Skal jeg droppe at tænke på drop?

< Forrige artikel Næste artikel >
Skal jeg droppe at tænke på drop?
Råd og vejledning
19 November 2020

Skal jeg droppe at tænke på drop?

Rasmus Baaner - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Rasmus Baaner

- Løbespecialist hos Eventyrsport

 

Du skal forholde dig til skoens drop, hvis du ønsker at komme længere frem på foden, for at arbejde med din løbestil, så den bliver mere aktiv eller hvis du eks. ønsker en god kontakt til underlaget indenfor trailløb.

 

Hvad betyder ordet ”drop” i en løbesko?

Drop er en værdi, der angiver forskellen på sålens højde fra hælen og til forfoden. Det gælder både for trail- og asfaltsko. Den angives i mm. og nogle producenter angiver tilmed de enkelte værdier: en stack height på 12mm i hælen og 8mm i forfoden giver et drop på 4mm.

Vi anser…

  • 10mm – 12mm for et højt drop
  • 6mm - 8mm for et moderat drop
  • 3mm – 5mm for et lavt drop

 

0mm hedder Zero Drop og kendes bedst fra Altra og VivoBarefoot. Her er der ingen forskel på højden af sålen.

 

Hvad betyder ”drop” for mig som løber og skal jeg tænke over det?

Som løber kan det være en fordel at bevæge dig længere frem på foden i landingen:

  • Du udnytter herved kroppens egen affjedring bedre og det skåner kroppen på den lange bane.
  • Du får en mere aktiv og oprejst løbestil, der medvirker til fremdrift.

 

Et lavt drop vil hjælpe dig til at lande længere fremme på foden og ikke på hælen. Så hvis du ønsker at arbejde med din løbestil, din skridtafvikling og komme længere frem på foden i landing, vil du få bedre mulighed for det med et lavere drop. Du kan med fordel starte med at vælge en tempo/interval sko med lavere drop. Jo mere fart du løber med, jo hurtigere afvikler du skridtet og desto længere fremme på foden vil du allerede lande. Derfor vil overgangen til lavt drop ikke føles så markant her.

 

Trailsko har ofte lavere drop end asfaltsko, da et lavt drop kombineret med en generel lav stack height (sålens højde) vil bringe dig tættere på jorden og give dig en bedre kontakt med underlaget. Som trailløber ønsker man god kontakt til underlaget for at være stabil og omstillingsparat i landingen.

 

Et højt drop i skoen vil have en tendens til at fange dig for tidligt i landing og således fastholde en landing for langt tilbage. Et højt drop og en stødabsorberende hæl, kan være en fordel for den løber som lander direkte på hælen og som ikke ønsker/kan lave om på stilen. Et højt drop og en stødabsorberende hæl vil her aflaste.

 

Bemærk:

  • At bevæge sig ned i drop kan kræve tilvænning, da det stiller større krav til styrken i underbenene.
  • At lande ”længere fremme på foden” betyder IKKE at lande på tæerne.
  • At løbe i sko helt uden drop, medfører IKKE automatisk af man lander på forfoden. Der skal stadig arbejdes med stilen.
  • At lægger man sin egne indlægssål i, er producentens drop ændret og man tilfører evt. et drop der ikke var i skoen fra starten.

Relevante links: 

Find løbesko til herrer

Find løbesko til damer

Hele vores udvalg af beklædning, udstyr og løbesko

Råd og vejledning
Posted: November 19, 2020
Categories: Løb
Tags: løb
Forfatter: Rasmus Baaner