Regnjakker

Her finder du vores regnjakker til voksne og børn. Både højteknologiske jakker og billigere modeller samt masser med åbenbare Gore-Tex®-membraner og lignende.

    per side
    Sorter stigende

    Regnjakker og regnfrakker; høj kvalitet og åndbarhed

    Uanset om du tager jernhesten på arbejde eller vil på legepladsen i al slags vejr, om du skal på en spændende trekkingtur eller lufte hunden i skoven, eller om du bare mangler en vandtæt jakke, som kan holde byger, regn og rusk på afstand – så går du ikke galt i byen med en rigtig god regnjakke eller regnfrakke. 

    En åndbar regnjakke til damerherrer og børn er nemlig et must, når man gerne vil holde hele familien tør i det danske vejrs luner, eller når man skal klare sig igennem en tropisk byge på ferien. 

    Hos Eventyrsport finder du et bredt udvalg af gode jakker og frakker, der effektivt holder regnen ude, så du kan være tør hele dagen. Vi har et stort udvalg af regnjakker til hele familien, og i sortimentet finder du regnjakker til ethvert budget. 

    Regnjakkerne i vores udvalg findes mange forskellige modeller; du finder både korte og lange regnjakker i god kvalitet, og der er fokus på stor åndbarhed, så du kan holde ud at have regnjakken eller regnfrakken på – også når det vælter ned i flere timer.

    Selvom vi går meget op i, at regnjakkerne i vores udvalg er praktiske, så behøver du ikke gå på kompromis med designet – en god vandtæt jakke kan nemlig godt holde dig tør og få dig til at se smart ud på samme tid. Derfor finder du også mange flotte regnjakker i vores sortiment, så du både kan føle dig tør og pæn, når regnen siler ned.

    Jakkerne i vores store udvalg kommer fra nogle af de mest populære og kendte kvalitetsmærker som HaglöfsHelly HansenDidriksonsFjällräven og Black Diamond.

     

    Regnjakke eller regnfrakke, lang eller kort, farverig eller sort?

    Mangler du en regnjakke eller regnfrakke, er det selvfølgelig førsteprioritet, at den rent faktisk kan holde regnen ude. Ellers mister den lidt sin funktion, kan man sige. 

    Men når du skal vælge regnjakke, er det dog også en god idé at overveje, hvad behovet er, og hvad du skal bruge den til. Hvis du vælger den rigtige regnjakke til dine behov, er du nemlig sikker på, at du bare kan slappe af og opleve, uden at du skal bekymre dig om vådt tøj. 

    Skal du af og til en tur i skoven, har du selvfølgelig sjældent samme behov i forhold til jakkens egenskaber, som hvis du skal på to ugers vandretur i Lapland, på en længere cykeltur eller bare cykler eller går til arbejde hver dag.

    Overvej derfor, om du har brug for en lang eller kort regnjakke, en jakke med mange finesser og detaljer, om jakken kun skal bruges i regnvejr eller også fungere til andre formål, eller om det væsentligste måske er at have en smart, farverig regnjakke eller -frakke. 

    Du bør også overveje, hvor vandtæt og åndbar jakken skal være – der er nemlig stor forskel på jakkernes funktioner, og det er derfor godt at gøre sig klart, inden du tager dit valg.

    Hvis du er i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe en ny regnjakke, kan du med fordel læse vores store guide. Køber du regntøj til dit barn, kan du også læse mere om regntøj til børn på bloggen. 

     

    Din nye regnjakkes vandtæthed

    Materialer kan være mere eller mindre vandtætte. Det gælder både i telte såvel som regnjakker, og det er da også nogle af de samme ting, man skal kigge efter. 

    Vandtætheden i regntøj måles ved hjælp af vandsøjletryk, som opgives i millimeter. Jo højere tallet er, des mere vandtæt er regnjakken. Regnjakker og -bukser skal helst have et vandsøjletryk et stykke over 2.000 mm, for at du kan være sikker på, at dit regntøj kan holde dig tør. 

    Vandsøjletrykket i en regnjakke med Gore-Tex®-membran ligger på for eksempel på minimum 28.000 mm. 

    Husk, at du altid kan læse mere om de forskellige regnjakkers specifikationer under deres produktbeskrivelser. Her står også vandsøljetryk samt andre nyttige informationer. 

    Regnjakker med membraner er et rigtig godt bud på et stykke regntøj, som trofast og uden slinger i valsen vil holde regnen ude af dit tøj i mange år. Som så meget andet friluftsgrej kræver det blot en lille smule pleje, og så er du klar til regnbyger og vand i stride strømme i mange år fremover. 

     

    Åndbare regnjakker – en fryd at have på i møgvejr

    Åndbarhed - eller evnen til at lade vanddamp passere - er et væsentligt element i kvalitetsregntøj. Det hjælper ikke ret meget, at stoffet er fuldstændig vandtæt, hvis du bare bliver våd af sved i stedet.

    Åndbarheden varierer utrolig meget, og det er en svær størrelse at sammenligne. Som tommelfingerregel kan man dog godt tillade sig at gå ud fra, at man får nogenlunde, hvad man betaler for.

    For at åndbarheden skal fungere optimalt, skal det yderste lag stof i regnjakken være godt imprægneret, så regnen holdes væk fra membranen. Når der så bliver mere fugtigt på indersiden af jakken, begynder fugten at trænge ud gennem stoffet. Hvis der er lige så vådt på ydersiden, sker der ingenting.

    Men hvis regnjakken er ren og godt imprægneret, så kører det uden problemer – og du holder dig tør længe, selvom det står ned i lårtykke stråler. 

    Vask gerne jakken (i en vaskemaskine, ikke blot ude i regnen) et par gange om året, hvis du bruger den meget – så forlænger du levetiden væsentligt.

     

    Regnjakke med membran eller coating?

    En membran er groft sagt et stykke stof, der er vandtæt fra den ene side og tillader en større eller mindre mængde vanddamp at passere fra den anden. Mange regnjakker og gode skaljakker har en membran for at sikre størst mulig åndbarhed og vandtæthed. 

    De mest kendte membraner er den klassiske Gore-Tex®, Gore-Tex® Active Shell, Gore-Tex® Pro og eVent®, som du finder i masser af jakker og fodtøj hos Eventyrsport, samt mærkernes egne membraner som for eksempel Fjällrävens Hydratic®-membran og Haglöfs Proof ™ Eco-membran

    En lidt billigere løsning på en vandtæt jakke er en coating, som kan sammenlignes med et lag maling, der sprøjtes på tøjet. Det har samme egenskaber som membranen, men er knap så slidstærkt. Selvom en regnjakke har en coating allerede fra fabrikkens side, er det dog stadig en god idé at genimprægnere den efter lidt tid. 

    Hvis du er i tvivl om, om en membranjakke er noget for dig, kan du tage et kig i vores store skaljakkeguide på bloggen. 

     

    Regnjakker på tilbud

    Som sagt vil du ofte få en bedre, mere åndbar regnjakke, hvis du betaler lidt ekstra for den. Du behøver dog ikke nødvendigvis have alle pengene med i byen, når du handler hos os i en af vores butikker eller her på vores webshop.

    Vi har løbende gode tilbud på regnjakker, og på vores store outlet finder du ofte lækre og tekniske rengjakker til en rigtig god pris. Der kan du også shoppe meget andet grej til spændende ture eller hverdagen til skarpe priser, der ikke bryder budgettet. 

     

    Se også:

    Regnbukser

    Regnsæt

    Regnslag og regnponchoer

    Regnovertræk

    Imprægnering