Vælg de rette gryder og pander til Trangiaen

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Vælg de rette gryder og pander til Trangiaen
Råd og vejledning
23 September 2019

Vælg de rette gryder og pander til Trangiaen

Når du køber en Trangia, kan gryder og pander komme i forskellige materialer, og du har masser af muligheder for at sammensætte et kogesæt, hvor du har gryder og pander med lige præcis de egenskaber, du sætter pris på.  

Det er dog ikke altid helt nemt at lure, hvad de forskellige gryder har af egenskaber. Vi kigger her på de forskellige materialer, gryder og pander til Trangiaen kommer i.

 

Aluminium (UL) 

Den klassiske Trangia kommer i aluminium og har forkortelsen UL sidst i navnet. Trangia er ikke mindst kendetegnet ved at være stærke og holdbare, og det samme er tilfældet med aluminiumsgryderne, som samtidig ligger lavest på prisskalaen.

Når du laver mad i en aluminiumsgryde, skal du huske at bruge noget fedtstof, da mad ellers har det med at brænde på. Skulle det ske, så er aluminiumsgryderne dog ikke så sårbare som nogle af de andre Trangia-gryder. Du kan sagtens skrubbe lidt hårdt for at gøre gryderne rent.  

 

Hårdanodiceret (HA) 

Den mest hårdføre type Trangia, du kan få fingrene i, har forkortelsen HA, som står for hårdanodiseret aluminium. Det er et godt valg, hvis du ved, at du generelt er hård ved dit grej, da af aluminiummet er blevet gjort stærkere under en speciel behandling. Det medfører, at så sættet kan tåle højere varme, og du kan være mere hårdfør, når det kommer til både brug og rengøring, uden at risikere ridser. 

Skal din Trangia bruges på ture på vandet, som for eksempel kajak- eller kanoturen, kan HA være særdeles velegnet, da det ikke er så følsomt over for saltvand som rent aluminium. 

Der er i det hele taget mange fordele ved HA, men det kommer selvfølgelig, helt bogstaveligt, med en pris, da du skal grave lidt dybere i pengepungen, end det er tilfældet med UL-udgaven. 

Har du nogensinde brugt en UL, så ved du garanteret, at den holder længe. HA vil holde endnu længere og det endda uden den store risiko for at få lige så mange buler og ridser. 

Når det kommer til selve madlavningen, så er der ikke den store forskel på den mængde af fedtstof, du skal bruge i en UL- og en HA-model. Vil du være sikker på, at maden ikke brænder på, skal du investere i en slip-let gryde samt pande. 

 

Sliplet (non-stick)

Kan du ikke få nok at gode pandekager til morgenkaffen ude i det fri, eller stiller du i det hele taget lidt højere krav til madlavningen på tur, så er det værd at kigge på en Trangia med sliplet-belægning. 

Du kan for eksempel få et sæt, hvor gryderne er ganske almindelige, og kun panden kommer med sliplet, men du skal dog være opmærksom på, at non-stikbelægningen gør modellerne noget mere sårbare end UL- og HA-modellerne.  

Det går ikke, at du skraber mod belægningen med hårde materialer, gafler og knive, men du skal derimod kun bruge plastik- eller træbestik. Derudover skal man være noget mere påpasselig med at rengøre gryderne, men sliplet-belægningen gør samtidig opvasken noget nemmere.

 

 

Duossal 2,0 (UL/D)

Duossal er en blanding af stål på indersiden og aluminium på ydersiden. Grunden til, at den er fremstillet på den måde er, at aluminium leder varmen bedre end rent stål. Fordelen ved at have stål på indersiden er, at man undgår risikoen for sundhedsskadelige dampe, som aluminium kan frigive ved høj varme. 

Der er dog ingen grundt til at gå i panik og kyle din aluminiums-Trangia ud; det kan sammenlignes lidt med, at røg fra et bål og mad med højt fedtindhold kan være skadeligt i for store mængder. 

Duossal giver én det bedste fra to materialer, men man skal også regne med at det vejer end en UL- eller HA-Trangia. 

 


Kombinationer 

Det er værd at bemærke, at du sagtens kan kombinere forskellige materialer i et Trangia-sæt. Du kan f.eks. få vindskærme i UL, gryder i HA og en pande i non-stick. 

Råd og vejledning
Posted: September 23, 2019
Tags: trangia
Forfatter: Opdag Verden