7 vandreruter i Danmark

Inspiration til eventyr
< Forrige artikel Næste artikel >
7 vandreruter i Danmark
Inspiration
05 March 2019

7 vandreruter i Danmark

Danmark bugner af fine vandreruter, der indbyder til ture på alt fra en weekend til flere uger. Her er syv af dem, som ligger fordelt fra Jylland mod vest over Sjælland i midten til Bornholm mod øst. 

 

Trækstien 

Gudenåen er det tætteste, vi kommer på en egentlig flod herhjemme i det danske, og vil du opleve landskaberne langs den til fods, er der ikke nogen bedre måde end at sætte ud på Trækstien. Her er tale om 70 kilometers vandresti, der slynger sig langs med og tæt på åen fra Silkeborg til Randers.  

Stien blev i sin tid anlagt, så pramdragere og deres heste kunne trække pramme med gods mellem de to byer, og stien går derfor også af og til under navnet Pramdragerstien 

Stien går tæt på åens vande, og man skal have fodtøjet i orden, da der godt kan være små oversvømmelser og våde områder.  

 

Hærvejen 

Er der nogen bedre måde at opleve Jylland end på Hærvejen – den 220 kilometer lange vandrerute, der strækker sig fra Viborg til Padborg? Undervejs vandrer man på småveje og stier ned langs den jyske ryg og kommer undervejs tæt på ikke blot naturen, men også historien.  

Hele ruten er velafmærket, og skulle man vælge af sætte af sted på den i løbet af sommeren, kan man ovenikøbet lade den tunge rygsæk blive hjemme og i stedet vandre fra hærvejsherberg til hærvejsherberg. Det koster blot 100 kroner per overnatning per person.  

Har man ikke tid til hele ruten, er der masser af muligheder for at vælge kortere stræk på ruten.   

Læs mere om Hærvejen på www.haervej.dk/haervejen/haervejen-til-fods 

 

 

Sjællandsleden 

400 kilometer fra Sjællands Odde til Stevn, tværs over Sjælland, gennem masser af fin natur og gennem hyggelige småbyer og forbi kulturminder. Ruten udmærker sig ved at have massevis af sheltere undervejs, hvor man kan overnatte i læ og ly. 

På http://sjaellandsleden.dk finder du et interaktivt kort, hvor du kan finde shelters og andre overnatningsmuligheder, mere om de forskellige etaper, indkøbsmuligheder og meget mere.  

 


Bornholms kyststi 

Bornholm minder ikke om andre steder i Danmark, og vil man have et indtryk af hele øen, er det nærliggende at vandre kyststien.  

Den følger mere eller mindre kysten i de 120 kilometer, der er rundt om øen, og her oplever man mange af øens fine landskaber: skove og sprækkedale, strande og strandenge, fine fiskerlandbyer og øens berømte klipper.  

Du kan læse mere om at vandre på Bornholm  https://bornholm.info/vandreture/ 

 


Kyst til Kyst Stien 

En klassisk, jysk rute, der som navnet mere end antyder, bringer vandrere fra den ene kyst til den anden i Jylland. Undervejs følger man Varde Å, Holme Å og Vejle Å, og der er hyggelig overnatning i sheltere med bålpladser undervejs.  

Der er også rindende og das på lejrpladserne. Naturen undervejs er blandt andet præget af smalle dale, som åerne har været årtusinder om at skære ud i landskaberne, store græsenge med blomster, åbne heder, våde moser og meget mere.   

Du kan læse mere om Kyst til Kyst Stien, som er på cirka 130 kilometer i alt,  http://www.kyst-kyststien.dk 

 


Himmelbjergruten 

En lille tur gennem store landskaber omkring Himmelbjerget. Det kan godt være, der kun er 40 kilometer rundt om den berømte himmelfarende bakketop, men det gør ruten perfekt til en weekend. Landskaberne er selvfølgelig i top, ruten er godt afmærket, og der er flere steder at tilbringe natten undervejs.  

 


Skjoldungestien 

Sjællands første nationalpark hedder Skjoldungernes Land, og det er ikke så underligt at det er her Skjoldungestien løber.  

De40 kilometer lange, velafmærkede vandrerute har sheltere at overnatte i undervejs, og den bliver generelt anset som en god begynderrute – også for dem, der måske aldrig har været på vandretur med overnatning undervejs, men gerne vil opleve det.  

Samtidig skuffer den fine rute på ingen måde vandrere med mere erfaring.  


Find alt dit outdoor udstyr til dit eventyr rundt i Danmark her

Relevante links:
Telte
Beklædning
Udstyr
Fodtøj


Inspiration
Posted: March 05, 2019
Categories: Ta' med på tur , Rejse , Vandring
Forfatter: Opdag Verden