Hybridbukser og holdbarhed

Svenske Lundhags er gode til at lave hybridbukser – rigtig gode. Udtrykket dækker over bukser, der består af forskellige typer stof på forskellige områder, således at slidstyrke og bevægelsesfrihed kombineres. Udover at være funktionelle, gør det også bukserne holdbare, så de kan komme med dig på den ene tur efter den anden.

Publiceret: 2020-02-26

Opdag verden

Opdag-Verden-author-image.png

Når vi drager på tur i naturen, pulsen kommer i vejret, og elementerne viser tænder, så er det en kæmpe fordel at have noget tøj på, der kan beskytte os mod vind og vejr, men hvor kroppen samtidig kan ånde. 

Det gør ganske enkelt turen bedre og mere behagelig. Men det slider at tage på tur. Bukser bliver vandret i laser. Støvler bliver trådt ud. Rygsække får huller. Intet udstyr varer for evigt, og på et eller andet tidspunkt må man ud at investere i nyt. 

Holdbarhed og bukser du holder af

blog_hybridbukser_og_miljabevidsthed1

Køber man produkter i høj kvalitet, behøver man dog ikke skifte sit udstyr så tit, hvilket også bevirker, at ens andel af aflagt udstyr på lossepladsen bliver mindre. Og så bliver der ikke brugt unødige ressourcer på at fremstille det ene produkt efter det andet, som ikke holder særligt længe. 

Det er klart, at kvalitet koster. Lundhags Makke Pant er ikke de billigste på markedet, men det er kvalitet, og i det lange løb vil det derfor være godt givet ud. Makke Pants' primære materiale er desuden Lundhags Polycotton (LPC), der består af 65 % genanvendt polyester og 35 % økologisk bomuld. 

”Stoffet er tætvævet, hvilket betyder, at det beskytter mod vind, men samtidig ånder godt. Fiberkompositionen gør, at stoffet er stærkt og tørrer hurtigt, når det bliver vådt; især på grund af polyesterens egenskaber. Bomuldet giver komfort og en god følelse i stoffet,” fortæller Sara Wiksten, der er produkt- og bæredygtighedsansvarlig hos Lundhags.

Netop følelsen var noget, der imponerede, da Opdag Verden testede bukserne. 

Opdag Verdens tester, Rasmus Simonsen, skrev: 

”Bukserne er sammensat af tre forskellige materialer, som sikrer styrke, bevægelsesfrihed og komfort. Materialerne er behagelige mod huden, og kombinationen af det strækbare Schoeller Dryskin og det bløde LPC-materiale får næsten én til at glemme, at man har bukser på. Makke Pant har ikke den tunge følelse, som nogle tekniske friluftsbukser kan have, og de vejer heller ikke mere end 455 gram. Jeg er især imponeret over det strækbare materiale, som på ingen måde føles sårbart, samt det imponerende lette og tynde, men utroligt stærke, Schoeller Keprotec, der bruges i fodenden.” 

Kvalitetspartnere

blog_hybridbukser_og_miljabevidsthed2

Netop forstærkningen i fodenden er en af grundene til Makke Pants' holdbarhed. Bukserne er nemlig forstærket med forskellige materialer på forskellige steder. Schoeller Keprotec indeholder for eksempel 76 % polyamid, som er en stærk fiber i sig selv, samt 14 % kevlar ®.  

”Det er vigtigt at have holdbare materialer på bagdelen, knæene og benene. Bukserne holder længere, når ekstra stærke materialer sidder lige netop dér,” siger Sara Wiksten, der betragter Schoeller som en af verdens bedste stofleverandører: 

”Alle stoffer, som vi bruger fra Schoeller, er Bluesign-certificerede, hvilket sikrer, at alle ingredienser og processer i produktionen er optimeret i forhold til både miljøpåvirkning, kemikalieforbrug samt arbejdsforhold. Schoeller laver nogle utroligt stærke stoffer, og investerer i moderne teknologi, der sparer ressourcer; både energiforbrug og vandforbrug”.

Stof til eftertanke

blog_hybridbukser_og_miljabevidsthed3

Ifølge testen i Opdag Verden, så er Makke Pants meget lækre at trække i på tur, og der er ingen tvivl om, at det er et par solide bukser, der kan klare masser af hård brug. Men hvor lang tid kan man regne med, at et par bukser af en sådan kvalitet holder? 

Spørger du Sara Wiksten, handler det om, hvordan produktet bliver brugt og plejet. Hun forklarer:  “Vi introducerede Makke Pant i foråret 2013, og jeg har stadig den første prototype, som jeg begyndte at bruge dengang. Det bedste er, at jeg stadig føler mig lige så godt klædt og stilfuld i 2019. Det er et meget vigtigt aspekt ved design af et produkt, at det skal være stilfuldt og moderne i lang, lang tid. Selvfølgelig bliver bukserne slidt forskelligt ved forskellige former for brug, men en person, der dyrker regelmæssige udendørsaktiviteter som vandreture og friluftsliv, kan have bukserne i mange år, hvis de bliver behandlet ordentligt: Rengøres, når de bliver snavsede, og ikke bliver lagt i tørretumbleren eller varmebehandlet på andre måder ved tørring.”

Der er ingen tvivl om, at kvalitet og en mere miljøbevidst produktion kan mærkes på det endelige prisskilt ude i butikken. Dog kan dette i sidste ende være det hele værd – til gengæld får du et kvalitetsprodukt, der er skabt til at holde længe.



EOSR8882.webp

Læs også

Guide: Sådan vælger du mere miljøbevidste materialer i friluftsgrej

Vil du gerne være med til at træffe mere miljøbevidste valg når du køber friluftsprodukter, er det værd at kigge på materialerne. Nogle materialer er f.eks. naturligt forekommende eller genanvendte. Her får du fem forskellige typer materialer, du kan overveje i dit næste køb.

Se mere

Det startede med støvler

Ambitionen om at skabe gode, holdbare produkter har været med Lundhags lige fra begyndelsen. 

Da Lundhags grundlægger, skomageren Jonas Lundhag, begyndte at fremstille sko og støvler i 1932, havde han en klar ambition: Hans fodtøj skulle holde til et helt livs brug. Selv et par utroligt slidstærke støvler har en smertetærskel, men det betyder jo ikke, at man er nødt til at smide dem væk, hvis man i stedet kan reparere dem, eller udskifte f.eks. sålen.

Det er ikke kun, når det kommer til støvler, at den tankegang går igen hos Lundhags. Værdisættet om holdbarhed går igen i Lundhags andre bukser, mellemlag, jakker og rygsække.