Vandrestave

19 Varer

Med et sæt vandrestave bliver det lettere at nå frem til dagens lejrplads. Vi har både vandrestave, der kan foldes sammen, så de fylder minimalt og vandrestave som kan skubbes sammen, så de kan spændes fast udenpå rygsækken. Alle modeller er i bedste kvalitet, så du kan have gavn af dem på mange vandreture.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Derfor skal du bruge vandrestave

Når du tager på vandretur, bliver din krop belastet ganske meget. Dine fødder, ben og hofter skal hele tiden arbejde for at korigere og justere på vægtfordelingen over kontaktpunkterne med underlaget, og det betyder at du kan blive meget træt, selvom du "bare" går. Når du har et sæt vandrestave i hænderne, kan en del af denne belastning flyttes op i overkroppen, hvor de store muskelgrupper i skuldre, ryg og brystkassen, er klar til at hjælpe til. Der er bred enighed om, at et sæt vandrestave kan flytte så meget som 20% af belastningen fra benene op i overkroppen. Det kræver godt nok en god teknik, men den er ikke svær at lære, hvis blot du er lidt tålmodig, den første dag du bruger stavene.

Hold fast - men løst

Du skal ikke holde stramt fast omkring vandrestavenes håndtag. Brug håndstroppen på vandrestavene og juster den så staven lander naturligt og behageligt i hånden, når du sætter den i jorden. Så vil du kunne nøjes med at holde med et løst greb om vandrestavenes håndtag. Hver gang du sætter staven i jorden, så strammer du grebet og bruger staven til at lægge vægt ned i underlaget. Den vægt som du presser med, vil både aflaste dine ben og samtidig vil stavene også sørge for at du opnår større stabilitet. Når du bruger vandtrestave er der hele tiden 3 kontaktpunkter til underlaget, og derfor står du mere sikkert. Det er især en hjælp på stenet og ujævnt underlag.

Med vandrestave kommer du også hurtigere frem

Når du presser igennem og lægger kraft i afsættet på dine vandrestave, vil du blive drevet lidt hurtigere frem, end hvis du kun sætter af med fødder og ben. Derfor vil et sæt vandrestave også sørge for at du får lidt mere fart på, når du vandrer ud ad stien. Måske tænker du: "Jamen jeg har ikke travlt!", og det er også meget fornuftigt at tage det roligt på vandreturen. Men selvom du ikke går hurtigt, så er vandrestavene stadig med til at lade dig sætte af med hjælp fra kraften i overkroppen. Derfor vil du alligevel slippe for at bruge lige så meget energi i benene, når du går med vandrestave. Den ekstra gode balance du opnår med vandrestave i hænderne, vil desuden gøre at du føler dig sikrere på fødderne, og det i sig selv, vil også gøre det muligt for dig at flytte fødderne lidt hurtigere - helt uden at du tænker over det.

Er vandrestave for tunge?

Mange overvejer grundigt, hvor meget de skal bære på, når de er på vandretur. Du skal dog ikke være bekymret for, at det ikke kan betale sig at bære på vandrestavene. Det er klart at du kommer til at bære på lidt mere vægt, men da du ikke ville have brugt musklerne i overkroppen til noget særligt, vil det ikke være et problem. Mange vandrestave i god kvalitet vejer mindre end en halv liter vand for begge stave. Så det er ikke meget vægt du kan spare ved at lade dem blive hjemme. Desuden kan vandrestave faktisk bruges til flere ting - for eksempel er nogen telte designet til at blive sat op med en vandrestav eller to. Hvis du har en tarp med på vandretur, så kan vandrestavene være med til at løfte tarpen op over jorden, så du får et sted, hvor du kan sidde i læ for regnvejr. I tilfælde af en ulykke kan en vandrestav og noget gaffatape være med til at stabilisere et brækket ben, og den stav, som er tilbage, vil være uundværlig støtte, for at patienten kan forflytte sig selv. Således er et sæt vandrestave et multianvendeligt stykke udstyr, og dermed opfylder de et af de grundlæggende krav til letvægtsvandringens udstyrsguide.

Når du skal indstille dine vandrestave, så skal du sørge for at holde stavene i hænderne og sætte dem lodret i jorden. Med underarmen vandret og en ret vinkel i albueleddet, skal stavene præcis kunne nå jorden. Så er de korrekt justeret. Hvis underarmen er en smule over eller under vandret går det også fint.