Sommercykelferie i Sydsverige

Inspiration til eventyr
< Forrige artikel Næste artikel >
Sommercykelferie i Sydsverige
Inspiration
12 May 2014

Sommercykelferie i Sydsverige

En sommercykeltur med gigantmikado, maste huse, en flyvende jernstang og tanker om fremtiden.

Præsentation

Vi er: Helle og Jens, på denne tur i 2005 hhv. 45 og 39 år. Kontornussere med for meget på sidebenene, glade for at cykle, men på ingen måde sportsmennesker. Vi cyklede i 1996 til Nordkapp, men har ikke været på cykelferie siden.

Efter at depoterne på føromtalte sideben var blevet noget mindre, synes vi, at det var på tide at udfordre cykelbenene igen. Sverige var og er vores absolut foretrukne feriemål, og da vores tidligere ekspedition gik fra Göteborg og nordpå, var der dejligt meget nyt at se i den sydlige del af det lange land.

Udgangspunktet blev bestemt af, at Helles fætter har en ødegård på de kanter. Og et sted med et så eksotisk navn som Snöfleboda MÅTTE vi bare besøge. Turen kunne så passende kombineres med en koncert i Helsingborg, som vi også gerne ville til.

29/7

Østbirk-Helsingborg gennem skybrud i København til en våd og vidunderlig koncert på Sofiero Slot i gode venners lag med Benny Andersons Orkester, også kaldet BAO.

30/7

Transportdag fra Helsingborg til fætter Jespers ødegård i Snöfleboda med bilen fuld af feriegrej både ud- og indvendig – og et vejr, som kunne tyde på, at diverse vejrguder IKKE synes, vi skal have en dejlig sommercykeltur. Det regnede faktisk så meget, at vi på et tidspunkt holdt ind, fordi det var uforsvarligt at køre pga. sigtbarheden – eller mangel på samme.

31/7, Snöfleboda-Arkelstorp, 41,25 km. Hvordan var det nu, det var?

Efter at have plejet familierelationer i Snöfleboda var det på tide at se, om vi stadig kunne finde ud af at cykle med oppakning, det er immervæk en del år siden.

Vi efterlod bilen i Snöfleboda og slingrede nordpå ad en lille intervaltræningsvej, ned og rode i de helt lave gear lige fra starten...pyh, hvordan skal det dog gå, det føles uoverkommeligt lige nu.

Balancen og teknikken blev efterhånden genfundet, og vi fik overskud til at nyde det dejlige vejr; ca. 20°, vekslende skydække og en lidt frisk vind, som vi ikke mærkede meget til inde mellem træerne.

Efter ca. 23 km fandt vi et skønt sted ved søen Immeln at spise frokost. Borde og bænke med udsigt og det hele. Her fik vi selskab af 17 tyskere på lejede cykler og med meget velsmurt mundlæder. Grupperejse på cykel, den har vi ikke lige set før, men hvorfor ikke, hvis man er den selskabelige type.

Vi begyndte efterhånden at kunne mærke diverse legemsdele og besluttede ikke at presse citronen den første dag, så vi stoppede i Arkelstorp for at ”tanke.” Det der med at stoppe gav helt sig selv, for Helle punkterede på forhjulet.

Vi synes faktisk, det er gået helt godt i dag, selv om starten var hård, og vi er noget brugte her ved spisetid.

Jens hygger i telt

Jens hygger sig i vores gamle, elskede Akka.

1/8, Arkelstorp-Immeln, 35,5 km. Hvor blev campingpladsen af?

Efter en noget støjende nat med torden og kraftig regn fik vi heldigvis pakket sammen i nogenlunde tørvejr. Dagens mål var Sibhult, og dertil nåede vi midt i en af dagens mange byger. Jens ville gerne på campingplads, så han kunne få et bad, og der stod på kortet i campingbogen, at de havde en sådan i Sibhult, men nej. Den viste sig at ligge i Immeln, 15 km derfra. Det var lidt nedtur efter at have lagt an til landing, da vi var lidt brugte her og der efter debuten i går. Vi fik kødboller med mos på torvet, men de havde ikke engang en tankstation, hvor vi kunne hælde vand af og på. Mage til hul... og dem har vi ellers set mange af før, de fleste dog med ”macka.”

