6 gode løbesko til begyndere

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
6 gode løbesko til begyndere
Råd og vejledning
02 December 2022

6 gode løbesko til begyndere

Trine Birch Okkels - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Trine Birch Okkels

- Tidligere eliteløber og dansk rekordholder


Er du ny på løbefronten og skal til at købe dine første løbesko – eller måske bare nogle nye, hvis dine nuværende er slidt ned eller volder problemer? Uanset hvad, er du kommet til det rigtige sted.

Med utallige mærker og endnu flere modeller er det efterhånden en jungle at finde rundt i de mange løbesko på markedet. Så hvordan finder du et par gode løbesko, der passer til lige præcis dig? 

Skum, carbon, vægt, drop… Det er lidt af en videnskab, og der er mange ting at tage stilling til – for ikke også at nævne pris, pronation, farve, design, osv.Her er det ligeledes vigtigt at nævne, at de bedste løbesko er dem, der passer til dig og dit behov. 

Her piller vi det komplekse ud af ligningen og hjælper dig godt på vej med vores bud på 6 gode løbesko til begyndere:

  • Asics Gel-Nimbus 24
  • Asics Gel-Kayano 29
  • Brooks Adrenaline GTS 22
  • New Balance 880 V12
  • Altra Paradigm 6
  • Mizuno Wave Rider 26

#1

Asics Gel-Nimbus 24

Her er der tale om den 24. udgave i Asics’ velkendte Nimbus-serie, som har været fremme i en årrække og stået tidens test. Det er en klassisk mængdetræningssko, der sørger for at give dig støtte, stabilitet og komfort til de daglige ture. Udover at være lettere end sin forgænger, er den nye udgave her sågar blevet opgraderet med nye materialer, så den giver en endnu blødere landing, samtidig med at du får mere energi med videre i dit løb.

Hvis du har en neutral løbestil, er Asics Gel-Nimbus 24 altså et fremragende valg til den daglige træning. Hvis du derimod har tendens til pronation, så har vi (og Asics) også råd for dette med den næste sko herunder.

Tekniske detaljer

Type
Allround løbesko

Underlag
Fast (grus, sti, vej)

Løbestil
Neutral

Vægt
290g (mænd, str. 42,5) / 247g (kvinder, str. 39)

Drop
10mm

Egnet til
Almindeligt løb, mængdetræning

#2

Asics Gel-Kayano 29

Asics’ klassiske Kayano-model har været fremme i en evighed og er ikke til at komme udenom, når man taler om sko til mængdetræning og de daglige løbeture. Man kan sige, at det er en slags storebror til Nimbus’en ovenfor, og valget mellem de to afhænger af, hvorvidt du pronerer eller ej. Hvorimod Nimbus’en som nævnt er til den neutrale løber, så kommer Kayano’en med ekstra god støtte og stabilitet mod pronation, samtidig med at du stadig får masser af komfort. Den nye 29. udgave her er endda gjort lettere end sin forgænger, så du ikke skal gå for meget på kompromis i forhold til vægt vs. støtte.

Tekniske detaljer

Type
Allround løbesko

Underlag
Fast (grus, sti, vej)

Løbestil
Mild / moderat pronation

Vægt
299g (mænd, str. 42,5) / 270g (kvinder, str. 39)

Drop
10mm

Egnet til
Daglige ture, mængdetræning

#3

Brooks Adrenaline GTS 22

Ligesom Asics-modellerne ovenfor er der her også tale om en stabil spiller på markedet, der er blevet opgraderet og videreudviklet igennem mange år. Med den 22. udgave af Brooks Adrenaline GTS får du endnu bedre stødabsorbering og fremragende komfort. Dertil er der masser af støtte og stabilitet, hvorfor skoen også henvender sig til løberen med tendens til overpronation.

