Reima regntøj
Reima regntøj til børn
Hos Eventyrsport forhandler vi regntøj til børn fra Reima, der er et prisvindende mærke, som har udviklet produkter med utrolig vandtæthed og åndbarhed. Det finske mærke har i årtier specialiseret sig i at udvikle børnetøj i høj kvalitet, og regntøjet er ingen undtagelse. Hvis du vil have noget lækkert og holdbart regntøj til dit barn, så læs videre her på siden og få svar på, hvorfor Reima er et godt bud.
Funktionelt og holdbart regntøj til børn
Har du børn, ved du sikkert, at børn er fulde af energi og ofte gerne vil ud at lege – måske også i regnvejr! Det stiller større krav til regntøjet, de skal have på, som selvfølgelig helst skal være i god kvalitet og holde mere end en enkelt sæson.
Med regntøj fra Reima er du sikret høj funktionalitet, slidstyrke og komfort – alt det, som aktive børn har brug for i børnehaven, på legepladsen eller på eventyr i det fri.
Vandtæt regntøj til børn fra Reima
Det er ingen hemmelighed, at det danske vejr ikke altid er det bedste. Der kan være langt mellem solskinsdagene og mange, mange regnvejrsdage i træk!
Reimas regntøj til børn er udviklet til det omskiftelige nordiske vejr med fokus på bevægelsesfrihed, lang holdbarhed og tekniske egenskaber. Det er fremstillet i PVC-frit materiale med svejsede sømme og et højt vandsøjletryk, så regnen holdes effektivt ude. Samtidig er regntøjet vindtæt, så børnene er godt beskyttet mod blæst, og det fleksible materiale gør det behageligt at have på og let at bevæge sig i. Det gør det nemt for dit barn at løbe, klatre og lege – og hvad man ellers kan finde på.
Sunde og sikre materialer
Børns ve og vel er vigtigt, og sikkerheden bør være i top, når det kommer til materialet, som deres tøj består af. Det mener vi i hvert fald her hos Eventyrsport.
Når du vælger regntøj til børn fra Reima, kan du være tryg ved materialerne. Alt regntøj er fremstillet uden skadelige kemikalier og er helt fri for PVC. Regntøjet fra Reima er også OEKO-TEX-certificeret, hvilket betyder, at det lever op til strenge krav om sundhed og miljø.
Regntøj til drenge og piger med smarte detaljer
Hos Eventyrsport har vi regntøj fra Reima til både drenge og piger, og det fås i flere farver. Det er udstyret med praktiske detaljer som aftagelig hætte, justerbare manchetter og reflekser, der øger sikkerheden, når det er mørkt og vådt.
Find dit nye regntøj til børn fra Reima her hos Eventyrsport. Har du brug for hjælp til at vælge, hvad der er det rette regntøj til dit barn, er du mere end velkommen i vores mange butikker. Så står vores kompetente medarbejdere klar til at hjælpe dig.