C-pladsen i Immeln viste sig at ligge allerførst for i byen, lige ned til søen af samme navn. Det er en smadderhyggelig, lille plads, og teltet står to meter fra vandet med udsigt til badeanlæg og kanoudlejning. Bygerne går og kommer, det er både den danske og den svenske sommer. Vi holder cykelfri dag i morgen, måske undtaget en indkøbsekspedition til Arkelstorp.

2/8 Immeln. Tag lige en slapper.

Det har været en skyet dag med enkelte solstrejf, tørvejr, men lidt køligt. Dagen er gået med afslapning, læsning, malning og endnu en lapning af Helles forhjul. Nu har vi på 3 dage haft 2/3 af de punkteringer, vi havde på hele Nordkapp-turen, immervæk imponerende på den forkerte måde. Aftenen er stille og kølig, og udsigten over søen er ikke ringe!

Vi har lagt planer for den videre færd og er blevet enige om at holde os inden for nogle få dagsmarchers afstand af bilen; enten lave flere sløjfer ud fra Snöfleboda eller evt. tage bilen og flytte udgangspunktet længere nordpå, hvis vi synes.

Får vi cykling nok, kan vi jo også konvertere resten af ferien til bilferie. Det er faktisk ikke så dum en idé at have begge transportmidler til rådighed, da det naturligvis forøger mulighederne betragteligt, og man behøver ikke nødvendigvis at køre med hele huset på cyklen hver dag. Det må vi prøve engang.

3/8, Immeln-Nyteboda, 37,23 km. Kongeetapen. 

Stenhård, men dejlig dag!

De første 3 km susede vi afsted med 27 i snit, ikke dårligt. Første stop var ICA i Arkelstorp, for der var mildt sagt slunkent i madtasken. Det var der ikke efter indkøbet! 3-4 kg ekstra på forhjulet på én gang kan mærkes, og når så slangen ikke er pumpet ordentligt op, kører man pludselig med støddæmper, men et forkert sted. Vi håber, der er en cykelsmed i Lösnaboda, som vi kommer til i morgen.


På vejen østpå mod Vånga kom vi igennem et større spisekammer: bær- og frugtplantager i kilometervis, som at være på sydøstfyn før i tiden bortset fra, at bakkerne er større.

I Vånga forlod vi hovedvejen og drejede nordpå ad noget, der viste sig at være 10 km kongeetape. Efter ca. 2 km blev det til grusvej, og så gik det ellers opad i en grad, så vi flere gange var nødt til at stå af, dels for lige at samle lungene op fra vejen igen og dels for at trække et lille stykke. Det måtte jo ske, selv om vi ikke er meget for at indrømme det! Bortset fra sværhedgraden var det en aldeles dejlig tur, og den skønne duft af skov kunne nydes i fulde drag.

Sommercykeltur

  Der er noget helt specielt lækkert og næsten meditativt over at cykle med oppakning på en fredelig skovvej.


Hen på dagen fandt vi efter en smule rekognocering den fedeste lejrplads ca. 50 meter fra vejen ved en lille bådplads, som ingen bruger mere.

Teltet kan lige være imellem træerne, skovbunden er blød som en madras, og der er en lille åben plads, hvor vi sidder, næsten med fødderne i vand, og råhygger efter at have badet i det MEGET kolde vand og indtaget et tiltrængt måltid. Fluerne er gået i seng, myggene er ikke helt stået op endnu, og der er ikke en vind, der rør sig, så søen er fuldstændig blank. Der læses, skrives og males, mens åkanderne lukker sig, skøjteløberne og guldsmedene farer rundt, og fiskene plopper i vandet. Det er næsten for godt til at være sandt.

Jens Madlavning i det fri Aftenhygge ved bredden
Udekøkken, når det er bedst. Dét her er lige til at klare!

 

4/8, Nyteboda-Snöfleboda, 15 km. Plan B sættes i værk.

Det var det også – altså for godt til at være sandt.

Klokken 7 begyndte det at regne lige så stille, men da vi ved 8-tiden var nødt til at følge naturens kalden, var det ikke lige så stille mere. Det væltede ned, så planerne blev lynhurtigt ændret fra 5 dage rundt om Åsnen til en nat i tørvejr i Snöfleboda.

