Damesko

289 Varer

Trykker skoen? Det skal den ikke! Find et par velsiddende sko i vores store sortiment af flotte og funktionelle damesko til vandring, rejse, hverdag og træning.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Damesko til outdoor, vandring, hverdag, løb og klatring

Sko er ikke bare sko - spørg bare en hvilken som helst kvinde. Det gælder også i Eventyrsport, hvor vi lægger stor vægt på, at man kan få de rigtige sko til de rigtige eventyr - i hvert fald inden for områderne outdoorsko, vandresko, komfortable hverdagssko, sko til terrænløb samt klatresko og vandtætte sko.

Hos os kan du finde gode outdoorsko og hverdagssko til damer til nærmest ethvert formål. Der er damesko til både store og små eventyr, til hverdagens strabadser og til hyggelige stunder. Det er bare om at gå på jagt i udvalget og finde frem til det helt perfekte par.

Vi har et stort udvalg af vandresko, løbesko, hverdagssko og klatresko til damer fra kendte kvalitetsmærker såsom AdidasSalomonBrooksSauconyNew BalanceHOKA One One, samt mange flere.

Vi har i både webshoppen og butikkerne fyldt med et stort udvalg af damesko til outdoor- og hverdagsbrug - og der er noget for enhver smag.

Drag ud på eventyr med vandreskoene på

Når du skal ud på vandretur, så er fodtøjet dit absolut vigtigste udstyr. Det er trods alt dine fødder, som skal bære dig hele vejen!

Hvad end du allerede har mange vandrekilometer og vandreeventyr bag dig, eller om du er helt ny på vandrestierne, så er det helt essentielt, at du har de rette outdoorsko på! Gerne et par rigtig gode vandresko til damer.

Vandresko til damer er ikke bare mindre udgaver af vandreskoene til herrer. Denne type sko til kvinder er nemlig tilpasset kvinders sædvanligvis smallere fødder og lidt anderledes vinkler i benene. Der findes dog også brede sko til damer, der selvfølgelig også er lavet specifikt til kvinder, der vandrer, hvis du er en kvinde, der ikke har helt så smalle fødder.

Når du er på udkig efter et nyt par vandresko, så må du ikke gå på kompromis med pasformen. Dine vandresko skal sidde fast om din hæl, og de må under ingen omstændighed klemme tæerne. Der skal være plads til, at dine fødder kan hæve op i løbet af dagen, og at de skal kunne rutsje fremad, uden at dine tæer bliver klemt, når du går ned af bakke eller i ujævnt terræn.

Vandresko til kvinder er kraftigere og stivere i sålerne end de fleste hverdagssko eller allround outdoorsko. Selv om stivheden kan føles meget fremmed og måske ligefrem ubehagelig i begyndelsen, så bliver sådan et par sko hurtigt din bedste rejsekammerat, da de i høj grad aflaster dine fødder, hvis du går i mange timer.

Hvilken type af vandresko du bør vælge, afhænger i høj grad af, om du skal på længere vandreture, hvor du skal gå mange timer om dagen med rygsæk på, for eksempel på Caminoen, eller om du en gang imellem skal på en enkelt vandretur eller en længere gåtur i skoven.

Når du skal vælge dine nye damevandresko, så er det specielt stivheden, som du bør kigge på. En god tommelfingerregel er, at jo længere og hårdere turen du skal ud på er, og jo tungere din rygsæk er, jo stivere bør din vandresko også være.

I vores sortiment finder du et væld af forskellige modeller. Der er eksempelvis vandresko fra Salomon og Keen. Du kan også læse vores guide til valg af vandresko, hvor vi giver en masse gode råd til, hvad du bør kigge efter, når du skal vælge dine nye vandresko.

Vandresko eller vandrestøvle?

Du overvejer måske, om du egentlig bør vælge en sko eller en støvle til dine vandreture. Vandresko er rigtig gode til vandreture på de steder, hvor du ikke har behov for at have støvlernes skafter på, men stadig gerne vil have funktionaliteten fra de gode såler. Samtidig er vandresko også særdeles anvendelige på et arbejde, hvor man går og står mange timer eller færdes uden for den slagne vej.

En vandrestøvle kan være det rette valg, hvis du skal ud og vandre på et ujævnt underlag, som kan være meget belastende for dine ankler. Og står du tre dages vandring fra civilisationen med en kraftigt forstuvet ankel, er det pludselig meget lidt sjovt at være på vandretur. Selv hvis du er meget koncentreret om vandringen, så skal der ikke mange øjeblikkes uopmærksomhed til, før uheldet kan være ude.

