Tema:

I fællesskab

Hip, hip, hurra!

Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Liv

"

Jeg vil anbefale, at alle oplever en fødselsdagsfest ude i det fri. Mad over bål, gåture eller lege i skoven, tage en lur på tæpper under himlen og måske endda sove alle sammen i shelter eller under bivuak. Det ville jeg ønske, at jeg havde prøvet før, jeg blev voksen.

Alle områder ved Silkeborg er skønne - hvis det er tæt på vand, skov og ruter, er hjertet fyldt op

Husk at medbringe; Trangiasæt, soveposer, tæpper, uldtøj, vandresko, vandtætte jakker - alt man ikke kan undvære.

Hilsen Liv

"

faellesskab-liv-streg.png

Din guide til Livs oplevelse

Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.

Tidsforbrug

4–24 timer – fra dagtur med bålmad og leg til overnatning i shelter.

Aktiviteten kort fortalt

Fejr fødselsdag i det fri med bålmad, skovlege og nærvær under åben himmel. En naturlig og uforglemmelig fest, hvor I kan tage en lur på tæpperne, lege i skovbunden og måske endda overnatte i shelter. Det kræver ikke meget – bare lidt planlægning og lysten til at fejre livet i det fri.

Forberedelse

1. Vælg et sted i naturen
Book et shelter, find en skoveng, strand eller offentlig bålplads. Brug fx udinaturen.dk til at finde egnet sted med bålmuligheder og adgang til toilet.

2. Gør klar til bålmad og hygge
Planlæg enkle retter til bål – fx snobrød, pølser på pind, bålgryde eller pandekager. Medbring tæpper, siddeunderlag og en god termokande.

3. Leg og aktiviteter
Pak naturlege, en bold, skattejagt eller naturbingo. Der skal ikke så meget til – bare lidt rum og frihed.

4. Gør det ekstra
Tag guirlander, flag og fødselsdagssang med. Hvis I tager en overnatning under stjernerne, så medbring kulørte lyskæder på batterier eller fakler.

Den lille hyggelige

Skift lagkagen ud med bål-pandekager og varm kakao med flødeskum. Pandekagerne kan toppes med bær, nutella eller M&M.

Tip til børnefødselsdage

Gør naturen til jeres legeplads: Lav en skattejagt, saml skovskatte eller lav en kreativ krea-aktivitet med blade og grene. Husk ekstra tøj og lidt sødt i lommen til den lille krise.

Her kan I finde Naturbingo plader, som kan printes eller downloades til telefonen og udfyldes på vejen:

Pakkeliste

  • Fødselsdagsmad/snacks + drikke
  • Service og servietter
  • Tæpper og siddeunderlag
  • Bålgrej (optænding, gryde/pande, snobrødspinde)
  • Varmt tøj
  • Legeting (bold, kort, skattejagt, snor og papir til naturbingo)
  • Grej til overnatning (hvis I overnatter)
  • Husk gaverne!

 Gode råd til vinterfødselsdagen

Hold jer varme:

  • Klæd jer på i lag: Uld inderst, isolerende midterlag og vindtæt yderst.
  • Huer, vanter og varme støvler er et must – især hvis der skal siddes stille.
  • Medbring tæpper og siddeunderlag – gerne med skum eller folie under.

Hold maden varm:

  • Lav varm suppe eller gryderet over bål.
  • Medbring en ekstra termokande med varm kakao, te eller æblegløgg.
  • Brug låg på mad og drikke, så det holder varmen længere.

Skab hygge og aktivitet:

  • Lav en bålcirkel med tæpper og puder – bålet giver både varme og stemning.
  • Sørg for små lege eller aktiviteter, der holder kroppen i gang (fx stafet, fangeleg eller skattejagt).
  • Medbring lanterner, lyskæder eller pandelamper – det bliver hurtigt mørkt.

Hvis I overnatter:

  • Sov i gode soveposer (gerne vintermodeller) og med liggeunderlag, der isolerer fra jorden.
  • Brug uldundertøj og hue til natten – og fyld en flaske med varmt vand til at lægge i soveposen.
  • Sørg for tørre sokker og ekstra lag, så alle holder varmen gennem natten.

Andre er med på idéen

Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.
faellesskab-3.png
faellesskab-1.png
faellesskab-5.png
faellesskab-2.png
faellesskab-6.png

Del jeres oplevelser med os

Må vi få en invitation? Brug #mereudafhverdagen og del jeres fest.