Der blev hygget længe i poserne, men til sidst stod vi op og begyndte at pakke. Det stilnede af efterhånden, så da vi trak gederne gennem skoven ved middagstid, var det kun dråber fra træerne, der vådtede.

Vådt telt

Hvor er det godt, at teltet er vandtæt!

Vi holdt os alligevel til plan B, også med den bagtanke, at det i Olofström, som er en pænt stor by, måtte være muligt at finde en pumpe til Helles stadig halvslatne forhjul.

Det gik gnidningsløst at tilbagelægge den beherskede dagsmarch, og den sidste bid i god fart ned ad Snöflebodavägen afslørede, at der var en grund til, at det føltes så tungt, da vi startede i søndags.

Ned ad bakken

Snöflebodavägen igen, og denne gang gik det nedad, jubiiii.

Gårdspladsen og bilen blev fyldt med tørre-/lufteting, og efter en let etagevask bilede vi ind til Olufström ad den lange, smalle og snoede vej, som visse steder har været dækket næsten til af orkanvæltede træer.

Det ser stadig voldsomt ud, og fætter Jesper fortalte, at flere sydsvenske skovejere havde begået selvmord i ren desperation over at se deres levebrød forvandlet til et spil Gigantmikado.

En stakkels mands stakkels skov, i vores sprog omdøbt til Gigantmikado.


Maxi havde faktisk en del cykeludstyr, men kun pumper og slanger med almindelige, gammeldags gummiventiler. Tænk, at vi stadig skal have problemer med vores 10 år gamle cykler med racerventiler her i dette ellers så civiliserede land.

Inde i byen fandt vi en sportsbutik. De havde ikke cykeludstyr, men den flinke dame i butikken fortalte os om en lille cykelbiks, som vi fluks kørte hen til. Han havde åbningstid fra 8-15, men hans mekaniker var der stadig og mente helt bestemt, at de havde en brugbar pumpe. Vi kommer tilbage i morgen.

Vi snakkede lidt i telefon med fætter Jesper for at fortælle ham, at hans fantastiske lorteformulder ikke var helt på dupperne. Vi håber, de finder ud af det, for det er godt nok en smart maskine: Skid og hæld det ud i haven i formuldet tilstand!

22.30 gik vi omkuld på bløde madrasser, mums.

5/8, Snöfleboda-Ryd, i bil. Basecamp bliver flyttet, og vi får fat i en pumpe!

Det indre vækkeur bimlede som sædvanlig lidt i 8, afgang til muldmaskinen over gården i en noget kølig morgen. Helle kørte til Olofström efter vand og cykelpumpe, men havde det ikke for godt, så Jens erklærede uden tøven, at så blev det bil hele vejen til campingpladsen i Ryd. Det havde selvfølgelig været oplagt at blive i Snöfleboda, men når nu toilettet ikke virkede, og der ikke er indlagt vand, var det næsten nemmere med en campingplads. Som sagt, så gjort – efter at Jens havde pakket hele butikken og gjort rent, mens Helle fik sig en skraber.

Det viste sig senere, at vi ville have haft lidt af en luksustur med medvind og ikke alt for store bakker. På den anden side, så var det jo endnu nemmere i bil!

Resten af dagen gik med en hurtigt overstået rekognoscering i Ryd, indkøb, akvarel, læsning, dagbog, et par store pøller til aftensmad og et par spil.

Resten af turen kommer i høj grad til at afhænge af vejret, for den aktuelle udsigt i dagens avis siger regn de næste dage. Hvor sjovt er det lige med hele møget vådt i 4 dage? Så hellere holde noget tørt i bilen og køre dagture ud fra Ryd. Vi får se...

Badeplads og sorte skyer ved Ryd Camping Hr. Rohde på letvægtscykeltur

6/8, Urshult-Urshult, 45,96 km uden oppakning. Vi prøver den nye feriestil.

Man skulle snart ikke tro, at der kunne være mere vand i himlen, men jo, nok til en hel nat. Men vores gode, gamle Akka klarede det i fin stil bortset fra, at det drypper ind ved ”dørhængslerne”, som det for øvrigt altid har gjort.

