Softshelljakker

78 Varer

Her finder du de lette og funktionelle softshells til hele familien – åndbare, vind- og vandafvisende jakker, enten tykke eller tynde, med eller uden stræk.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Softshell jakker til voksne og børn

I det danske forår og efterår, når dagene byder på omskifteligt vejr og lunefulde temperaturer, er det rart at have en god allround jakke ved hånden, som kan klare både vind og en regnbyge i ny og næ. 

Naturen er utroligt smuk hele året rundt, og med den rette beklædning er kolde dage i skoven, løbeture igennem spredte byger eller blæsende ture på stranden lette som en leg. Vandreture, besøg på legepladsen og andre spændende eventyr i naturen bliver kun en bedre oplevelse iført en blød jakke, som du nærmest ikke mærker, at du har på. 

Man behøver nemlig ikke gå på kompromis med komfort eller åndbarhed for at få en utroligt lækker jakke, som både er strækbar og lækker at bevæge sig i. En blød og let softshell jakke lader dig bevæge dig frit samtidig med, at den holder vind og vand på afstand. 

Softshells er utroligt alsidige jakker, som både kan bruges til hverdag og på eventyr ude i det blå i al slags vejr – og så er de særligt gode til aktiviteter, hvor du skal være fysisk aktiv, eller hvis du sætter pris på stor bevægelsesfrihed. 

Her hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af softshells til både herrerdamer og børn. Du kan altså nemt finde hele familiens nye outdoor jakke eller hverdagsjakke her på siden, og der er masser af forskellige modeller, designs, materialer og farver at vælge imellem. 

Softshelljakkerne i vores brede udvalg kommer fra kendte kvalitetsmærker som HaglöfsDidriksonsPeak PerformanceArc’teryxTrespassVaude og mange flere.

Hvad er en softshell jakke?

Skal din nye jakke være let, strækbar og vindafvisende? Så er en softshell formentlig det helt rette valg. En softshell er nemlig den perfekte outdoor jakke i rigtig mange sammenhænge.

Softshell jakker kan bruges det meste af året, men de er særligt oplagte til forår og efterår, hvor vejret er både omskifteligt og utilregneligt. Og i netop de vejrforhold er det rart med en god jakke, som kan stå imod lidt af det hele.  

"En blød skal" lyder måske umiddelbart som en selvmodsigelse, men den er god nok: en softshell jakke er blød og komfortabel, men samtidig solid nok til at holde vinden ude. De fleste softshells er vind og vandafvisende og kan holde til en enkelt byge eller to, men er dog som udgangspunkt ikke vandtætte.

Softshells giver rigtig god beskyttelse mod vind, hvilket jo særligt er rart i overgangsmånederne, hvor temperaturen måske er lun nok, men hvor blæsten lægger en dæmper på varmen.

I vores udvalg af softshelljakker her på siden finder du softshells i forskellige flotte farver, og der er jakker både med og uden hætte. Mange af vores softshelljakker er korte, men det er dog også muligt at finde en lang softshelljakke hos Eventyrsport.

Du finder også en masse forskellige designs og stilarter – nogle er meget sporty og outdooragtige i udtrykket, mens andre ligner modejakker. Der findes også en masse mellemting, som fint kan bruges i både by og skov, uden at du skiller dig ud nogen af stederne. 

Sol eller regn – softshells til al slags vejr

I omskifteligt vejr, der stiller høje krav til din beklædning, er en blød softshell oplagt, da den holder vinden på afstand og holder dig både lun og tør – en softshell kan nemlig sagtens holde lidt nedbør væk fra kroppen. 

Men den kan ikke helt følge med, hvis der er tale om større byger eller decideret regnvejr. 

Softshelljakker er nemlig som udgangspunkt ikke vandtætte, men de er dog som regel vandafvisende og kan altså sagtens holde til en byge eller to. En softshell kan sagtens holde dig varm og komfortabel i regnvejr, hvis du tager en god regnjakke udenover. 

De alsidige outdoor jakker fås i både tynde og tykke udgaver, og nogle har endda en lille smule for på indersiden, mens andre blot fungerer som en skal mod vind og vejr.  De isolerende modeller kan desuden nemt bruges under en vandtæt jakke som mellemlag, hvis du skal ud i særligt stridt vejr. 

En softshell er god til mange formål, og de funktionelle jakker kan nemt kombineres med andre lag, alt efter hvilke vejrforhold du skal ud i. For eksempel kan en softshell være en god vindjakke over dit sportstøj, hvis du skal ud på en særligt blæsende dag. 

Hvis det er vinter eller meget køligt (men ikke regner), kan du også med fordel tage en blød fleece eller en vamset vest indenunder din softshell for at give lidt ekstra varme. På den måde kan du også nemt lave din komfortable softshell om til en yderst funktionel skijakke, som er perfekt til langrendsløjperne. 

Hvis du gerne vil kunne holde varmen men også regulere din temperatur, når tempoet er højt eller vejret lunefuldt, er en lag på lag-konstruktion helt genial. På den måde kan du tage tøj af og på alt efter temperatur og temperament – uden at komme til at hverken fryse eller svede. 

Er det ikke ligefrem køligt i vejret, men kunne du godt bruge en jakke til at skærme mod de dalende temperaturer under aftenturen på cykel, eller mangler du en blød jakke til at have med til pauserne på vandreturen, så er en softshell også oplagt. 

