Indkøbskurv 0

Huer og -pandebånd herrer

Her finder du huer, pandebånd og halsedisser til at holde hoved og hals varme i en kold tid. Herrehuer til alle formål, både i uld og kunststoffer fra Icebreaker, Fjällräven, Haglöfs, Sherpa og mange flere gode mærker.
Pris
Mærke
Farve
Kun tilbud
Vis outlet
Kun nyheder
Størrelse
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2
  3. 3
20 40 60 80 100 Alle
  1. 1
  2. 2
  3. 3

Herrehuer

De fleste er gode til at huske trøjer og varme jakker på en kold dag, og handskerne kommer også hurtigt frem. Men hvad med hoved og hals? Herfra afgives også en del varme, idet blodårerne ligger ret tæt på huden. Så på med hue og halstørklæde eller halsedisse, når kulden bider.

 

Gå efter de glade farver eller vælg noget mere diskret - udvalget i huer til herrer er enormt, og der er altid noget på tilbud

 

Modeller og materialer

Herrehuer fås i forskellige typer og materialer. Den klassiske tophue i strik fås i forskellige tykkelser, hvoraf de tyndeste kan bruges under diverse hjelme. Variationen i modellerne består ellers i struktur, farve og materialevalg. Materialerne kan du læse mere om lidt længere nede. De strikkede huer har af og til en foring i fleece i den nederste del, så der er ekstra beskyttelse til ørerne.

Du kan også få en mere teknisk herrehue i fleece eller softshell, og nogen af dem har vindtætte partier for ekstra beskyttelse. Der er også de store huer med øreklapper og mere eller mindre kraftig foring i fiber, pile eller kunstpels, og endelig har vi forskellige udgaver af elefanthuen, også kaldet balaclava.

 

Materialer

Strikhuerne til herrer er strikket i uld og/eller kunststoffer som akryl og polyester. Ulden har den store fordel i denne sammenhæng, at den fortsætter med at isolere, selv om den bliver våd. Uld er ikke så slidstærk, så derfor er garnet ofte blandet af uld og enten akryl eller polyester. Dette er også med til at sænke prisen. Vores uldne huer kommer især fra Icebreaker, men andre mærker som f.eks. Fjällräven blander sig også i koret. Der er også mange huer i rene kunststoffer.

De mere hjelm-lignende huer er i kunststoffer som fleece eller softshell-materialer.

De store herrehuer med øreklapper og mere eller mindre foring er som regel i en form for lærred, enten G-1000® fra Fjällräven eller et polyestermateriale.

 

Pandebånd

For visse personer rækker et pandebånd langt ind i vinteren. Det kan være, at det faktisk bare er ørerne, man vil beskytte, mens resten af hovedet fint kan holde varmen. Pandebåndet kan også være løsningen, hvis man skal bære hjelm. Hjelmen varmer ikke ørerne, mens den i større eller mindre grad dækker resten af hovedet. Pandebåndene kan være i strik, fleece eller softshell, og her må du selv afpasse efter situationen.

 

Halsedisser

En halsedisse er en vældig praktisk og funktionel udgave af et halstærklæde. Det er i bund og grund et rør, som man trækker over hovedet. Nogle af dem er lidt faconsyede, mens andre rent faktisk bare er rør. Man har ikke halstørklædets lange ender at holde styr på, og en halsedisse kan også fungere som hue, hvis du lige står og mangler sådan en. Materialerne er de sammen som ved pandebånd.

 

Mærker

Eventyrsport har et gigantisk udvalg af huer, pandebånd og halsedisser til herrer, og de kommer fra anerkendte outdoor mærker som Icebreaker, Fjällräven, Haflöfs, Tierra, Didriksons, 66°North, Helly Hansen, Craft, Sherpa, Vaude, The North Face m.fl.