6 bud på skaljakker og regnjakker til forår

Alle har før eller siden brug for en jakke, som både er vand- og vindtæt. Det kan være, du skal på vandretur i de norske fjelde, måske skal du have en jakke til gåture med hunden i al slags vejr, eller også skal du bare bruge en jakke som du kan stole på vil holde dig tør uanset hvad.

Publiceret: 2026-03-01

Charlotte Kusk Nyholm Thomsen

Charlotte_Kusk.png

Hvad er en skaljakke? 

En skaljakke er en slidstærk, funktionel, vandtæt og åndbar regnjakke. Når vi er ude i naturen, er det netop de egenskaber, som vi sætter rigtigt meget pris på. Men afhængigt af, hvad du primært bruger din tid i naturen på, kan der være forskellige modeller, som er særlig oplagte.

Hvilken skaljakke skal jeg bruge?

Uanset, hvad du skal bruge din nye jakke til, så er du kommet til det rette sted. Her i artiklen vil du nemlig høre om, hvilken skaljakke, der passer bedst til den aktivitet, du hovedsageligt skal bruge den til. Nedenfor har vi samlet 6 bud på skaljakker i forskellige prisniveauer - alle skaljakker har en dame- og herremodel.

Til hverdagens regnvejrsture – Velum Jacket fra Haglöfs

Mangler du en jakke, der kan klare ærterne når årstiderne viser tænder og du alligevel skal ud – hvad enten det er for at handle eller for at gå en tur i skoven – så tag et kig på Velum Jacket fra Haglöfs.

Proof™ 2 L ydermaterialet leverer et vandsøjletryk på 10.000 mm, og både den forlængede ryg og den justerbare hætte sørger for, at du kan få lidt ekstra beskyttelse fra elementerne.

De to håndlommer med lynlås giver dig nem adgang til, at du kan have de væsentligste ting lige ved hånden, og Velcro®-lukningerne sikrer, at du nemt kan justere ærmerne. Jakken er desuden bluesign®-certificeret og har en PFAS-fri imprægnering.

Til vandreture i Danmark – Fineline Stretch Shell fra Black Diamond

Skal du vandre herhjemme i Danmark, kan vejret som bekendt sommetider vise sig fra sin knap så flatterende side, uanset årstid. Fineline Stretch Shell fra Black Diamond er et godt bud på en enkel skaljakke, der med gode detaljer kan gøre det lidt nemmere at være ude i det fri.

Jakken har et vandsøjletryk på 10.000 mm og har tapede sømme, der forhindrer vandet i at trænge ind. Som navnet antyder er den desuden strækbar, hvilket gør den ekstra behagelig at have på.

Under armene hjælper ventilationslynlåsene dig desuden med at komme af med varmen, og hvis jakken skal helt af, så pakkes den nemt sammen i sin egen lomme og fylder derfor minimalt i rygsækken. Derfor er denne også et godt bud på en hverdagsjakke til at holde dig tør på cykelturen til arbejde.

Til vandring i Norden – Astral GTX Jacket fra Haglöfs

Skal du vandre flere dage i streg i f.eks. Norge eller Sverige, så skal du bruge en temmelig vandtæt skaljakke. Hvis turen går til fjeldet, kan du nemlig komme ud for ret omskifteligt vejr, både i form af regn, vind og endda sne, og her er en solid skaljakke guld værd -  ja, faktisk nærmest en forudsætning for en god tur.

Med evnen til at modstå et vandsøjletryk på hele 28.000 mm kommer du med denne model fra Haglöfs sjældent til at opleve, at de tunge remme på vandrerygsækken presser regnvandet igennem jakken – den kan modstå vand i mange timer!

Lynlåsene under armene gør det dejligt nemt at ventilere brystkassen, når solen kigger frem imellem bygerne på sommervandreturen, ligesom at ærmerne kan justeres ved håndleddet. 

240516_S24Hike_Squamish_Paterson_2714shrp.jpg

Læs også

Find den perfekte skaljakke til dig | Den ultimative guide

Hvad end du skal ud i silende regn, våd sne eller hård vind, så skal du kunne stole på din skaljakke. Læs mere om alle de ting du skal vide, inden du finder den helt rette skaljakke til dig.

Se mere

Til trekking med gang i den – L.I.M. PROOF Jacket fra Haglöfs

Skal der fart over feltet, skal du naturligvis bruge en jakke, der er både åndbar og let. Og netop dét er lige præcic hvad L.I.M. PROOF Jacket fra Haglöfs er. L.I.M. står for "Less is more", og designfilosofien ses nemt i denne jakke, der kun vejer ca. 250g i en størrelse L til herrer. Med andre ord er den nem at have med i tasken og hive frem når vejret viser tænder, og med et vandsøjletryk på 20.000mm og en åndbarhed på 20.000 g/m2/24 timer holder den dig ligeledes tør både på inder- og ydersiden. Derudover er jakken et certificeret bluesign® produkt, og overholder derfor strenge miljøkrav. Der er to håndlommer med lynlås som kan tilgås med rygsæk på, en tætsiddende hætte og elastiske ærmeender og underkant.

Til når du vil passe særligt godt på miljøet – Keb Eco-Shell fra Fjällräven

Ønsker du at tage et valg med hensyn til miljøet, ville denne jakke være oplagt til dit næste eventyr, eller bare cykelturen på arbejde. Der er ingen fluorcarbon i membranen, de yder bl.a. også fuld klimakompensation, både i produktionen og transporten.


Derudover, så er det også en helt fantastisk skaljakke, som uden problemer kan holde dig tør på vandreturen – nærmest uanset hvad naturen smider efter dig. Samtidig er kvalitetsmembranen (en Fjällräven selv har udviklet) i Keb Eco-Shell ekstremt effektiv til at kunne føre fugt væk fra kroppen grundet membranens høje åndbarhed.

Derudover er jakken ret elastisk sammenlignet med andre skaljakker, og du vil derfor opleve, at den naturligt følger dine bevægelser, når det går over stok og sten.

Til når kun det bedste er godt nok - Arc’teryx Beta LT

Skal du bruge en jakke fra allerøverste hylde, der kan stå imod elementerne på vandreturen, og samtidig er let, kunne et godt bud være Beta LT Jacket fra Arc'teryx.

Med et vandsøjletryk på 28.000mm er det svært at gå galt i byen, uanset om du skal vandre i udlandet eller bruge den under mere hjemlige himmelstrøg. Jakken kan nemlig bruges under mange forskellige forhold samtidig med, at vægten er holdt nede - deraf forkortelsen "LT" for "Lightweight".

Skal du bruge en endnu mere hårdfør jakke, kan du evt. tjekke Beta AR Jacket ud, hvor AR her står for "Allround". Jakken er desuden  bluesign®-certificeret, hvilket vil sige, at den lever op til strenge miljøkrav.

Membranen, Gore-Tex®, en af de bedste på markedet – så den skal nok holde dig tør. Der er to håndlommer i jakken, så du også kan bruge den, når du ikke går med rygsæk. Disse to lommer er af typen WaterTight™, hvilket vil sige, at de er meget vandafvisende.

På hætten sørger StormHood™ systemet for, at du kan justere hætten til, og bruge den sammen med en hjelm. Den laminerede skygge hjælper dig yderligere til at undgå at få regn i ansigtet. Skal du af med overskudsvarme, kan du lyne de to ventilationsåbninger op under armene.

Husk, at du altid kan besøge en af vores butikker og få vejledning og hjælp til at finde den helt rigtige skaljakke til dig.


God tur ud i regnen!