Ultimativ guide til vandreturen: Sådan går du fra idé til færdig tur
Skrevet af Frederik Thurøe
- Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel!
Hvis du aldrig har planlagt en vandretur før eller bare gerne vil have en opfriskning af, hvad der er vigtigt at huske, så skal du læse med her! I denne artikel tager jeg dig nemlig igennem, hvordan og hvorledes du planlægger en vandretur fra A til Z.
Du kommer til at høre om hvordan du vælger destinationen, hvad du skal huske at tage med, hvordan du kan transportere dig, mad, overnatning, gode overvejelser for ruter og meget mere. I løbet af artiklen kommer du med gennem processen med at planlægge en af mine egne ture. Den gik til Nordsverige, Lapland, i sommeren 2017 – det er også fra den tur en del af billederne i artiklen kommer fra.
Som nævnt kommer vi i gennem en række emner, men de vil være inddelt i tre afsnit – med en række underafsnit – som du kan se nedenfor:
1. Den grove/indledende planlægning af din tur
Først dykker vi ned i nogle af de første spørgsmål, du skal stille dig selv og måske andre i gruppen, før I rigtigt begynder planlægningen. Her vil du hurtigt og i grove træk kunne spore dig ind på, hvordan din vandretur bliver.
Tiden – hvad er din tidsramme?
Den første del af din grove planlægning handler om, hvor meget tid du har til rådighed. Dette er den mest begrænsende faktor i, hvor det giver mening at tage hen. Hvis det du kun har en forlænget weekend at gøre godt med, så giver det ikke så meget mening at bruge flere dage på transport. Hvis du har en uges tid til rådighed, så synes jeg godt det kan give mening at bruge længere tid på transport. Dog skal det lige nævnes, at hvis det er første gang, du er afsted på vandretur, så vil jeg dig anbefale at planlægge en kortere tur (en weekend eller måske en forlænget weekend) først, så du er sikker på at gennemføre på en god og rar måde.
Hvis du er erfaren og har været afsted før, så kan en uge eller halvanden sagtens lade sig gøre, hvis du har mod på det.
På min tur til Abisko havde vi en god uge til rådighed (8 dage), og vi tog toget derop – det tager ca. 24 timer hver vej, men så bliver transporten også en større del af selve turen.
Destination – hvor skal du hen?
Det næste, naturlige skridt er at overveje, hvor turen skal gå hen. Du skal også gøre op med dig selv, hvilke ting på turen der er vigtige for dig. Er det vigtigt der er varmt? Bjergtagende udsigter? Dybe fjorde og høje bjerge? Eller er det vigtigste for dig egentlig bare at få nogle kilometer i benene? Her kan internettet, bøger og blogs være en rigtig god kilde til inspiration – du kan også kaste et blik på vores Instagram. Her på siden har vi også ret mange artikler om vandreruter i Norden – det kan også være et inspirationssted for dig. Et andet sted du kan samle inspiration, er hos dine venner og bekendte, som garanteret har gode bud på, hvor din vandretur skal gå hen. Der findes også et hav af Facebookgrupper og Instagram-profiler, hvor outdoormennesker deler viden, tips og tricks.
Du kan også søge inspiration her på vores egen blog – der er massevis af artikler om f.eks. vandring i Skandinavien eller vandring andre steder i Europa.
Min tur gik til områderne omkring Abisko og Narvik i Lapland, i det nordlige Sverige og Norge. Jeg valgte dette område, fordi jeg havde været der før, og jeg synes, der er ganske smukt. Derudover var det den første vandretur, hvor jeg havde ansvaret for planlægningen. Derfor ville jeg gerne være et område, som jeg kendte nogenlunde.
Rejsepartnere – rejser du alene eller sammen med andre?