Mange af de bløde softshelljakker kan sagtens bruges som lette sommerjakker, hvis de ikke er for tykke, og da de fleste produceres i sporty eller stilrene designs, gør de sig godt i både by, på arbejde, på legepladsen og på fjeldet. Og på fisketuren, på bilferien, til aftenkaffen ved bålet og på kanoturen. 

Hvornår bruger man softshell?

Softshell er kendt for sin fleksibilitet, åndbarhed og vandafvisende egenskaber. Det bruges ofte til udendørsaktiviteter, hvor man har brug for en kombination af beskyttelse md vejrforhold og bevægelsesfrihed.

Softshelljakker er velegnede til vandreture, cykling, klatring, løb og mange andre outdoor aktiviteter. De giver en vis varme, men de tillader samtidig kroppen at ånde og bevæge sig frit. Softshell er let og strækbart, hvilket giver god bevægelsesfrihed og komfort.

Du kan også bruge en softshell jakke som mellemlag i køligere vejr f.eks. under en skaljakke. Men den kan også sagtens bruges som et yderlag i mildere vejr. Softshell kan beskytte mod let regn, vind og let sne, men den kan ikke modstå ekstreme vejrforhold.

Forskellen på softshells og skaljakker

Softshell jakken kan holde dig tør igennem en enkelt regnbyge eller to, da den ofte er ret vandafvisende – men vær opmærksom på, at det ikke er det samme som at sige, at den er vandtæt.

Hvis du er på udkig efter en vandtæt outdoor jakke, skal du derfor nærmere kigge i retning af membranjakker og andre vandtætte modeller som skaljakker og regnjakker, der med garanti vil holde våde regn og rusk på afstand selv i længere tid.  

Softshells og de traditionelle hardshells, også bare kaldet skaljakker, kan bruges til mange af de samme formål, men det er især på åndbarhed, at de adskiller sig fra hinanden. 

En skaljakke er ofte både vind- og vandtæt, da den har en membran i sig, som ikke tillader vand at trænge ind udefra, men som samtidig transporterer fugt væk fra kroppen. Derfor er hardshells oplagte, når det kommer til våde klimaer eller tekniske outdooraktiviteter. 

Men med vandtæthed vil man altid gå en på kompromis med jakkens åndbarhed – selvom mange membraner som for eksempel Gore-Tex® og Hydratic® nu alligevel er ret åndbare. 

En softshell er derimod ikke vandtæt – den er oftest bare vandskyende og vil derfor blive gennemblødt, hvis du tager den på ud i større byger. Til gengæld er en blød softshelljakke uden membran enormt åndbar, da den nemmere lader fugt og sved fordampe gennem sig, end en hardshell gør. 

Derfor er en softshell oftest det mest oplagte valg i forhold til komfort og bevægelsesfrihed, når det kommer til sportsgrene og aktiviteter i højt gear – uanset om det så er på en cykeltur, bjergbestigning, vandretur, skiferie eller hundeluftning i raskt trav. 

Når du bevæger dig i højt tempo, vil du helt naturligt komme til at svede. Men med en softshell på, mærker du det slet ikke, da dampen fra din krop nemt fordamper. Og så er softshells ofte væsentligt billigere end de mere detaljespækkede hardshells. 

Desuden er softshell jakkens anden fordel, at materialet, som den er lavet af, ofte er ret strækbart, hvilket gør, at du får en enorm bevægelsesfrihed. Og selv hvis materialet ikke er strækbart, vil det stadig være mere blødt end de tekniske og vandtætte skaljakker, som godt kan føles lidt stive eller sprøde i det. 

Forskellen på softshell og termo

Kort sagt er forskellen på softshell og termo, at softshell er et yderstof, der er vandafvisende og åndbart, mens termo er et isolerende materiale, der holder kroppen varm.

Softshell er slidstærkt og produceret i et strækbart materiale, mens termo ofte er lavet af syntetiske materialer eller naturlige fibre, som holder på kroppens varme og dermed virker isolerende.

Hvad gør en softshell jakke speciel?

I vores brede sortiment af softshells finder du jakker i flere forskellige materialer – for eksempel er nogle strækbare, mens andre er lavet af knapt så elastiske materialer. Fælles for dem er dog, at de er meget vindtætte og enormt åndbare. 

Softshells kan både være produceret i nylon og elastan, som gør, at jakken bliver strækbar og nemt følger dine bevægelser, mens du suser gennem sneen på pisterne. Men de kan for eksempel også være produceret i svenske Fjällrävens G-1000®-materiale, som er en blanding af bomuld og polyester og meget slidstærkt. 

Flere af jakkerne i vores udvalg af softshells til både voksne og børn er desuden bluesign®-certificerede. Det betyder, at du kan være sikker på, at der er taget hensyn til både miljø og mennesker i fremstillingen af jakken. 

Vask af softshell

Skulle din softshell jakke blive beskidt eller blot trænge til en vask, så er det ikke noget problem. Softshells kan ofte vaskes på 30-40°C ved brug af noget special vaskemiddel, men husk altid at tjekke vaskeanvisningen, inden du smider jakken i vaskemaskinen.

Undgå brugen af skyllemiddel, da det kan nedbryde overfladebehandlingen. Undgå også gerne tørretumbler og -skabe, da det slider på tøjet.

Når du har vasket din softshell jakke er det en god ide at imprægnere jakken på ny, så du er sikker på, at den forbliver vandafvisende. Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af vask, pleje og imprægnering til outdoor tøj.