Tema:
Klatretur i træerne
Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Coco"
Klatre i træer
Husk at medbringe: sko
Hilsen Coco, 9 år
"

Din guide til Cocos oplevelse
Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.Tidsforbrug
15-60 minutter
Aktiviteten kort fortalt
At klatre i træer behøver ikke at stoppe, bare fordi man er blevet voksen. Det kan være en spontan og sjov måde at opleve naturen - og sig selv - på en lidt anden måde. Er du i forvejen på shelter- eller vandretur, er det oplagt at udfordre dig selv lidt - både på balancen og måske også højdeskrækken. Du og dine venner kan hjælpes ad med at spotte gode træer i nærheden eller på ruten. Vælg et solidt træ og prøv kræfter med det i eget tempo. Det giver både fysisk aktivitet og smil på læben.
Forberedelse
1. Find det rigtige træ
Søg efter et lavt, bredt træ med mange grene, f.eks. bøg, eg eller kastanje. Sørg for, at der ikke er råd eller lignende i træet, så det kan holde til din vægt. Prøv eventuelt at ryste lidt i grenene med fødderne sikkert plantet på jorden. Brug din sunde fornuft, stol på din krop og mærk dig frem.
2. Klatr op og nyd udsigten
Brug både hænder og fødder. Tag dig god tid – det er ikke en konkurrence (medmindre I gør det til en). Klatr så langt op som du føler dig komfortabel med. Nyd udsigten, stilheden og det anderledes perspektiv. Det kan endda være, du kan spotte flere gode klatretræer deroppefra.
Forberedelse
Ingen stor planlægning kræves, men:
- Tjek vejret (tørvejr anbefales – grene kan blive glatte i regnvejr).
- Find et passende træ i din lokale skov eller grønne område.
- Hav tøj på, du kan bevæge dig i, og som du ikke er for øm om - gerne lange ærmer og bukser for at beskytte mod rifter.
Den lille hyggelige
Efter klatringen - sæt dig under træet med en varm kop kakao eller kaffe fra termokanden og nyd roen. Det føles ekstra velfortjent efter fysisk aktivitet.
Har du børn med på tur?
- Vær tæt på og giv en hånd, hvis de klatrer.
- Leg "klatre-ekspedition": Hvor højt op kan I komme? Måske I endda kan tage en kogle eller et blad med ned som trofæ?
- Medbring plaster og godt humør – det er ikke farligt, men det føles trygt at være forberedt.
Pakkeliste
- Tøj du kan bevæge dig frit i
- Evt. siddeunderlag eller tæppe til en pause ved træets fod
- Kamera/mobil til at forevige udsigten (fra tryg højde!)
Andre er med på idéen
Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.

Del jeres oplevelser med os
Del din oplevelse med os! Brug #mereudafhverdagen når du poster på Instagram.