Vandrerygsække

74 Varer

Her finder du vores udvalg af store rygsække til rejse, vandring og ekspeditioner. Modeller på mellem 50 til 100 liter – i høj kvalitet fra kendte mærker.  

 

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Backpackerrygsække til eventyr

Hvis du skal ud at vandre i Himalayas bjerge, trekke over smukke fjelde i Norge eller rejse på tomlen gennem USA, er det praktisk at have en stor rygsæk, som kan rumme dine ting og være dit hjem, så længe dit eventyr står på.

Og hvis du er på jagt efter en god vandrerygsæk eller backpackerrygsæk, som kan rumme en masse, så er en model på over 50 liter et godt sted at starte. De er rummelige og solide, og så er de lavet til at blive båret på i flere dage, uden at du får ondt i ryggen.

Vi har også de mindre vandrerygsække.

Her hos Eventyrsport forhandler vi et stort udvalg af gode rygsække med masser af plads i fra populære mærker som DeuterOspreyHaglöfs og Fjällräven – og du finder som oftest en masse gode tilbud her på shoppen.

Vores udvalg af store rygsække på denne side rummer rygsække fra ca. 50 liter og opefter – der er både de alsidige rygsække på 50-64 liter samt de rummelige modeller på over 64 liter. De fleste modeller er forsynet med bæresystemer, der kan håndtere op til 25-30 kilo oppakning – hvis du altså kan bære så meget vægt.

Hvis du derimod er på udkig efter en lidt mindre model, kan du med fordel tage et kig blandt vores gode små rygsække samt de lidt større caminorygsække, som er perfekte til en dagstur ud i det blå eller til rejsen sydpå.

Den helt rigtige rygsæk til dine behov

Backpacker rygsæk fra gode mærker såsom Osprey

Hvis du er på udkig efter den helt rigtige vandrerygsæk, en topfunktionel rygsæk til ekspeditionen eller en let og lækker rygsæk til rejsen, skal du være opmærksom på flere forskellige ting.

Backpackerrygsækken skal selvfølgelig være funktionel, men først og fremmest skal den sidde godt – og rigtigt! I den forbindelse skal du overveje, hvad du skal bruge rygsækken til. Skal du på trekkingtur i Asien, på interrail ned gennem Europa, eller er den blot til dagligdags- og turbrug i Danmark?

Når du har afklaret formålet med rygsækken og dit behov i forhold til plads i tasken, er du faktisk stort set klar til at købe rygsækken. Her skal du huske at kigge efter ting som pasform, ryglængde og hoftebæltets bæreevne, så du ikke ender med en rygsæk, som ikke passer dig ordentligt.

Inden du køber, bør du også overveje materialevalg, rygsækkens indretning, hvordan man kan åbne den og få adgang til indholdet, lommer, stropper og justeringsmuligheder – samt hvor meget rygsækken koster. Der skulle gerne stadig være budget til at rejse, efter du har købt din nye rygsæk.

Hvis du blot skal på en enkelt tur, behøver du måske ikke købe en mest avancerede rygsæk, som kan en hel masse, du aldrig kommer til at få gavn af. På den anden side er det også frustrerende at komme afsted med en stor rygsæk, der ikke kan nok, hvis du skal ud på krævende eller længere eventyr.

Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at komme ned i en af vores butikker, hvor vores kompetente personale kan guide dig frem til den helt rigtige store rygsæk til dine behov. Nogle gange kan det også være rart at mærke på egen krop, hvordan de forskellige modeller sidder, for det giver øget komfort på turene, hvis backpackerrygsækken sidder godt.

Du kan også tage et kig forbi vores blog, hvor du kan få gode råd med på vejen og læse udførlige guides til både eventyr, beklædning og udstyr – blandt andet til, hvordan du pakker din rygsæk mest skånsomt for ryggen. Her finder du også vores store guide til køb af rygsække.  

Backpackerrygsække til længere eventyr har et effektivt bæresystem

Komfort i en stor rygsæks bæresystem er afgørende for dig, når rygsækken ikke skal være en større belastning end højst nødvendigt. Og når du skal ud på længere ture, så er det altså bare rarest for ryggen og resten af kroppen, at rygsækken sidder, som den skal.

