- 00 Timer
- 00 Min
- 00 Sec
Abisko Endurance 3 telt 3 prs.
Produktet er ikke på lager. Tjek evt. om produktet er på lager i en af vores butikker.
- Beskrivelse
Op til sæsonen 2016 har Fjällräven fuldstændig endevendt og nydesignet sin teltkollektion. Vi har altid kendt deres telte for en utrolig høj grad af funktionalitet og kvalitet, og ikke desto mindre er det lykkedes for Fjällräven at gøre teltene endnu mere gennemtænkte, således også Abisko Endurance 3.
Abisko-serien indeholder telte, der er designet til vandring og trekking, og der er lagt vægt på, at teltene skal være meget lette, men stadig yderst holdbare. Til vinter- og ekstrembrug anbefaler Fjällräven at bruge telte fra Keb-serien, som er lidt tungere, men endnu stærkere.
En af nyskabelserne i alle de nye telte er, at oversejlet består af to forskellige typer stof, så man kan spare noget vægt i de områder, hvor oversejlet ikke slides. Der er anvendt triple ripstop polyamid med ialt fire lag silikone, og sømmene er foldede således, at tråden går igennem fire lag stof. De er syet med ultratynde nåle, og der er anvendt en tråd, der udvider sig, når den bliver våd, så sømmen bliver vandtæt. Den nederste del af oversejlet er i et kraftigere materiale, og der er naturligvis alle de forstærkninger, som behøves ved pløkfæster m.m.
Der er valgt udvendige løbegange til stængerne for at gøre det så let som muligt at slå teltet op, og af samme årsag er der farvekoder på stængerne. Der er gjort plads til, at man kan bruge dobbelte stænger, hvis man f.eks. skal i bjergene, hvor det kan blive virkeligt voldsomt vejr. Stængerne er i aluminium fra DAC, og der er brugt Featherlite NSL.
I begge ender af teltet er der ventilationsåbninger, der kan åbnes og lukkes efter behov, og som er forsynet med myggenet af typen No-see-um, der holder selv de mindste terrorister som knot ude af teltet. Der er naturligvis også myggenet i inderteltet og døren, som er med en stærk YKK-lynlås med Autolock, så den ikke kan glide op af sig selv.
Bardunerne på Abisko Endurance 3 er i 2 mm Dyneema med indvævet refleks og en trækstyrke på 160 kg. Pløkkerne er i DAC-aluminium. De er v-formede og 16 cm lange.
Inderteltet er i vandafvisende ripstop polyamid, og det har ventilationsåbning, lommer og tøjsnor, og det er forberedt til gearloft, som dog ikke følger med. Der er også tøjsnor i apsis.
Pakposen er med kompression og en separat pose til stængerne. Denne kan kobles på teltposen, men også pakkes et andet sted i rygsækken eller hos en af rejsekammeraterne. Der medfølger et reperationssæt med silikone til sømmene, lapper til oversejl, indertelt, bund og myggenet, nål og tråd, reparationsrør til stængerne, to ekstra pløkker, et stangmodul samt en bardun. Reparationssættet vejer ca. 100 gram og kan naturligvis helt eller delvis efterlades derhjemme.
For yderligere tekniske data, se "Specifikationer."
Detaljer:
- 2 slags stof i oversejlet
- Udvendige løbegange med plads til dobbelte stænger
- Farvekodede stænger
- 2 mm barduner med indvævet refleks
- V-formede alu-pløkker
- Justerbar ventilation
- YKK-lynlås med Autolock
- Tøjsnor i apsis og indertelt
- Lommer i indertelt
- Forberedt til gearloft
- No-see-um myggenet
- Kompressionspose med separat pose til stængerne
- Reparationssæt medfølger
Varenummer:0831601075- Specifikationer
- Lagerstatus i butik
- Anmeldelser
- MærkeNavn:Product price
- MærkeNavn:Product price
- MærkeNavn:Product price
- MærkeNavn:Product price
- MærkeNavn:Product price
- MærkeNavn:Product price
Vandsøjletryk oversejl mm | 3.000 |
---|---|
Vægt i kg | 3,03 |
Vandsøjletryk bund mm | 6.000 |
Materiale stænger | Featherlite NSL |
Pakket mål i cm | 43x20 |
Materiale oversejl | Ripstop nylon med silikone |
Materiale indertelt | Ripstop nylon |
Materiale bund | PU |
Antal personer | 3 |
Antal pakposer | 1 |
Mærke | Fjällräven |
Vælg nedenfor hvilken størrelse og evt. farve som du vil se lagerstatus for. Lagerstatus opdateres flere gange dagligt, men produktet kan desværre være solgt, når du kommer ned i butikken. Hvis du gerne vil undgå dette kan du ringe til butikken og få lagt varen til side, du kan se butikkens telefonnummer under hver enkelt adresse.
Hvis varen er på lager i webshoppen kan du også kan bestille den og vælge "Leveres til butik" i checkout - så sender vi en sms når varen er klar til afhentning i butikken. (Oftest kan varen hentes næste hverdag efter varen er sendt. Du kan se øverst her på siden hvornår vi sender pakker næste gang.)
Anmeldelser