Indkøbskurv 0

Hverdagsstøvler damer

Her finder du støvler, der egner sig til hverdagsbrug. Mange af dem har isolering og er således mest til vinterbrug, og visse modeller fungerer også til let trekking. Du finder Keen, Merrell, Haglöfs, Hanwag, Wolverine m.fl.

Pris
Mærke
Farve
Kun tilbud
Vis outlet
Kun nyheder
Størrelse

Lækre damestøvler til hverdagsbrug

Når det nordiske efterår banker på døren, er det med at få fat i en god støvle, så du kan holde dine fødder varme og sunde. En lækker støvle fra Eventyrsport kan redde din vinterdag, når du kæmper dig ud gennem den snedækkede indkørsel, eller når du skal en tur i skoven og nyde efterårets smukke farver.

Hos Eventyrsport finder du et stort udvalg af damestøvler, der er velegnede til hverdagsbrug. Vi har robuste og komfortable damestøvler med varmt for til vinterens hverdag, men der er også modeller, som næsten ikke har foring. Nogle af støvlerne er af en sådan karakter, at de også kan bruges til let trekking og i hvert fald er glimrende til lange traveture med hund og/eller familie. Er du ikke så meget til den robuste stil, har vi også supersmarte, højskaftede modestøvler, der samtidig har en fremragende komfort og funktionalitet. Den slags går vi nemlig ikke på kompromis med i Eventyrsport.

 

Membran

Rigtig mange af støvlerne er forsynet med en vandtæt og åndbar membran i form af f.eks. Gore-Tex® eller KEEN.DRY. Den sørger for, at du kan gå tørskoet gennem vintersølet, og at dine fødder ikke bliver plaskvåde af sved. Hvis åndbarheden skal fungere ordentligt, skal du huske at imprægnere fodtøjet med jævne mellemrum, så regn og sjap preller af. 

 

Materialer

Du kan, i grove træk, vælge mellem støvler i læder, kunstmaterialer eller en kombination. Læderstøvler får en flot patina efterhånden, og de er næsten ikke til at slide op. Støvler i kunststof kræver ingen pleje, de skal bare have en gang imprægnering, når vand og sjap holder op med at prelle af. Det er i bund og grund en smagssag, hvad du vælger.

 

Se også:

Vinterstøvler

Sokker

Imprægnering