Tema:
Lav et natur-punchkort
Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Mie"
Natur ’punch kort’. Ligesom et gammeldags klippekort til bussen, men så med oplevelse man kan lave i naturen. Når man så har lavet en af oplevelserne, kan man ’klippe’ den med en hulmaskine. Man kan enten lave sit eget kort, eller have nogle der er lavet på forhånd og f.eks. tilpasset de forskellige sæsoner. Så kunne et efterårs punch card være oplevelser så som at sove i shelter, samle kastanjer, finde rav, plukke æbler, lave græskar etc.
Her kan du tage hen…
Jeg er opvokset i jægerspris, så jeg ville anbefale stedet som slotsparken, nordskoven, kulhuse havn, vester strand og tarzan skrænten.
Husk at medbringe…
Jamen selvfølgelig tøj til at være udenfor, og så hvad der ellers er krævet at det ’punch’ man gerne vil indløse/lave.
Hilsen Mie
"

Din guide til Mies oplevelse
Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.Tidsforbrug
30-60 minutter til at lave kortet. Hver aktivitet kan gennemføres på 15-90 minutter afhængigt af indhold og transport.
Aktiviteten kort fortalt
Et efterårs punch card et klippekort med en række små, sæsonaktuelle aktiviteter. Når du har gennemført en aktivitet, markerer du den færdig, for eksempel ved at lave hul med en hulmaskine. Kortet kan laves som en printbar version eller håndtegnes, og det kan tilpasses både børn og voksne. En hyggelig og enkel måde at invitere til flere naturoplevelser året rundt.
Forslag til steder
Vælg steder der er nemme at komme til i din hverdag. Det kan være:
Forberedelse
Beslut dig for, hvor mange aktiviteter du vil have med. Vælg ting der er realistiske og relevante for årstiden, fx:
- Pluk æbler
- Sov i shelter
- Saml kastanjer
- Tænd et bål
- Find en fugl med app
- Gå en tur i mørket med lygte
Lav felter på et stykke papir, karton eller en printbar skabelon. Skriv eller tegn aktiviteterne i hvert felt. Hæng kortet synligt op, så det husker dig på dine mål.
Den lille hyggelige
Kombinér din punch card-oplevelse med noget, der gør turen ekstra rar. Det kan være varm kakao i termokanden eller en god ven under armen. Eller giv punch kortet til én, du gerne vil invitere med ud på tur.
Har du børn med?
Lav et punch card kun til dem eller lav det sammen som fælles projekt. Gør aktiviteterne enkle og konkrete. Eksempler: Find en kastanje, lav et dyr af naturmaterialer, se på stjerner, saml fem blade i forskellige farver.
Her kan I finde Naturbingo plader, som kan printes eller downloades til telefonen og udfyldes på vejen:
Pakkeliste
- Tøj efter vejret
- Skabelon eller papir til kortet
- Saks, hulmaskine eller tusch
- Kurv eller pose til sanketure
- Termokande og snack
- Telefon med natur-apps (fx til fugle, svampe eller stjernehimlen)
Andre er med på idéen
Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.




Del jeres oplevelser med os
Brug #mereudafhverdagen hvis du deler dit punch card eller dine oplevelser på sociale medier.