3-lags-princippet ved løbetøj til herrer
Lag-på-lag princippet går ud på, at du bygger din løbepåklædning op i tre lag. En kold vinterdag er det helt optimalt med alle tre lag, imens du om sommeren kan nøjes med et enkelt eller måske to af lagene, alt afhængig af, hvor varmt det er, men også afhængig af hvad du foretrækker.
Lag 1: Transportere sveden væk
Uanset om det er varmt eller koldt i vejret, er det vigtigt med godt løbeundertøj. Det inderste lags afgørende opgave er at transportere sveden væk fra kroppen. Det er der to forskellige materialer, der er gode til: syntetisk stof og merinould.
Syntetisk stof leder sveden hurtigere og bedre væk fra kroppen, end merinould gør. Men det kan føles klamt og koldt, når vinden er imod dig. Derfor er syntetisk stof et rigtig godt valg, hvis du sveder meget, det kunne eksempelvis være på en vindstille, varm sommerdag.
Uld har en rigtig stor fordel i, at det isolerer selvom det bliver vådt og føles stadig varmt, og så kommer det ikke til at lugte ligeså hurtigt som syntetisk stof. Så du kan med god samvittighed bruge tøjet mange gange, inden det behøves en tur i vaskemaskinen – det sætter miljøet pris på!
Er det en rigtig varm sommerdag, vil en løbe t-shirt være tilstrækkeligt for de fleste. Vær opmærksom på, at et løstsiddende stykke tøj kan komme til at genere huden på udsatte steder.
Lag 2: Holder på varmen
Det midterste lags vigtigste opgave er at yde den mængde af varme, du har brug for, hvilket er individuelt fra løber til løber. Specielt om vinteren er det rigtig vigtigt, med et godt isolerende midterste lag for at kunne holde varmen.
Løbetrøjerne fås i forskellige tykkelser, materialer og udformninger. I varme perioder af året er dette lag ikke så vigtigt. Enkelte løbere vil endda kunne springe dette lag over selv i kolde perioder og blot have en merino uldtrøje inderst kombineret med et vindtæt lag.
Lag 3: Holder vind og vand ude
Det yderste lag er afhængig af årstiden, vejr og vind, men selv om sommeren eller på en forårsdag kan et vindtæt lag være en god ide. Løbejakken kan have flere forskellige egenskaber, alt efter dine behov. Men det vigtigste er, at den er åndbar.
Bliv klogere på lag-på-lag princippet
Husk også de rigtige løbestrømper
Mange tænker, at det er vigtigst med godt løbetøj på kroppen, men fødderne skal ikke snydes for de lækre materialer. Derfor skal du også huske at klæde dine fødder rigtigt på. Hvis du løber i et par almindelige bomuldstrømper risikerer du nemmere at få vabler, når dine strømper bliver våde af sved. Derfor skal du vælge et par løbestrømper i syntetisk materiale eller merinould.
Fordelen ved en “rigtig” løbestrømpe er, at den er konstrueret uden syninger, der generer under løb, samtidig har den en pasform, der sidder fast rundt om foden, så materialet ikke kurer mod huden.
Løbestrømper fås med eller uden kompression. Hos Eventyrsport finder du alle former for løbestrømper til herrer - med eller uden kompression og i syntetisk materiale eller merinould.
Yderligere er det selvfølgelig også meget vigtigt, at du bruger de rette løbesko. Dine løbesko skal passe til din fod, din løbestil og den type af løbeture, du skal ud på.
For at finde de rigtige løbesko er det en god ide at foretage en løbetest. På den måde kan du være sikker på, at dine løbesko passer til dig. Du kan få foretaget en løbetest i en af vores løbebutikker.
Tøj og grej til løb. Planlæg din næste tur.