Berghaus

Det engelske mærke Berghaus leverer virkeligt gedigne produkter til dit friluftsliv, f.eks. jakker og mellemlag. Se vores udvalg på denne side.

Berghaus

Berghaus designer funktionelt tøj til livet udendørs, hvad enten du er bjergbestiger eller hundelufter. Filosofien er nemlig, at udendørslivet tilhører os alle sammen. Derfor samarbejder Berghaus også med forskellige personer og organisationer, der har fokus på at gøre friluftsliv mere tilgængeligt, uanset hvem du er og hvor du kommer fra.

I tråd med dette lægger Berghaus også vægt på at skabe tøj der holder, fremfor at følge diverse mode-trends. I stedet skaber de outdoor-beklædning, der lever op til høje standarder såsom Bluesign eller Responsible Down standard. Koblet sammen med innovative teknologier og gode materialer, er der i den grad potentiale for, at et produkt fra Berghaus kan blive dine nye yndlings-outdoor-følgesvend. Som de selv skriver, ”Better gear means better adventures”.

I vores sortiment finder du bl.a. beanies, fleece-trøjer, bukser, jakker og t-shirts fra Berghaus, der hjælper dig til at komme ud i det fri – enten på vandrestierne, i bjergene eller i din lokale skov.

Jakker fra Berghaus

Er du på udkig efter en ny jakke, så er Berghaus leveringsdygtige i lidt af hvert. Find f.eks. din næste varme fleece-jakke, der enten kan bruges som en jakke for sig eller som et lag under dit øvrige overtøj. Du kan også kaste et blik på dunjakkerne, der med smarte detaljer udnytter dunens isoleringsevner, og dermed giver dig et både let og varmt lag at iføre dig. Endelig er der også de vandtætte Gore-Tex jakker, der med sit høje vandsøjletryk og gode åndbarhed holder elementerne ude, og får dig tørt fra A til B.

Historien om Berghaus

Til trods for det tyskklingende navn stammer Berghaus fra England, nærmere bestemt Newcastle, hvor Gordon Davison og Peter Lockney grundlagde virksomheden i 1966 under navnet LD Mountain Centre. De var begge passionerede bjergbestigere, og på det tidspunkt var virksomheden den første specialiserede outdoor-butik af sin slags i det nordøstlige England. Hurtigt blev mærket omdøbt til ”Berghaus”, og herfra tog det fart. Med flere teknologiske landvindinger og ikoniske produkter op gennem 80’erne, blev Berghaus til det succesfulde og internationale mærke vi kender det som i dag.