Tema:

I fællesskabOvernatningI bevægelseMadlavning

Genforening i naturen

Guiden er lavet på baggrund af denne idé fra Christian

"

Del dit barndomslandskab, yndlingsfjeld eller en øde naturskov med din nabo, kolleger eller gamle venner. Medbring snacks, god mad og lækkert sovegrej. Uanset vejr og distance kan det ikke undgå at blive fortroligt og mindeværdigt - det styrker venskabet meget mere end noget andet!

Du behøver ikke andet end gode sko, sweater og jakke for en vandretur, samt soveposer, liggeunderlag, gryde og tallerkener, hvis du vil overnatte i shelter.

Hilsen Christian

"

faellesskab-reunion-streg.png

Din guide til Christians oplevelse

Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang. Her får du vores input til turen.

Tidsforbrug

24 timer (eftermiddag til næste formiddag)

Aktiviteten kort fortalt

Del dit yndlingssted i naturen. Tag på en kort vandre- og sheltertur med en ven eller to, og genopliv gamle minder under åben himmel. Medbring god mad og sovepose – og lad samtalerne tage over, når mørket falder på. En enkelt nat ude kan styrke venskabet mere end hundrede sms’er. Turen kræver ikke andet end lidt planlægning – og lysten til at være sammen.

Forberedelse

1. Vælg et sted med betydning – eller skøn natur

Det kan være dit barndomslandskab, yndlingsspot eller en stille skov i nærheden. Brug fx bookenshelter.dk eller app’en “Shelter” til at finde et ledigt shelter.

2. Inviter én eller flere venner

Skriv, at du har fundet et sted, og foreslå dato og tidspunkt. Det behøver ikke være kompliceret – ofte er det nok med én nat og én god samtale.

3. Planlæg ruten

Find en kort vandrerute (2-5 km), som fører til shelteret – så får I både frisk luft og god appetit.

4. Medbring lækker mad

Pak nem, velsmagende mad og snacks. Overvej eks:

  • Aftensmad på trangia eller bål; gryderet, suppe eller pølser med brød, kop-nudler fra supermarkedet eller frysetørret mad
  • Chokolade eller nødder som snack
  • Morgenmad med kaffe og nybagt brød på pande eller en hurtig havregrød

Pakkeliste

Til vandreturen:

  • Gode sko
  • Varm sweater og jakke
  • Vand og snacks

Til overnatning:

  • Sovepose og liggeunderlag
  • Lagenpose eller ekstra tæppe
  • Tøj til natten (gerne uldundertøj og hue)
  • Gryde, tallerken og bestik
  • Mad
  • Tændstikker, pandelampe og en varm drik til aftenhyggen
  • Toiletpapir og affaldspose

Den lille hyggelige

Tag en flaske vin eller kakao med – og noget sødt til aftenen. Del en godnathistorie, grin af gamle minder og nyd stilheden. Det er ofte netop her, at venskabet får nyt liv.

Har du prøvet bål-kaffe? Ellers kan du finde opskriften på bål-kaffe her og drømme dig hen til bålet i præriens mørke under stjernehimlen.

Andre er med på idéen

Her ser du nogle af alle de andre gode forslag samme genre, som vi har modtaget fra vores via postkasser i butikkerne.
faellesskab-3.png
faellesskab-2.png
faellesskab-6.png
faellesskab-1.png
faellesskab-5.png

Del jeres oplevelser med os

Tag os med på turen og del jeres oplevelser - brug #mereudafhverdagen.