Af flere grunde – vejrudsigten den mest tungtvejende – gjorde vi alvor af det med dagture, i hvert fald for i dag, så ved 11-tiden rullede vi i bilen til Urshult for derfra at foretage en ekspedition rund om søen Mien. Bilturen for at undgå 10 km på hovedvej. En enkelt taske pakket med mad, regntøj og lidt værktøj samt den nye superpumpe var hele oppakningen, nå ja og så styrtaskerne, men det resulterede i ren ”flyvende farmor” de første 10-15 km. Det gik samtidig generelt nedad og vinden var i ryggen, så det var ren lir.

Da vi skulle til at dreje syd om søen, begyndte der en solid omgang intervaltræning, som faktisk ikke sluttede igen, før vi var tilbage ved bilen. Efterhånden begyndte Helle at tabe luft, ikke bare i lungerne, men også fra baghjulet. Goddammit!! Det virkede som en siver, så vi satsede på den nye pumpe i stedet for en lapning. 4 gange måtte den i aktion, inden vi nåede Urshult igen.

Det var hårde15-18 km, generelt opad, med indlagte intervaller og et halvfladt baghjul. Men vi kunne jo bare have lappet...

Tilfredse med dagens dont kørte vi tilbage på campingpladsen, hvor Jens gik i bad (igen) og kørte et smut i ICA. Helle fik lappet geden (igen), badet (igen), lavet tøjsnor ( igenigenigen) og malet endnu et kunstværk.

Vejrudsigten tog fejl (igen), så det blev en dag med en del sol, en enkelt byge, lidt vind og lidt køligt, men ikke nær det møgvejr, der var stillet i udsigt.

 

7/8, Glasværket Skruf og Det maste Hus.

Vi vågnede til morgensol! På med korte bukser og T-shirt, hvilket viste sig at være en smule optimistisk, da der højst var 15°. Men når solen var fremme, var det fint.

Dagens cykeltur blev en lille triller til ICA, men i morgen tager vi en længere tur igen. Vi fik lige de første dråber af en kort byge, som ellers blev afværget i teltet.

Eftermiddagen gik med et gensyn med glasværket Skruf, som ligger 50-60 km herfra, og hvor vi tidligere har set sjove og unikke glasting. De har stadig mange fine ting, men vi syntes, det var lidt tyndt med de sjove i år. Måske er det bare sidst på sæsonen.

På tilbagevejen så vi et hus, som nærmest var blevet mast af et væltet træ og blev ellers vidne til en stadig sortere himmel. Fest og farver truede, men teltet var tørt og forblev sådan, i hvert fald indtil skrivende stund – ca. 21. Vi har slappet af, læst, spist og grint over Hälge-bladet og ellers nydt det pæne, men kølige vejr.

Mast hus

Det maste hus. Godt, man ikke boede der!

8/8, 31,7 km. Træ, træ og atter træ.

Morgenen bød på en skyfri himmel, så ud af dunene og ud i det gode vejr. Morgenmad og madpakkesmøring og så afsted med cyklerne. Vi havde planlagt en ca. 30 km rundtur i området omkring Åsnen.

Bilen blev efterladt på nordspidsen af Sirkön, og vi padlede videre nordpå ad en smuk vej med en forfærdelig belægning. En grusvej ville næsten have været at foretrække.

En lille stammestak i et åbent område stort set uden insekter var siddemøbel i frokostpausen. Apropos stammestabler, eller hvad de nu hedder, så har vi i dag set utroligt mange af dem alle vegne i uvirkelige størrelser.

Samtidig har vi også passeret det ene nåleskovsmikado efter det andet, så enten har orkanen haft ekstra godt fat her, eller også er de bare ikke kommet så langt i oprydningen endnu. Der er også rigeligt at tage fat på.

Helle foran stammer
Her kan vel blive en tændstik eller to...

Bare en af mange stakke, og dette er bare et lille udsnit.

Ud over væltet træ har vi på disse kanter set en del rigtigt store huse, mange af dem med kunstfærdige karnapagtige ”tilbygninger,” som vi ikke rigtig kender formålet med udover, at de skal se imponerende ud. Det er enten en decideret karnap eller også et imposant indgangsparti. Flot ser det i hvert fald ud.

