Asics

25 Varer

Asics er et af verdens største løbebrands og flere af deres produkter er blevet ikoner. Traditon og innovation går hånd i hånd og ud fra et fokus på komfort og stabilitet, vil en Asics løbesko være det sikre valg for mange typer af løbere.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Asics løbesko til alle formål

Asics inddeler deres løbesko i forskellige overordnede kategorier. Så du kan finde din næste allround løbesko eller løbeskoen til lange ultraløb i FURTHER kategorien, dine næste temposko til raceday i FASTER kategorien og trailskoen til dit næste eventyr i kategorien BEYOND.

Gruppen af allround løbesko i FURTHER inddeles ydermere i CUSHIONING med neutrale løbesko og STABILITY med de stabile og støttende modeller til pronationsløbere.

Størrelsesguide til Asics.

SS22_SILVER_HIGHLIGHT_1012B282_001_GT_1000_11_GROUP_ON_FOOT_0111

Forstå teknologierne bag de bedst sælgende løbesko fra Asics

Asics udvalg af modeller er et af de største på markedet. Gennem flere hundrede opdagelser, ideer og tests, har de formået at skabe mange populære modeller, der er bestsellere over hele verden; Asics Gel-Nimbus til neutrale løbere og Asics Gel-Kayano til pronationsløbere blot for at nævne de største og bedst sælgende.

I hver eneste løbesko fra Asics findes et stort antal forfinede teknologier, som alle er med at til at gøre hver enkelt model perfekt til et specifikt formål. Nogle af de begreber du vil støde på hos Asics vil vi forklare her.

Mest kendt er nok deres Gel teknologi, der også optræder som en del af navnet på de modeller, hvor teknologien findes. Asics har i en lang række af deres topmodeller implementeret denne Gel-pude i større eller mindre omfang. Gel-puden bidrager til en super behagelig stødabsorbering og er lagt efter, hvor det strategisk giver mening fra model til model. Således får du en helt optimal stødabsorbering og fremragende komfort.

For at skabe stabilitet og støtte mod overpronation har Asics gennem tiden udviklet forskellige teknologier til gavn og glæde for pronationsløbere. Duomax™, TRUSSTIC™ og LITETRUSS™ er alle teknologier, der sikrer dig en sikker løbetur, hvis du overpronerer.

Asics DUOMAX™ er en indsats af hård plast, som ligger under svangen. Den forhindrer at din fod vil vride fra side til side, når pronationsindfaldet sker. DUOMAX™ bruges også i flere af Asics’ trailsko og sikrer stabilitet på ujævnt underlag.

Asics TRUSSTIC™ dækker over en carbon-baseret støtte, der tilpasser sig og reducere den trykpåvirkningen du udsættes for, når du lander. Den er fleksibel under normale omstændigheder, men bliver stiv, hvis svangen ruller for meget, og reagerer på det terræn, du møder.

I modsætning til de andre, er Asics LITETRUSS™ teknologien konstrueret udelukkende af skum, som så til gengæld sammensættes med forskellige hårdheder. Det giver en mere smidig og fleksibel overgang fra hælen til forfoden, samtidig med at stabiliteten bevares, hvilket giver en lettere fornemmelse under løb. LITETRUSS™ er konstrueret kønsspecifikt på henholdsvis dame og herre modeller.

FLYTEFOAM™ er Asics primære mellemsålsmateriale og er siden dens oprindelse blevet videreudviklet i andre versioner.

FlyteFoam™ er konstrueret med elastiske fibre og tyndere boblevægge for at kunne øge gasindholdet i skummet. Det resulterede i en vægtreduktion på cirka 55 % samtidig med at holdbarheden bibeholdes OG samtidig 76% bedre stødabsorbering.

FlyteFoam™ Blast+ og FlyteFoam™ Propel er i forhold til den rene FlyteFoam gjort endnu lettere og fyldt med endnu mere returenergi. Den energi som skoen suger fra landingen og dine skridt, vil den sende retur i til dit afsæt. Du finder de to skumtyper i flere af de hurtige tempo- og konkurrencesko fra Asics.

FlyteFoam™ Lyte teknologien bruger nano-fibre i den indvendige struktur på skummet, så funktionaliteten hos skummet holder sin virkning og sin komfort over længere tid.