Det næste du skal gøre op med dig selv er, om du skal rejse alene eller sammen med andre. Det er sommetider givet – måske er I et par stykker som har besluttet at I gerne vil på vandretur sammen, og så er beslutningen jo taget. Der er selvfølgelig fordele og ulemper forbundet med enten at vandre alene eller i en gruppe. Hvis du vandrer alene, skal du f.eks. kun tage hensyn til dig selv – du kan bruge lige præcis så lang tid som du har lyst til på de forskellige ting. Men du har heller ingen at dele dine dejlige oplevelser med og hvis uheldet er ude (som jeg kommer ind på senere), så kan din situation hurtigt blive alvorlig, især hvis du befinder dig i et øde område.
Hvis du derimod vælger at tage af sted som en del af en gruppe, så er situationen lige omvendt – I skal tage hensyn og gå på kompromis, til gengæld kan I dele jeres oplevelser og hjælpe hinanden. Der bliver typisk også mindre at bære, når I er flere om at dele f.eks. telt og mad. Hvis du gerne vil afsted med andre, men ikke umiddelbart kender nogen, så kan Facebookgrupper igen blive din livline – her er der nemlig hyppigt folk som søger vandremakkere. Allerede her kan det også være en god idé at forventningsafstemme, hvad I forventer at få ud af turen, hvor langt i vil gå osv. Alle disse ting kommer jeg også ind på senere.
På min egen tur til Abisko var jeg afsted med mine gode venner Naja og Richard, og vi tog afsted sammen netop fordi vi havde snakket om, at vi gerne ville på tur sammen.
Økonomi – hvad skal du bruge på turen?
Det er også vigtigt at indtænke din økonomi i planlægningen, for det er formentlig også en begrænsende faktor. Vandreture er typisk en billig ferieform, men tit er f.eks. frysetørret mad noget dyrere, end når du spiser derhjemme. Derudover kan du også gøre op med dig selv, om det er vigtigere for dig at spare penge eller komme hurtigt frem til din destination. Mange flere af lignende spørgsmål er vigtige at tage stilling til, men du kan typisk komme ud over det ved at blive enig med dig selv (eller dine rejsemakkere) om ca. hvor mange penge, I agter at bruge.
Når I har gjort det, så har I elimineret en stor kilde til sure miner mellem jer, så den ene part ikke synes, at I skal lave turen for 1000,- mens den anden synes I skal lave den for 5000,-.
Et hurtigt overslag pr. pers. på vores tur, er 600-800,- på mad (ca. 100,- om dagen) og omkring 1400,- på transport tur/retur. Altså en uges vandreferie for mellem 2000,- og 2500,- alt inklusiv – så er der også råd til en øl på vej hjem.
2. Den detaljeorienterede planlægning af turen
Nu når vi til den mere detaljeorienterede del af turen – her skal du bl.a. overveje for hvor langt du skal gå, hvordan du skal overnatte og hvad du gør i tilfælde af uheld.
Dagsetaper – hvor langt skal du gå?
Nu har du styr på, hvor længe du skal være afsted, hvor du skal hen og hvem (hvis nogen) du skal afsted med. Det næste, du skal overveje, er længden af dine dagsetaper og dermed hvor lang din samlede rute skal være. Det kan også være, du allerede har hørt om en fantastisk rute og vil finde ud af, hvor mange dage den skal tage dig. Jeg plejer at sige, at man – alt efter form og terræn selvfølgelig – kan gå 10-25 kilometer om dagen. Det kommer meget an på terrænet og om du skal gå meget op og ned og om du gerne vil have god tid til dine kilometer eller ej. Hvis du er nybegynder, vil jeg anbefale dig at planlægge en rute som du tror er lidt for kort, og så indlægge muligheder for at gøre den længere undervejs. På den måde har du fleksibilitet på turen, og du kan tilpasse den lige præcis til dig selv.
Jeg synes, du skal huske, at du har hele din dag til at vandre, og med en solid gennemsnitsfart på 3-4 km/t kan du tilbagelægge 15-20 km på omkring 5 timer – det er dog primært på flad vej. Tempoet bliver sat en del ned i bjergterræn.
Med hensyn til sværhedsgraden af ruten, så skal du altid bruge andres erfaringer og tage dem seriøst - de har trods alt prøvet det før, hvis de taler om din rute. Alternativt kan du købe en guidebog og søge erfaring i.
