Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Keb Two Seasons Regular fra svenske Fjällräven er en let dunsovepose med en komforttemperatur på +4/-1°C for hhv. kvinder og mænd. Vægten er 790 gram, og den passer til personer på op til 185 cm. Bredden ved skuldrene er 78 cm, mens den ved hofterne er 68 cm.
Soveposen er lavet med en bokskonstruktion, der gemmer på de isolerende dun. Der er tale om gåsedun med 10% småfjer og en fyldkraft på 700. Dunene er sporbare, og det er dun i en høj kvalitet, der kommer fra dyreetisk forsvarligt opdrættede gæs.
Yder- og inderstof består af genanvendt polyamid. Både hætten og fodboksen er vandafvisende. Hætten kan justeres i kanten, og manøvren kan udføres med én hånd.
En varmekrave ved skuldrene forhindrer varmen i at suse ovenud af posen.
Lynlåsen kan køre begge veje, og den går helt ned til anklerne. Den har en indvendig beskyttelse og er suppleret med nogle trykknapper. De giver mulighed for at lave ventilationsåbninger samtidig med, at de til en vis grad kan træde i stedet for lynlåsen, hvis denne skulle gå i stykker, mens man er på tur. Lynlåsen har ekstra store vedhæng, så den kan betjenes med handsker på.
I bunden er Keb Two Seasons Regular designet med en fodboks. Den giver plads til fødderne, så tæerne ikke presser mod soveposen og laver en kuldebro. Der er også øjer til ophængning, så soveposen kan hænges til luftning eller opbevares hængende derhjemme. Har man ikke plads til det, kan den medfølgende opbevaringspose benyttes. Der følger også en kompressionspose med.
Detaljer:
- Komforttemperatur:
- Kvinder: +4°C
- Mænd: -1°C
- Vægt: 790 gram
- Personlængde: 185 cm
- Bredde ved skuldrene: 78 cm
- Bredde ved hofterne: 68 cm
- Bokskonstruktion
- Vandafvisende ved hætte og fodbox
- Justerbar hætte
- Varmekrave
- 2-vejs lynlås i fuld længde
- Ekstra store vedhæng
- Trykknapper langs lynlåsen
- Fodboks
- Øjer til ophængning
- Kompressionspose og opbevaringspose medfølger
Materialer:
- Yder- og inderstof: genanvendt polyamid
- Hætte og fodbox: vandafvisende
- Isolering: 90% gåsedun/10% småfjer
- Fyldkraft: 700
- Sporbare
- Mængde: 330 gram
