Vask af soveposer

100-vis af artikler hjælper dig til at komme på tur med vandrerygsækken, teltet, børnene eller på cyklen. Desuden får du masser af tips og tricks til udstyr, valg af bæredygtige materialer og gode råd til at komme i form
< Forrige artikel Næste artikel >
Vask af soveposer
Råd og vejledning
01 June 2014

Vask af soveposer

Hvis soveposen har været med på spejderlejr, vandretur eller festival, kan det næsten ikke undgås, at den bliver snavset, men hvordan rengør man den?

Her gennemgår vi rengøring af snavsede soveposer af dun eller fiber og giver tips til opbevaring.

Soveposen skal selvfølgelig være ren, når du skal ligge og putte dig i den på turene ud i det fri, på festivalen, eller når du overnatter hos familie og venner.

Når soveposen skal vaskes er første trin at tjekke soveposens vaskeanvisning. Nogle skal vaskes i hånden, andre kan tåle maskinvask. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan den tørres. Nogle skal lufttørres, mens andre kan klare en tur i tørretumbleren.  

Spørg dig selv: er vask nødvendigt?

Ultimativt er det bedst at undgå at vaske sin sovepose, da en vask mindsker isoleringsevnen en smule, men nogle gange er det simpelthen nødvendigt.

Er der bare tale om en lille plet, kan du forsøge at fjerne den med en fugtig svamp eller klud. Så undgår du den store vasketur og efterfølgende tørring, der kan tage sin tid.

Vask af dunsoveposer

Soveposer med dun skal helst ikke vaskes for hyppigt, da det kan gå udover isolerings- og fyldevnen. De er tit mere krævende at gøre rene, da de ikke kan vaskes ved særlig høj temperatur – ofte kun 30 grader. Vask i hånden er den mest skånsomme metode, og du får nok brug for en stor balje eller et badekar. Håndvask er desværre tidskrævende, da du skal skylle posen meget for at få sæben ud igen.  

Start med at lukke lynlåsen og eventuelle Velcro®-lukninger.

Sørg for at anvende et vaskemiddel beregnet til dunsoveposer, f.eks. et som fastholder de naturlige olier, som er med til at give dunene deres gode isoleringsevne. Du kan se vores udvalg af vaske- og plejemidler her, hvor du bl.a. finder produkter fra Granger's. Granger's er tilknyttet bluesign®-systemet, som stiller benhårde miljøkrav.

Hvis vaskeanvisningen siger god for det, kan du give soveposen en tur i tørretumbleren. Stop hver 10. minut for at ryste dunene på plads. Et trick er også at smide et par tennisbolde i tumbleren, da det hjælper med at fordele dunene. Lufttørring er sjældent en god idé, da det tager en krig, og kan betyde at posen begynder at lugte. 

Vask af sovepose

Vask af fibersoveposer

Vaskeanvisningen afgør om din fiberpose kan klare en maskinvask, men som med dunsoveposer har soveposer med syntetisk fyld oftest bedst af at blive vasket i hånden. 

Luk lynlåsen og eventuelle Velcro®-lukninger, og vask med en mild sæbe.

Fibersoveposen lufttørres, men kan også smides i tørretumbleren, hvis anvisningen tillader det. Ryst fyldet på plads.

Møntvask og renseri

Kan soveposen tåle en tur i en vaskemaskine, kan det være en idé at besøge et møntvaskeri. Industrimaskinernes tromler er ofte større, og det giver mere plads til vask og tørring, hvilket soveposen har godt af. Du kan eventuelt også bede renseriet om hjælp.

En lagenpose er nem at vaske

Vil du undgå at gøre soveposen beskidt indeni, kan en lagenpose være en løsning. Fordelen er, at du ikke skal vaske soveposen så ofte, da snavs og sved sætter sig på lagenposen. Det er også med til at forlænge soveposens levetid.

Lagenposer findes i forskellige udgaver, for eksempel fremstillet i blød micro- eller polyesterfleece, eller hvad med en i silke, som vejer og fylder mindre? En ekstra fordel ved lagenposen er, at den kan sænke komforttemperaturen i soveposen nogle grader, så du kan forlænge sæsonen. Nogle lagenposer kan også bruges alene på varme nætter.

Ryst posen

Når du vågner om morgenen, er det en god rutine at lufte posen for at få fugten ud. Det kan ske på en tørresnor. Med dette mindsker du risikoen for udvikling af bakterier, og for at posen bliver jordslået, hvis den ryger direkte i kompressionsposen til længere tids opbevaring. En rystetur får fyldet på plads.

Soveposer skal også vaskes en gang imellem

Opbevaring af sovepose

Soveposer bør ikke opbevares i komprimeret tilstand i længere tid, da det går ud over isoleringens spændstighed. Brug derfor kun den medfølgende pose til turbrug og en større til opbevaring hjemme, hvis ikke du har mulighed for at have soveposen hængende.

Lægger du hovedet på blokken – eller på puden?

Måske opdager du det først, når du er derude, og så er du nødt til at lægge hovedet på blokken: Du mangler en hovedpude! Det kan betyde en lang og søvnløs nat, hvis du er vant til at sove med pude. Et tip er at lave en pude af dit soveposeetui og en fleecetrøje eller lignende – men husk at overfladen på posen ikke er så blød som en rigtig soveposepude. Og er du træt af at sove lavt, så supplér med en hængekøje. Se alt vores sovetilbehør her.

Tid for en ny sovepose?

Herunder kan du klikke dig videre til de forskellige kategorier af soveposer på webshoppen. Du kan også hoppe videre til hovedsiden for Soveposer og liggeunderlag.

Soveposer sommer - dun (>3+ grader) >

Soveposer sommer - fiber (>3+ grader) >

Soveposer for- og efterår - dun (+3 til -7 grader) >

Soveposer for- og efterår - fiber (+3 til -7 grader) >

Soveposer vinter (-7 til -35 grader) >

Liggeunderlag >

Lagenposer >

Shop soveposer

Råd og vejledning
Posted: June 01, 2014
Forfatter: Eventyrsport Blogger