Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Teltene fra TLT er lavet i nøje udvalgte materialer, og i designet er der lagt vægt på, at de skal være rare at opholde sig i og have mange lækre detaljer, selv om de derved kommer til at veje en smule mere end de helt ultralette telte, hvor man i sagens natur er nødt til at spare på både det ene og det andet. TLT-teltene er velegnede til vandring, cykelture og meget mere.
LY Dome 2 er et 2-personers kuppeltelt med god plads og en imponerende rumfornemmelse takket være buernes facon og den ekstra, tværgående stang, der er med til at skabe de to apsisser.
Den ekstra stang sidder forskudt for buernes krydspunkt. Det giver et semi-geodætisk telt med en større vindstabilitet end et helt klassisk kuppeltelt, og det kan derfor bruges i hårdt vejr. Hvis vejret viser sig fra sin varme side, kan inderteltet også bruges alene.
Apsisserne er lidt forskellige i facon og funktionalitet. I den ene apsis er der en buet dør med 2-vejs lynlås. Sidstnævnte gør det muligt at lade døren indgå i ventilationssystemet. I den anden side kan det meste af oversejlet trækkes til side, så der opstår en panoramafront, hvor man kan sidde og nye udsigten. Dørene er udstyret med en smart lås, der holder siderne sammen ved enden af lynlåsen.
Der er masser af ventilaion i LY Dome 2. Ud over de to døre er der overdækkede, højtsiddende ventilationsåbninger, som kan bruges med myggenet eller helt åbne. Der er også mulighed for at øge ventilationen i bunden af teltet ved at løfte oversejlet lidt op.
Bardunerne er dobbelte og med to strammere, så det er net og hurtigt at spænde teltet flot op. Pløkstropperne har et par smarte detaljer i form af et effektivt metalspænde, der holder stroppen på plads og en metalring til pløkken. Det betyder mindre slid på selve stroppen og en mere gnidningsfri justering af stroppen. Og så er der naturligvis forstærkninger alle de udsatte steder. Spredt over teltet er der reflekser, så du kan finde din hule i mørke.
Inderteltet har myggenet i dørene, lommer til dørene, lommer til opbevaring og en strop i loftet, hvor man f.eks. kan hænge noget lys. Der er også et gearloft med en sej detalje i form af en lysspreder. Den består af et stykke stof, som man kan lægge sin lygte på. I stedet for en koncentreret lysstråle får man et blødt, diffust lys, som hygger i teltet.
Oversejlet på LY Dome 2 består af AquaShield SI™. Det er ripstop nylon med 3 lag silikone, som holder dugen vandtæt i årevis og samtidig beskytter dugen mod UV-stråling, som er hård kost for teltdug. Vandsøjletrykket ligger på 3.000 mm, og det er et af verdens stærkeste teltstoffer.
Du kan se flere data under Specifikationer.
Detaljer:
- Oversejl:
- AquaShield SI™
- Ripstop nylon med 3 lag silikone
- Vandsøjletryk: 3.000 mm
- Blandt verdens stærkeste teltstoffer, rivstyrke min. 18 kg efter ISO-13937-4
- UV-beskyttelse
- Lang levetid
- Indendørs:
- Myggenet i dørene
- 2 apsisser
- God rummelighed takket være buernes form
- Lommer til døre
- Lommer til opbevaring
- Strop i loftet til f.eks. en lampe
- Gearloft med lysspreder i midten
- Udendørs
- 2 indgange
- Buet dør med 2-vejs lynlås
- Dørlås
- Overdækkede ventilationsåbninger, kan åbnes helt eller bruges med myggenet
- Ventilation i bunden
- Dobbelte barduner med 2 strammere
- Pløkstropper med ring og metalspænde
- Forstærkninger på udsatte steder
- Reflekser
Specifikationer
Om TLT
Vælg TLT og vælg naturen til. TLT = 1 m² dansk natur.
Eventyrsport og Den Danske Naturfond har indgået et meningsfuldt samarbejde for fremtiden, hvor vi sammen beskytter den danske natur. Hver gang du vælger et produkt fra vores eget brand TLT, donerer Eventyrsport 1 m² dansk natur, som vi sikrer til endnu flere store oplevelser og små stjernestunder.
Læs mere om samarbejdet med Den Danske Naturfond
