5 bud på friluftsbukser til børn

Skal dit barn bruge friluftsbukser til spejder, den kommende vandretur, eller måske bare til leg i haven, kan du her se 5 bud på bukser, der egner sig til eventyr i børnehøjde.

Publiceret: 2022-07-12

Lærke Sol Kappel Andersen

Vild med klatring, fast hiking, vandring - og grej!

Laerke_Sol_Kappel_Andersen.webp

Der er mange faktorer at have in mente, når valget skal falde på et par bukser. Skal de f.eks. være robuste og vindtætte, eller er I mere på udkig efter et par lette sommerbukser? Der findes ligeledes modeller med Zip-Off, hvor buksebenene kan lynes af, og derved også fungere som et par shorts. Uanset jeres behov, kan I her finde et godt bud på et par praktiske bukser til det friluftsglade barn.

Den klassiske | Kids Vidda Trousers fra Fjällräven

Disse klassiske outdoor-bukser fra Fjällräven byder på det slidstærke stof G-1000®, som du måske kender fra voksenmodellen. Stoffet er desuden vand- og vind-afvisende, og derudover er bukserne yderligere forstærket på både knæ og bag. Dette giver et par bukser, der med et hav af lommer, egner sig til diverse outdoor-eventyr, f.eks. spejder eller vandring. Taljen er justerbar og de er forsynet med elastikkant og knaplukning ved buksebenet. 

Fås i størrelse 116-158.

Den miljøvenlige | Kids Detective Antimos Zip Off Pants fra Vaude

Denne model kan lynes af ved låret, og du får derved både et par shorts og et par bukser i én. De er gjort i et hurtigtørrende stof med UPF-solbeskyttelse på 50+, og egner sig derved godt til sommer- eller rejsebrug. Bukserne er fra det miljøvenlige mærke Vaude, og er certificeret med de to miljømærker Green Shape og Grüner Knopf. Desuden er de behandlet med det bionedbrydelige stof Geraniol, der forekommer naturligt i planter, og har en afskræmmende virkning på myg.

Fås i størrelse 110/166 – 146/152

All-around bukserne | Trapper Pant II Teens fra Isbjörn

Et par alsidige bukser fra Isbjörn, der er designet med henblik på holdbarhed og masser af smarte detaljer. Bukserne kan justeres med Velcro® i livet, og de er ligeledes forsynet med forlommer samt en lynlåslomme på låret. Derudover kan benlængden justeres, således at dit barn (og flere børn efterfølgende) får optimalt brug ud af dem. Stoffet er i det slidstærke Cordura®-nylon, og bukserne er forstærket ved knæene. Alt i alt giver dette et utroligt anvendeligt par bukser, der kan holde til mange eventyr.

Fås i størrelse 134-140 – 170/176

blog_sadan_valger_du_skoen_som_dit_barn_bare_vil_elske

Læs også

Sådan vælger du skoen som dit barn bare vil elske

Fødder og sko skal passe sammen fra starten. Det gælder også for familiens mindste.

Se mere

Den robuste | Rugged Pant Junior fra Haglöfs

Her har vi igen fat i en børneudgave af en voksen-klassiker. Rugged Pant Junior kombinerer slidstyrke og strækbarhed, hvilket giver et par bukser, der er oplagte til vandring eller aktiv leg i naturen. Bukserne er justerbare med Velcro® i taljen og ved buksebenene, og på fronten finder du to håndlommer samt en lynlåslomme på låret. Produktet er desuden bluesign®-certificeret, hvilket sikrer, at der er taget hensyn til miljøet i alle fremstillingsled.

Fås i størrelse 128-164.

Dem med stræk | Fulu Stretch Hybrid børnebukser fra Lundhags

Fulu Stretch Hybrid Pant Junior fra Lundhags er et par robuste og funktionelle børnebukser til vandring og andre udendørseventyr. Med genanvendt polyester, genanvendt polyamid, økologisk bomuld og fluorocarbon-fri imprægnering. De lige bukseben er praktiske, hvis der bliver behov for at supplere med et par lange underbukser på kolde dage.

Fås i størrelse 128-164.