Eksempelvis er selerne i berøring med din krop al den tid, du bærer på en stor rygsæk. Det samme er hoftebæltet og rygstykket. Og for at undgå gnavesår og ømhed i ryggen, så skal det altså bare sidde helt perfekt. Derfor skal du selvfølgelig have en backpackerrygsæk, som kan indstilles til din krop. 

Hoftebæltet og skulderstropperne skal være brede og polstrede med skum, der er hårdt nok til at bære den vægt, du kan finde på at putte i backpackerrygsækken. Jo blødere skum, jo hurtigere klapper de sammen – og så kommer ubehaget hurtigt. 

Formen på bæresystemet skal være sådan, at de hverken skraber mod hals, skuldre eller bryster. Derfor findes der rygsække lavet specifikt til kvinder, hvor skulderstropperne har en anden udformning end på unisex-modellerne, så de ikke trykker mod barmen. 

Hoftebæltet er den allervigtigste del af vandrerygsækken, så her må du ikke gå på kompromis. Bæltet bærer nemlig langt den største del af vægten og fordeler den ud til din krop via dine hofter – det er derfor du kan bære så meget vægt i en vandrerygsæk kontra en rygsæk uden hoftebælte. 

En stor rygsæks hoftebælte skal være kraftigt og lavet af stærkt skum – ellers holder det ikke i længden. Den type skum, der føles blødt og behageligt i starten, er oftest det, der ikke holder i det lange løb. Blødt skum har det med at flade ud, og så fordeles vægten ikke lige så godt. 

Hoftebælter til kvinder er anderledes vinklede end dem til mænd, da kvinder typisk har lidt bredere og rundere hofter end mænd. Det hele afhænger dog af din kropsbygning, og det kan sagtens være, at en kvinderygsæk passer dig bedst, selvom du er en mand – og omvendt. Det hele handler om pasformen. 

Komforten i din backpackerrygsæk afhænger selvfølgelig af rygsækkens udformning, men også en del af, hvordan du spænder den. Hvis du er nysgerrig på at blive klogere, så kan du på bloggen læse meget mere om, hvordan du spænder din rygsæk ind, så den sidder bedst muligt.

Rygsækkens egenskaber – smarte detaljer og fede funktioner

Find vandrerygsække fra mærker som Osprey

Store rygsække har en masse forskellige egenskaber og teknikaliteter, som alle sammen kan være med til at gøre din tur så meget nemmere og bedre. På bloggen har vi en top-til-bund gennemgang af vandrerygsækken, og lige her kan du blive helt skarp på en håndfuld af dem:

Adgang til rygsækken

I vandrerygsække er der altid adgang til hovedrummet fra toppen. Det bliver desuden mere og mere almindeligt, at du også har adgang fra fronten, så det er nemt at komme til indholdet i din store rygsæk, hvor tingene nogle gang kan forputte sig. På den måde kan nogle modeller nærmest pakkes ud som en kuffert, når du når frem til din destination.

Soveposerum

Hvis rygsækken kan deles op i flere rum – typisk to rum, et stort og et lille – så siges den at have et soveposerum. Der refereres til det nederste af de to rum, som du kan tilgå separat udefra. Det er derfor helt perfekt til at opbevare mindre ting – for eksempel din sovepose.

Kompression

Dette er et punkt, du med fordel kan have i baghovedet, når du kigger på en stor rygsæk. Det kan nemlig være ret væsentligt for dit valg. Hvis rygsækken ikke er helt fuld, vil den føles slasket og ukontrollabel, og det er irriterende på en ellers dejlig tur. 

Hvis du komprimerer den, så indholdet og hele rygsækken fylder så lidt som muligt, har du meget mere kontrol over den, og den vil føles mere rar at have på. Vægten skal sidde så tæt på ryggen som muligt – jo tættere vægten er på din core, jo nemmere vil den være at bære.

Derfor er det vigtigt at kunne komprimere og justere en stor rygsæk helt optimalt, så vægten kommer ind til ryggen – og hvis du vælger en stor rygsæk med det rigtige bære- og ventilationssystem, vil der stadig være luft mellem dig og rygsækken, selvom den sidder tæt ind til kroppen. Så undgår du at føle dig klam og svedig på ryggen.