Skal du bruge et par gode udendørssko til at gå en tur i skoven med hunden eller lignende, kan det også være, at du bare skal have dig et par outdoorsko. Er du i tvivl om, hvad dine behov er, kan du altid besøge en af vores butikker, hvor vores kompetente personale gerne hjælper dig med at finde de rette outdoorsko til damer.

Når du er på vandretur, så er det også en god idé at have styr på vandresokkerne. De er med til at fuldende dit outfit, og med de rette vandresokker i de rette vandresko mindsker du risikoen for vabler.

Flotte og komfortable hverdagssko til damer

Det er ikke kun, når du skal ud på eventyr og vandreture, at det er vigtigt at have de helt rette sko - dine hverdagssko skal også gerne passe dig helt perfekt. Det er trods alt dem, som du skal gå rundt i hver dag! Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af sko til damer til hverdag.

I vores hverdagssko til damer er der lagt vægt på både komfort og udseende. Bløde såler, smarte detaljer og høj slidstyrke er vigtige parametre, og så er stilen et spørgsmål om din smag og faconen et spørgsmål om dine fødders form. Der er meget modeprægede modeller og andre, der læner sig meget op ad vandreskoene.

En lang arbejdsdag kan nemt komme til at føles endnu længere, hvis dine sko ikke sidder, som de skal. I et par tætlukkede discountsko gisper dine fødder efter luft, og i et par moderigtige sko kan vablerne meget hurtigt poppe frem.

Hos Eventyrsport finder du et stort sortiment af hverdagssko til kvinder, hvor der på en gang er fokus på flotte designs og super kvalitet - så behøver du ikke bruge dagen på at skære tænder over ømme fødder. Og vi har selvfølgelig også masser af modeller af åndbare sko til damer.

Udseendet er selvfølgelig også meget vigtigt. Det er bare lidt sjovere at hoppe i skoene og tage afsted på arbejde, hvis man rent faktisk kan lide sine sko! Vi har heldigvis både vores webshop og fysiske butikker fyldt med en masse forskellige og flotte modeller af hverdagssko til kvinder.

Du kan eksempelvis vælge en smart og sporty sko i friske farver, eller måske en mere neutral sko i lækkert læder eller kanvas. Du kan også vælge en god Haglöfs eller Salomon sko, hvor farverne typisk er mere afdæmpet, men hvor du kan vide dig sikker på, at dine fødder har det godt og rart - hele dagen lang.

Alle vores hverdagssko til damer kommer i mange størrelser, og flere af modellerne kan du også finde i forskellige farver. Har du behov for et par brede sko, kan vi også klare det. Kort sagt - du kan finde en hverdagssko, der passer til enhver smag og ethvert behov. Det er bare om at gå på jagt og finde frem til det helt perfekte par!

Løbesko til kvinder til terrænløb og multisport

Løbeskoene i Eventyrsport er udelukkende til terrænløb og multisport. Så hvis det er et par mere traditionelle dameløbesko, du er på jagt efter, så må du finde dem andre steder. Men er det et par dameløbesko til terrænløb, som du er på udkig efter, så er du landet det helt rette sted!

Mange almindelige løberuter er temmelig overrendt, og har du trampet rundt på de samme ruter i årevis, så er det måske en fed forandring at rykke løb og anden træning fra de klassiske ruter og det kendte fitnesscenter og ud i naturen, hvor man både får mere plads og frisk luft.

Skal du løbe i terrænet, vil du have glæde af en af vores dameløbesko, da de er designet til netop dette. Disse løbesko har som regel lavere hæle end almindelige løbesko, hælen er lidt bredere, og mønstrene i sålerne er designet til grus og jord.

Den tyndere hæl giver en bedre kontakt med underlaget, og da underlaget i terræn ikke er så hårdt som asfalt, har du heller ikke brug for helt så tyk en hæl til stødabsorbering. Sålerne på løbeskoene er også lidt bredere ved hælene, så du ikke lige så nemt vrikker om, og så er ydersålerne designet sådan, at du står godt fast både på langs og på tværs af skoen.

Løbeskoene til damer er ikke bare mindre udgaver af løbeskoene til herrer. Modellerne er meget nøje tilpasset kvindefødder, der som regel er smallere end mænds. Vinklerne i kvinders ben og ankler er også anderledes, hvilket der naturligvis er taget højde for i designet af løbeskoene. Men alle er bygget unikt, og er du en kvinde med lidt bredere fødder end gennemsnittet, finder du selvfølgelig også brede sko til damer her i vores udvalg.