ASICS_RUN_AW22_Womens_DSC08981

Asics løbesko specielt til kvinder

Du kan få Asics løbesko specielt til damer. Asics har, som nogle af de få, forskelle i opbygningen i sålen, når man snakker forskelle på løbesko til dame og til herre. Det drejer eks. sig om mængden af stødabsorbering, hvor kvinder ikke har behov for lige så meget på baggrund af lavere vægt.

Eller forskelle i mængden og udformningen af Gel-puden, højden på mellemsålen og hælen mm.

Find din næste Asics løbesko hos Eventyrsport

Er du på udkig efter nye løbesko, er det oplagt at kigge forbi vores butikker med løbesortiment og se vores udvalg af Asics løbesko. Vores rådgivning og egne oplevelser kan helt sikkert hjælpe dig godt på vej til valget af løbesko. Husk på at dine løbesko er afgørende for en god løbeoplevelse, så pas på med bare at købe et par billige løbesko, de holder sjældent særlig længe og kan komme til at give skader.

Generelt har vi et stort udvalg af løbesko til både herrer og damer fra alle de store brands indenfor løb. Du finder modeller fra eks. New Balance, Adidas, Saucony, HOKA og Brooks.

Husk at vi altid har 365 dages bytteservice samt fri fragt og retur når du handler enten på web eller i butik.

Find allround løbesko til herrer

Find allround løbesko til damer

Find konkurrencesko til herrer

Find konkurrencesko til damer

asics

Asics - blandt verdens største løbebrand

Det japanske brand Asics er garant for gode løbesko af høj kvalitet og har været det gennem flere årtier. Historien begynder i 1949 med grundlæggelsen af firmaet Onitsuka Shokai i byen Kobe. Grundlæggeren, Kihachiro Onitsuka, var drevet af en passion for at fremme sport og bevægelse, idet han så en direkte sammenhæng mellem et sundt legeme og en sund sjæl.

ASICS er akronym for det latinske udtryk: ”Anima Sana In Corpore Sano”, som kan oversættes til: ”(Hvis du beder, bed da for) et sundt sind i en sund krop.”

I 1953 lancerer Onitsuka sin første maratonsko med gummisåler og en holdbar overdel. Den opdateres hurtigt med nye, stærkere og mere åndbare materialer. Der kommer fokus på lette, fleksible og stødabsorberende materialer og i 1974 lanceres maratonskoen ’Ohbori’ med en EVA-mellemsål. EVA-materialet, som bruges af førende, sportsmærker den dag i dag, er lettere end datidens konventionelle "rubber sponge" materiale og tilbyder en langt bedre stødabsorbering.

Lydhør over for den stigende begejstring for motionsløb, der tager fat i slutningen af 70’erne, begynder Asics at lancere cross-country- og landevejsløbesko, med hvilket de etablerer sig som et ’performance running brand’ på det nordamerikanske marked.

I løbet af 1980’erne tager udviklingen af ’løbeskoen’, som vi kender den i dag, for alvor form. Asics anvender biomekaniske principper i sin produktudvikling og introducerer ’Skycensor/X-calibur’, den første løbesko udstyret med en EVA-mellemsål i kombination med andre banebrydende features, som også er med til at gøre modellen til den letteste på datidens marked.

Samtidig udkommer Asics i 1985 med verdens letteste maratonsko på kun 100 g.

I 1986 introducerer Asics deres velkendte GEL-teknologi i modellerne GT-II og Freaks a. Det er de første sko indeholdende Alpha-gel - et stødabsorberende silikone-materiale. Gel-teknologien bliver ikonisk for brandet Asics.

Et ansvarligt og bæredygtigt brand

I led med et øget fokus på bæredygtighed, lancerede Asics i 2018 verdens første løbesko indeholdende cellulose nanofiber (CNF). Det kan fremstilles af en næsten hvilken som helst form for plante-biomasse, hvilket gør det til et utroligt ressourcerigt og fornyeligt materiale. Anvendelsen af CNF sker som led i Asics’ miljømæssige målsætninger om at nå et netto CO2-udslip på nul inden 2050.

Langt de fleste løbesko fra Asics er fra starten af 2020'erne fremstillet med genanvendte materialer.

Asics samarbejder med sundhedsorganisationen MIND for at støtte udbredelsen af kendskabet til de mentale fordele ved fysisk aktivitet. Ambitionen er at nå ud til flere og særligt unge mennesker. Asics støtter bl.a. MIND’s forskning i psykisk sundhed inden for sport.