Tema:
Rejefangst
Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Ellen, Meta og Ina"
Fang rejer i fjorden. Oplagt tidspunkt i start juni. Herefter koges rejerne og nydes på simpelt ristet brød og spises udenfor i den sene sommeraften.
Husk at medbringe: Reje-brile og opsamlingspose til rejer. Evt. også handsker og/eller pølsetang til at sortere krabberne fra.
Hilsen Ellen, Meta og Ina
"

Din guide til Ellen, Meta og Inas oplevelse
Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.Tidsforbrug
Et par timer
Aktiviteten kort fortalt
Sommeren er højsæson for fjordrejer, som du kan fange med få redskaber og lidt tålmodighed. Tag til fjorden eller kysten med et rejestrygenet og led efter de små rejer. Når fangsten er i hus, koger du rejerne og spiser dem på ristet brød. Så er der enkel og friskfanget sommermad til alle.
Forslag til steder
Fjordrejer findes især i lavvandede, stille fjorde og vige med sand- eller grusbund. De kan godt finde på at gemme sig, så tjek ved tang og ålegræs.
- Roskilde Fjord
- Limfjorden
- Isefjorden
- Horsens Fjord
- Det Sydfynske øhav
Forberedelse
- Tjek tidevand og vindforhold. Lavt og roligt vand er bedst
- Medbring rejestrygenet (og evt. handsker)
- Hav madlavningsgrej med, hvis du vil spise udenfor
Sådan fanger du rejerne
- Gå ud til ca. knædybt vand
- Stryg rejestrygenet roligt hen over sand- eller grusbund
- Kig efter bevægelse – fjordrejer er gennemsigtige og sidder ofte stille
- Tangbælter og områder nær sten kan give godt udbytte
- Brug langsomme, glidende bevægelser og tøm nettet i en spand undervejs.
Den lille hyggelige
Friskfangede rejer smager meget lækkert i sig selv, men oplevelsen kan højnes med et koldt glas hvidvin eller en øl.
Har du børn med?
Børn elsker at fange “noget levende”. Giv dem en lille pose eller spand og lad dem prøve selv. Snak om krabber, rejer og livet i fjorden.
Brug naturen omkring
Naturen kan være et spisekammer og kysterne er ingen undtagelse. Her kan du finde en liste over spiselige ting i
kystnære områder samt en sæsonkalender.
HUSK! Spis kun planter, som du er 100% sikre på kan spises.
Pakkeliste
- Rejestrygenet
- Spand eller opsamlingspose
- Handsker eller pølsetang (til at sortere krabber)
- Gryde til kogning
- Trangia eller anden varmekilde
- Brød til ristning
- Tallerken og serviet
- Håndklæde
- Tøj der må blive vådt
- Affaldspose
- Det gode humør
Andre er med på idéen
Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.





