G1000® - ekstremt robust og slidstærkt

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
G1000® - ekstremt robust og slidstærkt
Råd og vejledning
01 February 2018

G1000® - ekstremt robust og slidstærkt

Hvordan bliver teltdug til bukser? Hvad står G'et egentlig for? Hvordan plejer man sine G-1000®-produkter? Læs her om, hvordan retromaterialet G-1000® fortsat tager kampen op mod high tech-materialer og få svar på spørgsmålene.


 

Historie

Materialet G-1000® er udviklet af Fjällrävens grundlægger, Åke Nordin. Det var egentlig tænkt som teltdug, men viste sig at være for tungt til det letvægtstelt, Nordin havde i tankerne. I stedet syede han en jakke af det, og efter at være blevet testet under fjeldvandring viste den sig at have netop de egenskaber, som Nordin savnede i sit friluftstøj. Det var begyndelsen på en epoke, som stadig lever i absolut bedste velgående.

 



G-1000®  anvendes fortrinsvis i bukser og jakker, men også i rygsække.


Hvad kan G-1000®?

Den oprindelige G-1000®, som i dag hedder G-1000® Original, består af 35% bomuld og 65% polyester, og det har en række fremragende egenskaber. Du kan se egenskaberne forklaret i detaljer herunder.

 

  

Det er helt enormt slidstærkt og egner sig fantastisk til vandrebrug og til andre frilufts- og rejseaktiviteter, men arbejder du i felten som botaniker, geolog, arkæolog o.l., er det også mere end gangbart.



Eftersom der ikke er nogen form for membran på G-1000®, har det en fremragende åndbarhed, så du nemt slipper af med overskudsvarmen.


 

G-1000® er meget tæt vævet, og det betyder, at det er næsten vindtæt. På en lun, men blæsende dag på fjeldet, er der ikke noget bedre end en jakke i G-1000®.


 

Den meget tætte vævning betyder også, at stort set alle myg bliver nødt til at holde snablen for sig selv. Og har man blot én gang været på fjeldet i myggesæsonen, ved man hvilken fordel, der her er tale om.



Selv om G-1000® indeholder 35% bomuld, er det forbavsende hurtigt til at tørre



En blanding af polyester og bomuld er ikke vandtæt, men G-1000® kan behandles med voks, så det bliver vandafvisende. Behandlingen kan gradueres, så jakken eller bukserne har forskellig grad af vandafvisning.


  

Skal man til tørre egne, kan man bare vaske voksen af, før man tager afsted, så åndbarheden bliver optimal. Det modsatte gør sig naturligvis også gældende. Der vokses med Greenland Wax, som består af bivoks og paraffin.


Forskellige varianter af G-1000®

G-1000® findes i flere forskellige varianter og blandingsforhold - inklusiv en version som er ekstra miljøvenlig. Materialet varierer alt efter, hvad det skal anvendes til. Du kan se en beskrivelse af de forskellige varianter herunder.

 

G-1000® Original – den slidstærke original

65% polyester, 35% bomuld. Leveres som regel vokset fra producenten. Materialet er blevet afprøvet under alle tænkelige forhold: lige fra arktiske og subarktiske ekspeditioner til kaffepauser på skarpe sten i skoven.


G-1000® Eco – et miljøvenligt alternativ

65% genanvendt polyester og 35% økologisk bomuld. Det har samme egenskaber og slidstyrke som G-1000® Original.


G-1000® Silent / G-1000® Silent Eco – lydløst og blødt.

Samme blanding som Original, men det er børstet i overfladen og siger ikke meget, når buksebenene rammer hinanden. Det bruges meget til jagttøj, men er også velegnet til hverdagsbrug, hvor voksbehandlingen ikke er nødvendig


G-1000® Lite / G-1000® Lite Eco – let og køligt

Samme blanding som Original, men i en tyndere udgave, der er velegnet til brug under varmere himmelstrøg. Det er vævet med ripstop, så det fortsat er slidstærkt trods den lavere vægt. Bemærk, at G-1000® Lite og Lite Eco ikke er myggesikkert.


G-1000® Heavy Duty / G-1000® Heavy Duty Eco – et endnu stærkere stof

En ekstra kraftig version af det originale stof, som er næsten umulig at slide op. Det bruges i tasker og rygsække og som forstærkning på særligt udsatte steder på de stykker tøj, der er designet til rigtig hård brug.

  

G-1000® Air - luftig og hurtigttørende

Luftigt, behageligt og tørrer på et splitsekund. Produkter fremstillet i G-1000® Air er designet til varme, sol og andre variable faktorer, der følger med nye eventyr. I modsætning til originalen er stoffet ikke behandlet med Greenland Wax, hvilket gør det yderst ventilerende. Det er fremstillet af genbrugspolyester og økologisk bomuld. Bemærk, at G-1000® Air ikke er myggesikkert.

 




Hvad bruges G-1000® til?

G-1000® i dets mange udgaver bruges til skjorter, bukser, veste og jakker samt tasker og rygsække, og rent faktisk bruger Hanwag det også i visse modeller af deres fodtøj. G-1000® kombineres ofte med andre materialer som fleece, strik og strækbare stoffer.


Se her, hvordan du imprægnerer dit G-1000®









Måske Danmarks største udvalg af Fjällräven 

Linksene herunder viser vej til en del af udvalget, men du kan også gå til Fjällräven mærkeshoppen for det fulde overblik.


Fjällräven jakker >

Fjällräven parkaer >

Fjällräven veste >

Fjällräven fleece og strik >

Fjällräven bukser >

Fjällräven skjorter >

Fjällräven t-shirts og toppe >

Fjällräven små rygsække >

Råd og vejledning
Posted: February 01, 2018
Forfatter: Mads Nedergaard Larsen