På Abisko-turen gik vi mellem 15 og 20 km om dagen, flere dage med mange hundrede højdemeter, både med og uden oppakning. Og så havde vi en hviledag, hvor vi lod rygsækkene blive i lejren.
Husk at det er din tur, derfor skal du (og eventuelt din gruppe) gå lige præcis så langt, som I har lyst og kræfter til.
Navigation – bruger du kort og kompas eller GPS?
Efter du har besluttet, hvor langt du skal gå, og hvilken rute du skal følge, så skal du gøre dig overvejelser om, hvordan du holder kursen. Her vil jeg altid anbefale at have kort og kompas med. De fungerer altid, uanset om det er koldt eller varmt, om det er silende regn eller bragende solskin, bare du tager dig dine forholdsregler. En GPS kan være et rigtig godt supplement, men den kan gå i stykker, mangle forbindelse eller løbe tør for strøm. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at du lærer, hvordan dine navigationsmidler fungerer, og det er vigtigt, at flere i gruppen ved det.
I Abisko havde vi kompas og kort med – som både kan købes på forhånd og typisk også i vandreområderne.
Overnatning – hvad er vigtigt for jer?
Efter en dejlig lang vandredag er det rart med noget søvn i tørvejr. Her skal du gøre op med dig selv, hvordan du vil overnatte. Det mest almindelige er uden tvivl at have telt med, men der er jo også andre muligheder. Du kan f.eks. være i et område, hvor det er muligt at overnatte i ubemandede hytter eller på vandrehjem. Du kan også vælge at overnatte under tarp eller bygge dit eget shelter, hvis du er til den slags. Husk på at din nattesøvn er afgørende for dit overskud dagen efter både fysisk og mentalt, og dermed for hvor god oplevelsen af vandreturen bliver. Derudover skal du huske, at dit ly for natten skal stå mål med områdets vind og vejr.
Husk også at det ikke er alle steder, du må slå lejr. Det gælder eksempelvis private områder og nationalparker.
På Abisko-turen havde vi telt med. Det var rigtig rart, for vi oplevede flere dage med silende regn, og så er det en fordel at have et ordentligt ly at krybe ind i.
Uheld: Hvad gør du i tilfælde af uheld?
Når man befinder sig i naturen - og specielt i områder hvor man ikke er særlig kendt - så kan der opstå uheld. Derfor er det vigtigt at forberede sig på. Det kan både være, at én falder i noget koldt vand, én slår sig eller brækker noget, teltet går i stykker eller noget helt fjerde. Derfor er det vigtigt at nogen, som ikke er med på turen, ved hvor I planlægger at bevæge jer hen, og ca. hvornår I vender tilbage igen.
Førstehjælp og øvelse gør mester
Derudover vil jeg altid anbefale at I har et førstehjælpskit med (og I selvfølgelig ved hvordan I bruger det), samt at I har en form for førstehjælpskursus, før I tager afsted. Derudover er det en god idé at tale de forskellige scenarier igennem med hinanden, så I ved, hvad I skal gøre, hvis uheldet er ude. Derudover skal du huske, at det aldrig er et nederlag, hvis I må erkende, at I bliver nødt til at vende om af den ene eller den anden grund. Det er supervigtigt, at I er klar over, hvornår I ikke har styr på situationen mere. Her kan I f.eks. have lavet en øvelse hjemmefra, hvor én peger et vilkårligt sted på ruten og spørger ”hvad sker der, hvis én brækker benet her?”. Så er det op til resten af gruppen af have en nødrute eller -plan klar. Det er en god øvelse, der gør det lettere, hvis uheldet skulle ude.
På Abiskoturen fortalte vi de ansatte på fjeldstationen, hvilken rute vi gik, og hvornår vi skulle have toget hjem igen – det er de vant til. Derudover havde vi planlagt at gå over et pas, som var markant mere snefyldt, end vi havde regnet med. Og fordi vi ikke anede hvor dyb sneen var eller hvor længe den fortsatte (og heller ikke havde det fornødne udstyr til at krydse den), blev vi nødt til at vende om og i stedet tage den backup-rute, vi havde planlagt.