Tekniske detaljer

Type
Allround løbesko

Underlag
Fast / delvist fast (grus, sti, vej)

Løbestil
Overpronation

Vægt
289g (mænd, str. 42,5) / 258g (kvinder, str. 39)

Drop
12mm

Egnet til
Almindeligt løb, mængdetræning

#4

New Balance 880 V12

Med 880-modellen har New Balance lavet en fremragende løbesko, der formår at kombinere stabilitet med sublim komfort og pasform. Fødderne synker nærmest ned i skoen, hvilket giver en blød og rar fornemmelse, samtidig med at du stadig får god stabilitet og et fast og hurtigt afsæt. Således er New Balance 880 V12 et glimrende valg til den neutrale løber.

Tekniske detaljer


Type
Allround løbesko

Underlag
Fast (grus, sti, vej)

Løbestil
Neutral

Vægt
298g (mænd, str. 43) / 237g (kvinder, str. 39)

Drop
10mm

Egnet til
Daglige løbeture, mængdetræning

#5

Altra Paradigm 6

Altra er måske ikke lige så stort eller kendt som nogle af de andre, gængse mærker, men de har især gjort sig bemærket indenfor sko med 0mm drop (forskellen i sålhøjde mellem hæl og forfod), som hjælper til en mere aktiv og naturlig løbestil. Paradigm 6-modellen her er ingen undtagelse, og skoen giver både maksimal stødabsorbering kombineret med god stabilitet. Således henvender den sig til pronationsløberen og er især velegnet til lange løb, eller som sko til hverdag og lange gåture.

Tekniske detaljer

Type
Allround løbesko

Underlag
Fast / delvist (grus, sti, vej)

Løbestil
Mild / moderat pronation

Vægt
307g (mænd, str. 42) / 265g (kvinder, str. 39)

Drop
0mm (30mm)

Egnet til
Almindeligt løb, mængdetræning, ultraløb, hverdag

#6

Mizuno Wave Rider 26

Mizuno Wave Rider 26 er en mængdetræningssko til dig, der ønsker god komfort i den lettere ende. Med en vægt på 284g (str. 42,5) føles det altså ikke som et par tunge betonklodser, som det kan være tilfældet med visse andre mængdetræningssko.

Som navnet antyder er der tale om den 26. udgave af Mizunos Wave Rider-model, hvilket altså understreger, at vi har at gøre med en sko, der har været populær i årevis. Dermed ikke sagt, at den ikke har ændret og udviklet sig i de mere end tyve år, den har været på markedet. Tværtimod har Wave Rider 26 fået mere stødabsorbering og øget fremdrift i forhold til tidligere modeller, og den er således et oplagt valg til din daglige træning eller sågar hel- og halvmarathon.

Tekniske detaljer

Type
Allround løbesko

Underlag
Fast (grus, sti, vej)

Løbestil
Neutral

Vægt
284g (mænd, str. 42,5) / 235g (kvinder, str. 39)

Drop
12mm (38,5mm / 26,5mm)

Egnet til
Daglige løbeture, mængdetræning, halvmarathon, marathon

Få løbestilsanalyse i butikken

Man kan læse og undersøge nok så meget om forskellige slags løbesko på nettet, og det er en fremragende idé i forhold til at blive godt klædt på inden et eventuelt køb. Men i sidste ende er et par sko stadig noget fysisk, vi tager på fødderne, og derfor er den allerbedste idé at prøve dem i en butik. Ikke nok med, at du sparer tid og undgår op til flere potentielle returneringer, så får du også et par professionelle øjne på netop din individuelle løbestil og kyndig rådgivning i forhold til at finde de bedste løbesko til dig.

Når du skal vælge dine nye løbesko, tilbyder vi grundige løbestilsanalyser i vores butikker og står altid klar til at hjælpe dig godt på vej, så du kan komme hjem og løbe i de sko, der er perfekte for dig.

Råd og vejledning
Posted: December 02, 2022
Categories: Løb
Forfatter: Eventyrsport Blogger