Ved rigtig mange af husene – både små og store – er der fantastisk velholdte haver. Nogen af dem næsten for pussenussede, men det er dejligt med alle de fine blomster.

Nå, tilbage til cykelturen, som fortsatte i dejligt sommervejr og med bare arme ned over en tange mellem Åkarvik og selve Åsnen.

cykelpause

Der er mange pæne søer i Sverige.

Resten af dagen gik med tøjvask, akvarel og læsning af forskellige lekture. Aftenen er stille og smuk og bliver sikker lige så kold som de foregående.

10/8, Kalvsvik retur, 26,95 km. Dagen med den flyvende jernstang.

Dagens etape startede med et noget kedsommeligt stykke gennem et landbrugsområde, men senere blev det mere interessant, dog på den ufede måde.

På en ellers tom og fredelig vej bliver vi overhalet af en bil med trailer, formodentlig på vej til soptippen eller et lignende sted. I lighed med masser af danskere har han imidlertid ikke bundet sit skrammel ordentligt fast, så pludselig kommer der en to meter lang jernstang flyvende gennem luften med kurs mod to værgeløse cyklister. Den strejfede Jens på foden og gjorde ellers ingen skade bortset fra, at puls og blodtryk steg til 500 af bare forskrækkelse.

Vi stoppede selvfølgelig, og det samme gjorde manden i bilen. Han var ikke stolt over situationen, undskyldte mange gange og lovede at tøjre sit habengut ordentligt.

Noget rystede kørte vi videre og blev på et tidspunkt belønnet med synet af et par rådyr eller noget lignende i vejkanten. Senere kom vi til at køre gennem et naturreservat med mange egetræer og sjældne planter, et meget fredeligt og dejligt område.

Vi indtog en hurtig frokost på en fin lille plads ved søen, nydeligt dekoreret med brugte bleer, gamle bildæk og andre dekorative elementer. Det var begyndt at smådryppe, så det blev ikke nogen lang pause.

Cykler i skoven

Jernhestene holder pause i skoven. Aluminiumsheste er måske mere korrekt, men knap så poetisk.

Klokken var ikke mere end 12.30, da vi i vedholdende regn sluttede dagens etape, og med udsigt til resten af dagen i teltet foreslog Helle, at vi kørte til Ryd og badede og derefter tog på bytur i Karlshamn, som kun ligger ca. 40 km fra Ryd.

Det gjorde vi så, hyggede lidt rundt og kørte tilbage til Ryd i spulende regn. Det holdt heldigvis op i løbet af aftenen, men jorden er så våd, at det sprøjter om fusserne hver gang, man tager et skridt.

11/8 Ryd-Odense. Så blev det alligevel for vådt.

Ryd campingVi vågnede til regnvejr, og da et hurtigt kig på himlen og i avisens vejrudsigt afslørede, at det ikke så ud til at ændre sig nævneværdigt de næste dage, tog vi en hurtig beslutning om at ændre planer igen.

Efter et hurtigt bad og en eksprespakning tjekkede vi ud for at vende næsen hjemad. Det viste sig, at de ikke tog imod betalingskort, så Jens tog til Ryd efter kontanter, mens Helle blev tilbage og konverserede i overlegen stil på skiftevis svensk, engelsk og tysk, det sidste til stor forbløffelse for de to tyske ejere af campingpladsen, som ville vide, hvorfra hun kunne det. Det lærer man da i skolen i Danmark :-)

Det afstedkom en lang snak om sprog, tyskere og opførsel i al almindelighed; hyggeligt. Derefter kørte vi mod Ellinge Älgpark, som Helle havde fået lov at besøge på vejen hjem.

På vejen rundede vi turen af med at beslutte, at vi vil købe et lidt større telt med plads til et par stole og et lille bord. Modellen med basecamp, medbragte cykler og tid til længere udflugter i bil er yderst passende til vores fysik og temperament, så sådan bliver det nok fremover.

Se Eventyrsports udvalg af cykeltøj her >

Se cykeltasker her >

Se 3-4 personers telte her >

Se soveposer og liggeunder lag her >

Se køkkengrej her >

Inspiration
Posted: May 12, 2014
Forfatter: Helle B Rohde