Indkøbskurv 0

Uldundertøj herrer

Her finder du herreundertøj helt eller delvis i uld. Der bruges næsten udelukkende merinould, og undertøjet kommer fra især Icebreaker, men også Haglöfs, Helly Hansen og Craft. Snyd ikke dig selv for lækkert undertøj til hverdag og sport.
Pris
Mærke
Farve
Kun tilbud
Vis outlet
Størrelse
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2
  3. 3
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2
  3. 3

HERREUNDERTØJ I ULD

Undertøj helt eller delvis i uld er noget af det lækreste, man kan forkæle sin krop med. Vores leverandører anvender hovedsagelig den meget tyndfibrede merinould, som sætter alle fordomme om væmmeligt kradsende uld til vægs. Glem alt om tykke, kluntede trøjer og sokker og lad dig føre ind i merinouldens forunderlige verden af især Icebreaker, som er eksperter på dette område.

 

Uld

Uld er et af naturens mange mesterværker, og dens mange gode egenskaber gør den velegnet til et utal af formål. Når det gælder tøj/beklædning, er her virkelig tale om en lækkerbisken.

 

Ulden er temperaturregulerende, og det betyder, at den holder dig varm på en kold dag, mens det modsatte faktisk også gør sig gældende. Derfor er uldent tøj også yderst velegnet om sommeren, selv om de fleste finder det lidt underligt. Prøv selv, det passer!

 

Den indbyggede antibakterielle effekt indebærer, at uldent tøj kan bæres i dagevis, før det kommer til at lugte. Ingen kunstige tilsætningsstoffer her, og du kan alligvel nøjes med ganske få dele i kufferten, hvis du forstår at kombinere dem. Det sparer vægt i bagagen samt slitage på tøj og vaskemaskine samt udgiften til vand, sæbe, strøm mv. I sidste ende er dette naturligvis også en bonus for miljøet.

Trænger din kjole, skjorte, T-shirt eller trøje lige til en hurtig frisker, så hæng den op på badeværelset eller ude under et halvtag i fugtigt vejr, så vil fugten fra luften friske tøjet op.

 

I modsætning til f.eks. bomuld bliver uld ikke kold og klam, når den bliver våd. Selv om sveden løber på din ryg, mens du går strøgtur i Thailand, vil det ikke føles koldt, for ulden isolerer stadig, selv om den bliver våd.

 

Når du hiver din uldne T-shirt op af rygsækken er den lige til at tage på og gå i byen, for ulden krøller ikke. Du vil også opleve, at ulden bevarer sine farver mættede og flotte gennem hele tøjets levetid.

 

Hverdag

Uldent herreundertøj er skønt til hverdag hvis du ikke lige sidder på et voldsomt varmt kontor. Udendørsarbejde hos håndværkere, geo-, bio- og arkæologer, gartnere kalder i den grad på godt undertøj, ligesom lagerarbejdere og et væld af andre professioner kan have glæde af lækkert uldundertøj

 

Træning/sport

Uldtøj til træning og sport lyder i manges ører som en sær idé, men det er det på ingen måde. Hvis din træning eller sportsgren ikke er en af dem, der nødvendigvis får sveden til at hagle af kroppen, er det tvært imod en rigtig god idé. Den temperaturregulerende egenskab er nemlig rigtig smart i disse situationer. Kommer du til at dryppe af sved, er det til gengæld smartest med noget meget svedtransporterende kunststof inderst.

 

Rejse

I kraft af uldens naturlige egenskaber, er uldent undertøj og uldtøj i det hele taget yderst velegnet til rejsebrug. Man behøver ikke at have så meget med, og det er nemt at pakke det ned.

 

Mærker og tilbud

I Eventyrsport finder du et gigantisk udvalg af uldent herreundertøj og andet tøj fra New Zealandske Icebreaker. Du kan også finde modeller fra Helly Hansen, Craft og Haglöfs, og du kan med garanti altid finde et eller flere gode tilbud på herreundertøj i uld.