Derfor er merinould godt
Solskin eller blæst, sommer eller vinter - uld er et fantastisk materiale uanset årstid. Vi vil gå så langt som til at sige, at uld er et af naturens mesterværker, og når vi snakker friluftsliv, er det næsten en nødvendighed med uldent tøj i garderoben. Læs her hvorfor.
Hvis du allerede nu tænker, at uldtøj umuligt kan være noget for dig, så hæng i - uld behøver ikke være en kradsende, ubehagelig oplevelse, og der er mange gode egenskaber, der karakteriserer fåre- og lammeuld af enhver slags, og så en enkelt, der handler specielt om merinould.
Kolde omslag - nej tak!
Det er næsten umuligt at undgå fugtige sokker, hvad enten det er dig selv eller omgivelserne, der leverer fugten, men en våd sok betyder ikke nødvendigvis kolde fødder, hvis der er tale om uldsokker. Uld isolerer nemlig, selvom det bliver vådt, og det kan indeholde op til 35% vand uden at føles vådt.
Det samme gælder naturligvis for uldundertøjet. Når du holder pause på vandre- eller skituren, bliver du ikke så hurtigt kold med uldent undertøj på. Du skal dog huske, at ulden ikke aktivt afgiver varme, men opretholder isoleringen, så det er en god idé at tage et lag mere på i pausen, hvis vejret er køligt.
Tjek på termostaten?
Tøj i merinould kan med stor fordel bruges hele året – også på sommerens varme dage. Uld er nemlig temperaturregulerende, hvilket betyder, at det er med til at holde din krops temperatur nogenlunde konstant.
Det lyder måske lidt mærkeligt med uldtøj om sommeren, men det er virkelig komfortabelt og bliver ikke varmt og ubehageligt på samme måde, som kunststof kan have en tilbøjelighed til. Tænk bare på fårene, som har den uldne jakke på det meste af året – naturen har styr på det med temperaturregulering.
Har vi en gnu i teltet?
Uldens indhold af lanolin hæmmer bakterievæksten i uld, og da det netop er bakterier, der giver ubehagelige lugte, kan du gå med en ulden bluse eller uldundertrøje i adskillige dage, før den trænger til vask.
Er der tale om en uldtrøje eller -sweater, som du ikke har direkte på huden, behøver den yderst sjældent at blive vasket. Hæng den op under en overdækning på en regnvejrsdag eller på badeværelset, når du pjasker med vand, så bliver den på næsten mirakuløs vis frisk og lækker igen.
Bål og brand
Måske har du prøvet at få brændt hul i dit tøj af gnister fra det ellers så hyggelige bål. Tøj i kunstmaterialer er på ingen måde begejstret for høj varme og ild, men uld reagerer helt anderledes. Det har nemlig svært ved at brænde, så det er knap så slemt at blive ramt af en gnist. Ikke at du derfor behøver at opsøge det...
Det nye sort - eller det gamle?
Der er også en lille bonus ved uld, som ikke handler om funktionalitet: Uld holder nemlig farven i hele tøjets levetid, så din sorte bluse eller sokker forbliver dybt sorte – ikke noget med falmet og gråligt tøj her.
En kradser med det hele?
Mange tænker automatisk på væmmeligt kradsende sweatere, når de hører ordet uld. I forbindelse med netop merinould er dette dog meget langt fra virkeligheden.
Merinoulden er helt utrolig blød, og det skyldes den meget lille tykkelse på fibrene. Den ligger i omegnen af 20 mikrometer, som svarer til 0,02 mm. Til sammenligning ligger tykkelsen på menneskehår mellem 18 og 180 mikrometer. De fleste andre uldtyper er tykkere. Fibrene i merinoulden er meget krusede, og stoffet er derfor ret elastisk og gemmer på en masse isolerende luft.
Men ret skal være ret, nogle få mennesker kan slet ikke have uld på kroppen. Det er dog absolut de færreste. De tynde fibre er meget villige til at bøje af i stedet for at stikke i huden, og det er netop disse stik fra fibrenes ender, der kan genere.
Hvor kommer merinould fra: Glade uldtotter
Merinoulden kommer – måske ikke overraskende – fra merinofåret. Denne race opdrættes for sin uld, og den kendes helt tilbage fra middelalderen i Spanien. Det er en af verdens talrigeste fåreracer og er meget udbredt i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika.
Alle vores leverandører anvender udelukkende merinould fra får, der ikke har været udsat for mulesing. Merinofår har en foldet eller rynket hud, og mulesing er et meget smertefuldt indgreb, hvor man fjerner hudfolder ved fårets bagparti for at undgå, at fluer lægger æg der. Metoden har været mest brugt i Australien. En af vores største merino-leverandører, Icebreaker, holder til i New Zealand, og Icebreaker tillader ikke mulesing.
I New Zealand går fårene ude året rundt, ofte i bjergrigt terræn, og temperaturen kan derfor svinge fra virkelig koldt til meget varmt. Her nyder fårene naturligvis godt af deres uldtrøje med indbygget klimaanlæg, som holder dem varme og veltilpas uanset vejret.
Uld - et mindre klimabelastende materiale
Uldens samlede pakke af fortræffeligheder har visse sidegevinster, både for dig og i forhold til klimabelastning. Eftersom uldtøj kan bruges i adskillige dage uden vask, sparer det dig for udgifterne til vask i form af strøm, vand og sæbe. Miljøet bliver naturligvis også sparet for belastningen i den forbindelse. Tøjet bliver ikke så slidt af vaskemaskinen og skal derfor ikke skiftes ud så tit – ligesom vaskemaskinen.
Derudover er uld et selvfornyende naturmateriale, der ikke indeholder plastik, og derfor er naturligt nedbrydeligt.
Styrken er ikke styrken ved uld
Uld er et utroligt materiale, men intet er perfekt. En enkelt knapt så positiv ting skal for retfærdighedens skyld nævnes. Uld er nemlig ikke et ret slidstærkt materiale, så derfor vil du meget ofte opleve, at der er blandet en større eller mindre mængde af andre materialer i garnet, især i sokker. Det kan du læse mere om herunder.
Et uldent samspil
Uld blandes ofte med andre materialer, og det sker af flere årsager.
Et par sokker i ren uld ville blive et par uformelige poser i løbet af kort tid, og efter få dage ville der være hul i dem. Derfor tilsættes typisk nylon for at øge slidstyrken og holde på formerne. Desuden er der næsten altid lidt elastik i, oftest Elastan. Det sker for at få uldsokkerne til at sidde perfekt, så du undgår folder og vabler. Det er tit lavet sådan, at der er uld direkte mod huden, mens kunststofferne sidder yderst.
I uldtøj kan der være tilsat nylon, polyester, Lycra® eller naturmaterialer som viskose eller Tencel®. Det sker med henblik på at øge slidstyrken og evnen til at holde faconen. Det kan også være et ønske om hurtigere tørretid, bedre svedtransport eller helt enkelt en lavere pris.
Der findes også kombinationer, hvor der sidder et lag uld yderst, mens der ind mod huden er et kunstmateriale. Denne kombination kombinerer flere materialers fortræffeligheder og tilgodeser de personer, der ikke har det godt med uld direkte på kroppen.
Meget af tøjet her på webshoppen indeholder uld, f.eks. har vi flere T-shirts i merinould, så tag et kig på siden eller klik her. Leder du specifikt efter undertøj eller sokker i uld, kan du benytte nedenstående links: