynde overdel gør lette vandrestøvler mere ideel til vandring om sommeren, da de ikke isolere ligeså meget som de tunge. Masser af brands eksperimentere med nye og anderledes materialer, der skærer vægten fra vandrestøvler.

    Især Ecco og Hanwag som er begyndt at bruge Yaklæder i deres støvler er fremme i skoen (eller støvlerne) når det gælder letvægt. Yaklæder er meget slidstækt, så det er muligt at bruge tyndere delere og stadig have en damevandrestøvle, der kan holde længe.  

    Vælg en vandrestøvle med membraner som et værn mod våde tæer

    Hvis du skal på vandreture, hvor du forudser vådt vejr og regnskyl, er det ikke kun en god ide med et godt sæt regntøj og et regnslag til rygsækken - det er også en god ide at overveje et par vandtætte vandrestøvler. Hos Eventyrsport kan du finde vandrestøvler til damer både med og uden vandtæt membran.

    Der findes mange funktionelle støvler i høj kvalitet med en vandtæt membran som for eksempel GORE-TEX®, eVent® og Keen.Dry®. Membranen og åndbarhed hænger dog uløseligt sammen, på den måde at membran giver mindre åndbarhed. Membraner af god kvalitet tillader, at varme og fugt kan undslippe støvlen – men de vil aldrig være lige så åndbare som for eksempel et par læderstøvler uden membran.

    Mindre åndbarhed kan i værste tilfælde betyder, at dine fødder bliver fugtige af sved, hvilket sætter dig på en direkte kurs mod vabler – de kan dog sagtens afhjælpes med et par gode tricks og nogle svedtransporterende vandresokker

    Men hvis alternativet til mindre åndbarhed er, at dine fødder bliver drivvåde alligevel, så er et par vandrestøvler med vandtæt membran måske alligevel det mest optimale valg. Hvis du eksempelvis skal ud på lange vandreture, hvor du ved, at det kommer til at være koldt, fugtigt eller regne hele dagen, at du skal krydse mange vandløb eller gå i højt, vådt græs, så kan en vandtæt vandrestøvle være et rigtig godt bud.

    Hvilken type af vandrestøvler til damer du bør vælge, afhænger altså i høj grad af, hvad du tiltænker at bruge den til. Det er bare om at kigge udvalget igennem og prøve dig frem, indtil du finder det par, der passer bedst til dig - og husk, du er altid meget velkommen til at kigge forbi en af vores mange butikker, hvor vores kompetente medarbejdere, altid står klar til at hjælpe dig med gode råd.

    Vedligehold dine damevandrestøvler

    Uanset hvilket materiale du vælger til dine damevandrestøvler, så er det vigtigt, at du vedligeholder dem. Det gør du med rengøring, imprægnering og/eller læderfedt. Med denne vedligeholdelse sikrer du, at dine vandrestøvler kan bevare funktionen, og at membranen kan blive ved med at fungere ordentligt. Samtidig vil du kunne beholde dine vandrestøvler i mange år og få glæde af dem på mange skønne ture.

    Alt efter hvilken type damevandrestøvler du vælger, er plejen selvfølgelig lidt forskellig. Læderstøvler uden membran kan eksempelvis imprægneres så meget, at de kan tåle masser af vand, selvom de dog ikke bliver helt vandtætte.

    Det er vigtigste er dog altid at vedligeholde sine vandrestøvler, uanset hvilken slags du har. Du kan læse mere om vedligehold af dine vandrestøver her.  

    Hos Eventyrsport har vi et bredt udvalg af plejeprodukter, som vil kunne holde dine vandrestøvle gående på mange lange ture. Vi har selvfølgelig også et udvalg af forskellige såler og andet tilbehør, hvis du mangler noget til dine vandrestøvler til damer.

    Du kan se vores tilbehør og imprægnering til vandrestøvler her.

    Få endnu mere vandreglæde med de rette vandresokker

    Når du har fået fat i de helt rigtige vandrestøvler til damer, så bør du ikke snyde dig selv for de rette sokker til støvlerne. Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af vandresokker, så du kan altid finde en model, der passer til det eventyr, du skal ud på. Hvilket materiale og hvilken tykkelse sokkerne bør have, afhænger i høj grad af dine personlige præferencer.

    Uld og kunststof er velegnet til både hverdag og vandring, og du kan finde dem i forskellige tykkelser. Derfor er der helt sikkert også en model, der passer til dine damevandrestøvler og dine ønsker.

    Inder- og ydersokker er meget brugt til vandring, og her kan du lave den kombination, du synes, er mest behagelig. Du kan selvfølgelig også vælge at gå med et enkelt par sokker i stedet for dobbeltlag. Det er igen, i høj grad, en smagssag.

    Vores vandresokker kommer især fra Smartwool, Ulvang og Icebreaker. Du finder alle vores forskellige sokker her.

    Find dine damevandrestøvler hos Eventyrsport

    Hos Eventyrsport finder du vandrestøvler til damer fra en lang række af gode kvalitetsmærker. Vi har blandt andet vandrestøvler fra Hanwag, Haglöfs, ECCO, Salomon og Keen.

    Hvis du mangler rådgivning i hvilke vandrestøvler til damer, der passer til din fod, dine behov og de kommende ture, du skal ud på, så tøv endelig ikke med at kigge forbi en af vores butikker. Her står vi altid klar til at hjælpe dig med at finde de helt perfekte vandrestøvler.