Tema:

Overnatning

Sheltertur i frostvejr

Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Michael

"

En overnatning i shelter, når temperaturen ligger på frysepunktet. En god dunsovepose, et godt liggeunderlag og måske langt undertøj. Det er en super oplevelse at ligge godt og varmt i sin sovepose, kigge ud på bålet og den nattehimmel der danner sig. Og hvis man har kogegrej med, så der kan laves en kop varm kaffe om morgenen, er det med til at give en rigtig god start på dagen. Jeg har selv sovet ude i -15 grader, og det var virkelig en god oplevelse.

Der er rigtig mange shelters rundt omkring

Husk at medbringe; en god sovepose, et liggeunderlag

Hilsen Michael

"

sheltertur-i-frostvejr-streg.png

Din guide til Michaels oplevelse

Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.

Tidsforbrug

En nat

Aktiviteten kort fortalt

Det er en særlig oplevelse at sove ude, når kulden bider og du ligger trygt og varmt i soveposen. Med det rigtige udstyr er kulden ingen hindring for en god nats søvn, og du kan opleve årstidens frostvejr, stjerneklare nætter og knitrende bål på en anden måde.

Forslag til steder

Du finder shelters i hele landet. Mange kan bookes på:

Vælg gerne et sted med bålplads og læ og tjek adgangsforhold, da nogle pladser ikke er ryddet for sne eller is.

Forberedelse

  • Tjek vejrudsigten og pak efter temperaturen om natten
  • Brug en sovepose, der matcher årstiden
  • Kombinér liggeunderlag: Et skumunderlag nederst og et oppusteligt ovenpå isolerer ekstra
  • Hav et lag uldent undertøj med som nattøj
  • Test grejet hjemme – især hvis det er din første vinterovernatning

Den lille hyggelige

Varm en kop kaffe eller kakao over Trangia eller bål tidligt om morgenen, og nyd den langsomt, mens nat bliver til dag. Der er en særlig ro over at vågne udenfor, mens frosten stadig knitrer.

Har du prøvet bål-kaffe? Ellers kan du finde opskriften på bål-kaffe her og drømme dig hen til bålet i præriens mørke under stjernehimlen.

Har du børn med?

Det kræver lidt ekstra planlægning at have børn med på frosttur, men det kan sagtens lade sig gøre. Sørg for at de er varme og tørre, inden de skal i seng og lav en ekstra hyggestund omkring bålet inden sengetid.

Pakkeliste

  • Sovepose egnet til lave temperaturer
  • Liggeunderlag (gerne to lag)
  • Uldundertøj til natten
  • Hue og tørre sokker
  • Bålgrej eller Trangia
  • Kaffegrej og drikkevand
  • Lommelygte/pandelampe
  • Affaldspose
  • Ekstra lag tøj til morgen og nat
  • Det gode humør

Andre er med på idéen

Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.
overnatning-1.png
overnatning-4.png
overnatning-2.png
overnatning-5.png
overnatning-3.png

Del jeres oplevelser med os

Brug #mereudafhverdagen og del din frostovernatning.