Her hos Eventyrsport fører vi blandt andet løbesko til damer fra mærker som AsicsMizuno, Brooks, Salomon, New Balance og HOKA One One.

Tag på klatreeventyr med gode klatresko til damer

Bevæger du dig gerne op i højderne med klatreudstyret på? Så har du brug for et par gode klatresko! Hvad end du er til bouldering, sports- eller klippeklatring, og uanset om du er begynder eller øvet, så kan et par gode klatresko hjælpe dig op til toppen!

Her hos Eventyrsport finder du et stort udvalg af klatresko til damer. Her er kvalitet og funktionalitet altid helt i top, og skal du bare opad, kan du ikke undvære denne form for outdoorsko.

I vores sortiment kan du finde innovative klatresko med tæt føling og uden stivhed og kant, hvilket giver en bedre komfort. Denne type klatresko er nogle af de mest innovative på markedet.

Du kan selvfølgelig også finde helt klassiske og simple klatresko til damer. De klassiske klatresko har mange gode egenskaber, blandt andet har mange modeller en Gore-Tex®-beskyttelse, der giver dig isolering såvel som komfort på længere sigt, samtidig med at det er et par åndbare sko. Derudover er de klassiske klatresko også ekstremt praktiske i den forstand, at de både kan bruges til klatring og vandring efterfølgende - det er altså en effektiv outdoorsko.

Hvad end du er på udkig efter innovative nedadbøjede klatresko, eller de klassiske klatresko, der kan bruges til klatring og natur, kan du være sikker på at finde noget i Eventyrsports store udvalg af klatresko til damer.

Vandtætte sko til damer - så er du klar til vådt vejr

Det er altid godt at være forberedt på alt slags vejr - også regnvejr. Det gælder især i Danmark, hvor man aldrig rigtig ved, hvornår den næste byge rammer, men også hvis du skal på eventyr i andre lande, hvor der ligeledes er risiko for regnskyl.

Her hos Eventyrsport har vi et bredt udvalg af vandtætte sko til damer, som egner sig til en masse forskellige formål og aktiviteter. Samtidig er der selvfølgelig også en masse forskellige designs og farver at vælge imellem.

Der er modeller i læder, der er oliebehandlet, så det også er vandtæt. De har oftest også en god gummisål, der gør, at du står fast – også på det nyvaskede kantinegulv på arbejdet! Og så er det typisk også nogle meget åndbare sko.

Du kan også gå efter en sko med et sneaker-look og god plads til fødderne samtidig med, at de beskytter og er sunde for dine fødder. Muligheder er der i alt fald nok af, hvis du er på udkig efter et par sko, der kan holde dine fødder tørre og tilpasse dagen lang.

Du kan også finde flere forskellige modeller af vandtætte vandresko til damer. Et par vandtætte vandresko er super smarte, hvis du skal på vandretur på et tidspunkt, hvor regnskyerne hænger truende over hovedet på dig, men også hvis du skal ud og gå i dugvådt græs.

I vores udvalg er der vandresko både med og uden vandtæt membran som for eksempel Gore-Tex®, eVent® og KEEN.DRY. Disse membraner gør skoene vandtætte, men tillader samtidig damp at passere ud. En vandresko med membran vil dog altid være en mindre åndbar sko end én uden.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal have en vandresko med eller uden membran, så kan du læse artiklen "Skal du vælge vandrestøvler med eller uden membran?". Den guider dig mod det helt rette valg af vandresko. Artiklen omhandler vandrestøvler, men de forskellige tips gælder selvfølgelig også for vandresko.

Uanset hvilken type vandtætte outdoorsko du er på udkig efter, så gælder det altid, at du skal huske at vedligeholde dem med rengøring, imprægnering og/eller læderfedt. På den måde sørger du for, at de bevarer den vandtætte funktion, så du kan have glæde af dem i mange år.

Find dine nye outdoorsko til damer hos Eventyrsport

Hos Eventyrsport kan du ofte finde rigtig skarpe tilbud på outdoorsko til damer i højeste kvalitet. Du kan se de mange gode tilbud ved at vælge tilbudsfiltret ”kun tilbud” øverst til venstre på siden her.

Du kan se vores store udvalg af damesko her i webshoppen, men du er selvfølgelig også meget velkommen til at besøge en af vores fysiske butikker, som du finder rundt omkring i hele landet. Her står vores kompetente medarbejdere altid klar til at hjælpe dig, så du kan få det helt perfekte par damesko til outdoorbrug med hjem.