• Home
  • Oasis Leggings Mens 200
Restparti
Icebreaker

Oasis Leggings Mens 200

Farve

Black/Monsoon
Loden-69- Ikke tilgængelig
Midnight Navy/Monsoon

Vælg størrelse

Størrelsesguide

Er størrelsen ikke på lager online?

Produktbeskrivelse

Beskrivelse

Oasis Leggings Mens 200 er del af Icebreakers Bodyfit-serie, hvor du finder et varieret udvalg af underbukser, undertrøjer, T-shirts, bluser m.m., som kan bruges i mange situationer. Lange underbukser er svære at undvære på kolde dage, og denne varme model til herrer er syet i 100% merinould i tykkelsen 200 gram/m².

Pasformen kalder Icebreaker slimfit, og dvs. at bukserne sidder tæt ind til kroppen. Der er flade sømme, hvilket gør dem behagelige at have på. Der er elastik i kanten, og en kile i skridtet, der øger komforten, slidstyrken og bevægelsesfriheden. Indersømmen langs benet måler 78,1 cm i størrelse L.

Det newzealandske mærke Icebreaker har en filosofi om at fremstille beklædning med høj ydeevne, og grundstenen er naturens eget fine materiale, merinoulden.

Ulden har en lang række fordele, som kunststoffer ikke kommer i nærheden af: Den er temperaturregulerende og egner sig derfor både til koldt og varmt klima. Derudover bevarer den sin isoleringsevne, selvom den bliver våd, så den vil ikke føles kold, som man kan opleve med andre materialer. Derfor er beklædning af uld særligt velegnet til aktiviteter med skiftende intensitet, fx for gartnere, håndværkere og skiløbere.

Merinould består af meget lange, tynde fibre, og de færreste vil derfor opleve, at den kradser. Den er naturligt antibakteriel og nærmest selvrensende pga. indholdet af lanolin, og dårlig lugt i tøjet hæmmes, så det ofte kan bruges i mange dage. Ulden tåler maskinvask, og den holder farven vask efter vask. Med Icebreakers produkter sparer du vægt i bagagen, mindsker ressourcerne til vask, og dermed minimeres slitagen på tøjet.

Icebreakers produkter er selvfølgelig socialt ansvarlige og bæredygtigt produceret.

Detaljer:

  • 100% merinould (200 gr/m²)
  • Uldunderbukser til herrer
  • Temperaturregulerende
  • Naturligt antibakteriel
  • Holder farven
  • Slimfit
  • Flade sømme
  • Elastikkant
  • Kile mellem benene
  • Indersøm måler 78,1 cm i størrelse L

Specifikationer

Køn
Herre
Vægt
333 g
Type
Underbukser Leggings
Varenummer
0941800951

Om Icebreaker

Icebreaker blev grundlagt i 1995, og allerede dengang var de foregangsmænd for en etisk og miljøvenlig produktion af performance-beklædning. I dag er 95% af icebreakers totale fibersammensætning baseret på merinould eller plantemateriale. Virksomheden fortsætter med at undersøge og udvikle biobaserede alternativer til elastan, nylon og polyester.

Producent
VF International S.A.G.L.
Producentens adresse
Via Laveggio 5, Stabio, 6855, Switzerland
Ansvarlig i EU
Timberland Europe B.V.
EU importørens adresse
Darwin 8, 7609 RL Almelo, Netherlands
EU importørens elektroniske adresse