Lommer

Lommer er et must, når du skal kunne finde rundt i dine mange sager i rygsækken og have nem adgang til de ting, du bruger allermest; uanset om det så er kasket, kompas, kreditkort eller drikkedunk.

De avancerede modeller har flere indgange, smarte stropper til åbning og andre finurligheder. Derudover vil rygsækken som oftest have en lomme i toplåget, hvor du kan have de småting i, som du hurtigt skal kunne komme til. 

Smarte detaljer og stropper

Sidst men ikke mindst, så har store rygsække ofte løkker og stropper til forskelligt udstyr, lommer på bæreseler og hoftebælte, lommer til drikkesystemer, stropper til drikkeslanger og så videre.

Det er alt sammen supersmart og praktisk, og nogle af tingene kan være med til at sætte prikken over i’et på din nye, lækre backpackerrygsæk. Men alfa og omega er stadig, at rygsækken passer dig perfekt!

Ovenstående er blot et par af de ting, du skal have med i overvejelserne, når du skal finde den helt rette rygsæk. Hvis du kigger ind på artiklen, som der er linket til ovenfor, så kan du blive klogere på alt det, der er godt at vide, inden du køber en backpackerrygsæk.

Specifikt for rejserygsække

Find backpacker rygsæk til mænd og kvinder online her

Rejserygsække har som regel et spinklere bæresystem, idet de ikke er beregnet til, at du skal gå med dem i mange timer. De er derimod lavet i lette materialer, så du nemt kan bruge dem mellem forskellige transportmidler og overnatningssteder.

Denne model af rygsække har typisk en stor frontåbning, så du mere eller mindre kan bruge dem som en kuffert. De kan også have faciliteter til at gemme bæresystemet væk ved flytransport, så stropperne ikke hænger fast i ting og bliver beskadiget under transporten.

De ekstra smarte rejserygsække kan desuden ligefrem have hjul og bærehåndtag, så det er en 3-i-1-taske. Nogle modeller har desuden en lidt mindre daypack indbygget, så du får to rygsække for éns pris. 

Hvis du tænker, at du egentligt gerne vil have en rejsetaske med hjul, så husk også at kigge i vores brede udvalg af rulletasker- og kufferter, som er perfekte til ferier, hvor der ikke skal vandres med bagage.

Ekstra tilbehør til din backpackerrygsæk

Selvom ens nye backpackerrygsæk er nok så teknisk, kan der nogle gange være behov for at supplere med lidt ekstra udstyr. Husk for eksempel at overveje, om du har behov for et vandtæt regnovertræk til din backpackerrygsæk (hvis det da ikke følger med, hvilket er tilfældet på nogle modeller af store rygsække).

Alternativt kan du også pakke dine sager ned i vandtætte pakposer – men du kan også gøre begge dele, hvis du gerne vil vide dig helt sikkert mod vådt vejr og regnbyger, så hele din backpackerrygsæk ikke gennemvædes.

Hvis din store rygsæk skal med fly eller anden transport, så overvej en transportpose eller flightbag, så du er sikker på, at rygsækken ikke går i stykker under transporten. Der kan du desuden sætte en lille hængelås på, så uvedkommende ikke kan komme til din oppakning.

Osprey rygsække – funktionelle og elskede

En af markedets stærkeste og mest innovative producenter af kvalitetsrygsække med meget høj kvalitet, bærekomfort og funktionalitet er amerikanske Osprey. Her får du blandt andet mulighed for at forme det vigtige hoftebælte med varme på flere modeller.

Mange af Ospreys rygsække er prisvindere – og det er ikke uden grund. Her får du nemlig store rygsække ud over det sædvanlige.

Hvis du ikke finder noget her, som passer til dig, så frygt ej! Vi fører nemlig også backpackerrygsække og store rygsække fra HaglöfsFjällrävenThule og Deuter – og også her er kvalitet og funktionalitet i højsædet.

Er du interesseret i at læse mere om de forskellige rygsække?