Mad – hvad og hvor meget skal I spise hvornår?
Du skal selvfølgelig også have noget at spise på din tur. Når du planlægger din mad, skal du huske, at du formentlig ikke kan holde noget koldt, samtidig med at det gerne skal være relativt let og til at tilberede enten over stormkøkken eller bål. Derudover er det altid rart at have en mængde snacks med ud over dine tre hovedmåltider. Du skal også huske, at du skal være udenfor og aktiv hver dag, hele tiden, og du skal derfor bruge en del flere kalorier, end du er vant til. Alt efter hvor stor man er, så vil jeg sige, at omkring 3000 kcal/pers./dag er et meget godt udgangspunkt. Typisk lidt mere for mænd og lidt mindre for kvinder og igen lidt mere, hvis det er koldt i vejret.
Det meste mad du typisk vil lave på vandreturen kræver en eller anden form for varmt vand. Derfor skal I beslutte, hvordan I vil varme det – enten med et stormkøkken, en mindre gasbrænder eller over bål. Bålet kræver tit en tung gryde, og er ikke så let på vandreturen. Husk på at bålmad på ingen måde er optimalt på vandreturen. Jeg synes, at grejet er for tungt, maden for besværlig, og det er ikke alle steder, der er mulighed for (eller tilladt) at tænde bål.
Mad på min tur
Når jeg er på vandretur, så spiser jeg typisk havregrød til morgenmad, en mængde knækbrød med tun og noget ost til frokost samt en frysetørret ret til aftensmad. Derudover har jeg snacks med, primært nødder og chokolade, samt varm kakao og sommetider også breve med energipulver. Alle de ting kan jeg lave og spise, udelukkende ved brug af min Jetboil, en ske, en kop samt min foldekniv.
Overraskelser til gruppen
Oven i alt dette kan det være en god idé, hvis hver mand i gruppen har et par ting med som overraskelser til resten af flokken – det højner typisk humøret ret voldsomt. Det kunne være en lille flaske portvin, pandekagemix eller andet lækkert. På Abiskoturen havde Naja en flaske rosévin med, som vi drak en aften, mens vi kiggede ud over landskabet. Det tog kegler.
Vægt – hvor meget skal du gå med i rygsækken?
Hvor meget vægt du skal have med er nærmest religion for nogle vandrere. Jeg har, efter at have prøvet mig frem en del gange (og efter at have gået med nogle alt for tunge rygsække i Hæren), fundet ud af, at jeg befinder mig bedst med en let rygsæk. Det betyder, at jeg må gå på kompromis med lidt lejrlækkerhed, men jeg har også fundet ud af, at jeg i mange tilfælde kan klare mig med langt mindre end jeg havde regnet med. Derudover synes jeg, at også følelsen af at vandre let er rigtig rar.
Husk at du skal være komfortabel med den mængde kilo, du har på ryggen, du skal kunne gå med dem langt, formentlig over mange dage, men skal ikke mangle noget på ruten. Det er en balancegang, synes jeg. At lave en pakkeliste kan også være en rigtig god idé. På den måde har du overblik over, hvad du skal have med, og I er sikre på, at I ikke står på fjeldet uden telt, fordi I ikke kunne huske, hvem der skulle have det med. Du kan enten lave din egen, eller du kan søge inspiration her på siden – vi har en masse, du kan bruge.
På Abiskoturen gik jeg med omkring 18 kilo, og selv om det var en rigtig fin tur, så ville jeg have forsøgt at skære en håndfuld kilo af, hvis jeg skulle på den samme tur igen.
Transportform – hvordan kommer du frem til dit vandreområde?
