Accessories til børn

Accessories til børn, der gør udelivet lidt rarere

Det er ofte små ting, der kan redde hele dagen, når vi har med de små eventyrere at gøre. En hue, når ørerne begynder at fryse. Et par tørre handsker efter den første snebold. Eller en kasket, når solen står højt over legepladsen.

Accessories til børn handler først og fremmest om at tilpasse påklædningen til vejret og aktiviteten. Hos Eventyrsport har vi blandt andet halsedisser, handsker, luffer, huer, hatte og kasketter til børn, så garderoben kan følge med fra sommerens solrige eventyr til vinterens kolde fingre.

Dreng der leger i sneen iført flyverdragt, hue og handsker

Små accessories med stor funktion

Børn er sjældent ude på vejrets præmisser. Der skal stadig klatres, løbes, cykles og bygges snemænd, selvom temperaturen ikke helt spiller med.

Derfor kan det være praktisk at have forskellige accessories klar til årstiderne. En kasket skærmer ansigt og øjne mod solen, mens hue, halsedisse og handsker hjælper med at holde på varmen, når temperaturen falder.

Når du vælger outdoor accessories til børn, kan du blandt andet overveje:

  • Hvilken årstid produktet skal bruges i.
  • Hvor aktivt barnet skal være.
  • Om materialet skal give ekstra varme eller være let og åndbart.
  • Om det er nødvendigt at produktet er vandtæt.
  • Om pasformen gør det nemt for barnet selv at tage produktet af og på.

Halsedisser til børn, når vinden bliver kølig

En halsedisse er en lille, men alsidig del af garderoben. Den kan trækkes op omkring halsen på vej til skole, bruges på vandreturen eller komme med på fodboldbanen, når træningen fortsætter gennem de kølige måneder.

På kolde vinterdage kan en fleecehalsedisse til børn give ekstra isolering, mens tyndere modeller er velegnede til børn i høj aktivitet, hvor det hurtigt bliver varmt.

En halsedisse har samtidig den praktiske fordel, at der ikke hænger lange ender og flagrer, som der kan gøre med et traditionelt halstørklæde.

Handsker eller luffer til børn?

Fem fingre eller én varm hule til næsten dem alle? Valget mellem handsker og luffer handler især om aktivitet, præference og temperatur.

Handsker til børn giver fingrene bevægelsesfrihed og er derfor praktiske til eksempelvis cykling, leg, snekamp og aktiviteter, hvor barnet skal kunne gribe om ting.

Luffer til børn samler fingrene og kan derfor være et varmt valg på kolde vinterdage. Til gengæld får barnet ikke samme fingerfærdighed som med handsker.

Til små børn, der mest skal holde hænderne varme, er luffer ofte praktiske. Til større og meget aktive børn kan handsker være lettere at bruge.

Huer til børn fra efterår til frostgrader

Hvornår huen skal frem, bestemmer termometeret ikke alene. Vind, aktivitet og barnets egen komfort spiller mindst lige så meget ind.

En tynd hue kan være praktisk til kølige efterårsmorgener og børn i høj aktivitet. Når vinterkulden sætter ind, kan en kraftigere strikhue eller hue i uld give mere isolering.

Kig også på pasformen. En god børnehue skal dække ørerne og blive siddende, når barnet bevæger sig, uden at glide ned over øjnene.

Hos Eventyrsport finder du både elefanthuer, strikhuer, beanies og klassike børnehuer.

 

Kasket eller hat til børn på solrige dage

Når vinterhuen ryger tilbage i skabet, kommer kasketter og hatte ofte frem.

En kasket til børn giver skygge omkring ansigt og øjne og er nem at tage med på alt fra ferie til skoleudflugt. En solhat med skygge hele vejen rundt kan give mere dækning omkring ansigt, ører og nakke.

Til aktive sommerdage kan lette, hurtigtørrende materialer og ventilationspaneler være rare detaljer. Husk dog, at hverken kasket eller hat kan stå alene som solbeskyttelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder man den rigtige størrelse handsker til børn?

Mål barnets hånd og brug størrelsesguiden for det enkelte brand. Handsken skal give plads til bevægelse, men må ikke være så stor, at barnet har svært ved at bruge hænderne.

Er uld eller fleece varmest til børn?

Både fleece og uld kan isolere godt. Uld har den fordel, at det fortsat kan isolere i fugtig tilstand, mens fleece er let, hurtigtørrende og behageligt. Til vådt vintervejr bør du også kigge på ydermaterialets vejrbeskyttelse.

Skal børnehandsker være vandtætte?

Ikke altid. Til almindelig hverdagsbrug kan et par strik-, uld- eller fleecehandsker være nok. Til sne, slud og længere tid i vådt vejr er vandtætte handsker eller luffer mere oplagte.

Kan en halsedisse bruges til sport?

Ja. En tynd halsedisse kan være praktisk til eksempelvis fodbold, løb og cykling i køligt vejr. Til høj aktivitet bør du vælge et materiale, der transporterer fugt og ikke bliver unødigt varmt.

Hvordan skal en kasket til børn sidde?

Kasketten skal sidde stabilt uden at stramme omkring hovedet. En justerbar lukning gør det lettere at tilpasse størrelsen og kan samtidig give plads til, at barnet vokser.