VORES EGNE FAVORITTER

Er der noget grej du altid har med i lommen, aldrig går ud ad døren uden eller altid har toprummet på din rygsæk? Det har vi! Vi har alle mindst ét stykke grej, som vi holder ekstra meget af, og som nu næsten er en rejsekammerat. I anledning af vores 25-års jubilæum har vi samlet en masse af de gode folk, som I kender fra ude fra butikkerne for at hører, hvilket grej er over årene blevet deres rejsekammerat og hvordan gik det til? Det er det gode grej, de gode ture og de gode folk, som vi vil fejre nu, når vi er blevet 25 år. Her kan du læse deres historier. God fornøjelse!

personale_portraetter_lars2

SALOMON SPEEDCROSS

Jeg har igennem årene ejet en del par Speedcross og har stadig en del som jeg skifter imellem. Det er nok, fordi jeg ikke nænner at skille mig af med dem! Mest af alt fordi jeg har været så glad for dem. Har stadig det første par, jeg købte. Der er ikke noget mønster tilbage, men de er stadig god at gå i.

Speedcross er den sko som jeg altid vender tilbage til. Uanset hvad jeg prøver, så er det bare den som passer bedst til mig og mit behov. Jovist har jeg nogle som kun bliver brugt indenfor, men så ved jeg også godt, at de bliver slidt hurtigere end dem, jeg har med ude i skoven.

JETBOIL FLASH

Min Jetboil. Den har gjort alle pauser og gode udsigter endnu bedre. Den har været til stor inspiration for alle andre i nærheden, når jeg hiver den op ad rygsækken. På Island havde jeg en fantastisk oplevelse med min Jetboil, hvor vi sad på et fjeld med masser af vandfald og fik varmen med en kop kaffe. Og så kom solen lige pludselig. Det var livet, blev vi enige om.

personale_portraetter_frey3

TRANGIA

Den velkendte raslen inde fra rygsækken. Maden der syder ovenpå den blussende flamme. Lyden af kogende vand. Alle disse ting forbinder vi efterhånden med trangiasættet. Lige siden jeg var lille, har trangiaet haft en betydning. Mit første møde var på familieudflugterne. Min papfar, mor og jeg siddende i den bornholmske natur imens der blev stegt pølser på panden. Jeg kan huske, hvordan han brugte grebet til at tage ved panden. Et aftageligt håndtag var åbenbart et koncept, min barnehjerne endnu ikke havde fået greb om. Panden blev hurtigt udbyttet med en gryde for at koge vand. Så var maden i hus.

Jeg vidste ikke, at jeg mange år senere ville være i samme sko, liggende på maven med armene ude i forteltet, hvor aftensmaden blev rørt sammen. Det har sin velkendte plads i min taske og er blevet brugt til lidt af det hele. På mine vandreture og afslappede udflugter, har det, uanset sæson, sørget for at sulten blev stillet. Jeg plejer som regel at sammensætte det ud fra behov: “Behøver jeg den gryde?” - “Skal jeg have panden med denne her gang?” Det ender oftest ud i, at jeg får samlet mig en Franken-trangia. Der lige er plads til en lighter, håndtaget og opvaskegrej i gryden. Forhastet bliver det fastspændt til stellet med min skål som et halvdårligt alternativ til et låg, men det virker! Trangiasættet har tidligt været forbundet med hygge for mig. Siden har jeg slæbt det med mig tværs over - og rundt om Bornholm, haft det med på korte trekkingture i Mols Bjerge og som et mobilt køkken, når lysten til at lave mad udenfor har meldt sig.

Nok ser gryderne efterhånden en smule brugte ud, der er ridser hist og her, men det kører og kommer til at køre i mange år endnu