Vandring i Kroatien
Velebit Naturpark i Kroatien egner sig helt fortræffeligt til en tur over en forlænget weekend. Der er såvel mulighed for at vandre glimrende dagsture, som der er for at gå en længere tur fra hytte til hytte
Af Jes Lindrum Brinch
En efterårsdag står jeg i 1.500 meters højde, klar til et lille forlænget weekendeventyr, og skuer ud over et landskab klædt i gyldne farver. Der hænger en let morgendis, men solen varmer. Det er en oplagt dag at opleve nationalparken, men der er så godt som ingen mennesker i syne.
De tusinder af besøgende, der hvert år kommer her, klumper sig sammen i weekender i højsæsonen og tager mest dagsture, fortæller en af de lokale guider. Jeg er i den nordlige del af den næsten 2.000 km² store Velebit Naturpark i Kroatien – et beskyttet naturområde, der blandt andet rummer de to nationalparker Velebit og Paklenica.
Det kan være lidt svært at finde god bjergvandring, når sæsonen slutter på fjeldet i Norden, og den første sne lægger sig i højderne i Sydeuropas højere bjerge. Men her, halvvejs mellem Nordpolen og Ækvator, kan Kroatien noget ganske særligt. Her er bjergene kun halvt så høje som Alperne, og de ligger tæt på kysten og det varme Adriaterhav. Sæsonen er derfor længere, og her er også generelt varmere.
Det kan godt være, at kalenderen siger oktober, men man kan fint vandre i shorts og T-shirt mellem de hvide kalkstensklipper, grønne nåletræer og flot farvede birketræer.
Alene på stierne
Bjerghytten Zavizan er dekoreret med alverdens billeder fra området, flag og klistermærker fra diverse bjergklubber, der gennem tiderne har lagt vejen forbi. Her er præcis, som sådan et sted skal være.
Hytteværten, Ante Premuzic, og hans familie har bestyret hytten og vejrstationen her i generationer. Han er gæstfri og afslappet og byder på en hjemmebrygget snaps – noget man går op i her i Kroatien – inden jeg begiver mig ud på stierne. Den får mig fint i gang.
Græssletter ligger øde hen pyntet med rå klipper, buske og træer. Man kan derudover se helt ud til øen Rab i Adriaterhavet. Stierne er med det samme rigtigt fine og nogle steder hugget ud i klippesiden. Jeg møder kun et enkelt par på vejen mod Alan, som er en anden bemandet hytte, der ligger cirka seks timers gang fra Zavizan.
Jeg nyder at have det charmerende landskab for mig selv. De skarpe, hvide kalkstensklipper, der skaber vej mellem grøn nåleskov og gylden bøg og birk, er så anderledes og varme i forhold til vores nordiske granit og mørkere sten.
Masser af muligheder
Efter en time gennem tæt skov åbner landskabet sig mere op. Jeg får lyst til at fortsætte sydpå helt til Starigrad. Men det er en tur på en god uge, og så lang tid har jeg ikke denne gang.
En anden mulighed ville være de små 100 kilometers vandring videre ad Velebit-ruten ned mod havet med en fin kombination mellem bemandede og ubemandede hytter undervejs. Den ville også bringe mig gennem Paklenica Nationalpark i syd.
Paklenica er med sine over 150 kilometers vandrestier, berømt klippeklatring og dybe huler også en stor oplevelse. Jeg har derfor valgt at springe strækket i midten over og tager bare første og sidste del af ruten.
Det kan nemt lade sig gøre. Og så er der mere at komme tilbage efter.
INFO
Premuzic-ruten snor sig i løbet af 57 kilometer gennem noget af den flotteste natur i Velebit. Turen tager tre til fire dage og på vejen ligger små hytter og nødly. De heldige ser både bjørn og ulv undervejs.
De bemandede hytter åbner i maj, og en overnatning koster ca. 100 kr. De små, ubetjente hytter har åbent hele året og de er ganske gratis at benytte sig af.
Entre til Nationalparkerne koster ca. 50 kr. for tre dages adgang. Det er værd at stoppe ved Parkens infocenter i Krasno, som er sidste chance for rigtigt at købe mad og drikke. Du kan også købe topografiske kort i 1:30.000
Sæsonen er længere end i andre af Sydeuropas bjergkæder og går fra april til helt hen i november.
Relevante links:
Rygsække
Bukser
Udstyr
Vandrestave