Som det sidste i din detaljeplanlægning skal du kigge på, hvordan det giver bedst mening for dig at komme frem til dit vandreområde. De mest oplagte transportformer er bus, tog, fly eller egen bil. Hvis du skal et meget afsidesliggende sted hen, så kan enten båd eller vandflyver også være relevant. Det primære, som jeg synes, du skal holde dig for øje når du vælger transportformen, er tilgængelighed og økonomi. Du skal f.eks. beslutte, om du skal gå fra et sted til et andet, eller om du vil gå i en sløjfe og ende det samme sted som du startede, især hvis du har bil med. Hvis du vælger at tage offentlig transport, så kan du som oftest booke togbilletter i forvejen (på min tur kunne vi booke max. tre måneder i forvejen), men vi tog også en bus, hvor billetterne skulle købes ombord. Husk at undersøge hvad du bliver nødt til at bestille i forvejen, og hvad du ikke kan bestille på forhånd.
På turen til Abisko valgte vi at tage toget. Det gjorde vi, fordi det er nemt, bekvemt og til at betale. Vi skulle kun skifte én enkelt gang, og det var i Stockholm. Man træder direkte ud af toget og ind i nationalparken deroppe – det var helt perfekt. Vi bookede en sovekupé med tre køjer i. Det var småt, men hyggeligt.
3. Har du husket det hele? Husk de praktiske ting, i dagene op til afgang
Nu har du faktisk styr på de fleste aspekter af turen. De nedenstående punkter skal du huske at have med, for at du får så god en tur som overhovedet muligt – det er nemlig supervigtigt at være godt forberedt, når du skal på vandretur.
Grej – gå amok i at teste det!
Når du begynder at finde dit grej frem til turen, så kig kritisk på det. Hvis du er det mindste i tvivl om det virker, så husk at teste det inden afgang. Det er rigtig ærgerligt at stå på fjeldet uden mulighed for at varme vand i en hel uge, fordi du ikke testede din brænder, inden du tog hjemmefra. Det kan også være en rigtig god idé at slå teltet op hjemme i haven, at kontrollere om dit liggeunderlag stadig holder luft, og om din dunsovepose stadig virker. Du kan jo gribe denne mulighed for grejnørderi og tage ud i skoven og overnatte en weekend. På den måde kan du teste dit grej, men uden at være hundredvis af kilometer hjemmefra.
Det er også i denne fase, du skal beslutte, om du kan bruge det grej du har, eller om du mangler noget, som er vigtigt for turen.
Forberedelse – prøvepakning, indkøb, koordinering og ansvarsfordeling
Som forberedelse til din tur vil jeg anbefale dig at lave en prøvepakning i god tid før afgang. På denne måde finder du ud af, om din rygsæk er for stor eller lille, og du får allerede der gjort dig nogle tanker om, hvordan du gerne vil have rygsækken pakket. Hvis du har brug for lige at huske, hvordan du pakker rygsækken bedst, så tag et kig på denne artikel.
Hvis du har valgt at have frysetørret mad med, så synes jeg du skal prøvesmage et par forskellige mærker, inden du køber ind til hele turen. På den måde kan du finde din absolutte favorit og købe fra det mærke. Det samme gør sig gældende med snacks og drikke osv.
Skal du vandre som en del af en gruppe, er det vigtigt, at I får talt om, hvordan I koordinerer alting og aftaler en form for ansvarsfordeling. Sådan får I taget eventuelle konflikter i opløbet. Når I står på fjeldet og alle er trætte og sultne, så kan følelserne nemlig nemt komme til at sidde udenpå tøjet, og derfor er det vigtigt at have talt om det, inden I tager afsted.
Træning – husk at holde din vandreform ved lige
Slutteligt er det er en rigtig god idé at træne op til turen. Det ideelle ville være, at når du har prøvepakket, så går du en lang tur med din rygsæk. På den måde finder du ud af, om du har for mange kilo med, og du finder ud af, om alt er som det skal være. Jeg synes ikke, at man kan gå for meget op til en vandretur.
Inden vores tur til Abisko havde Richard begrænset med vandreerfaring, og vi gik derfor en del ture i ugerne op til vi skulle afsted. På den måde kunne han vende sig til at gå med rygsækken og vores fødder kunne vende sig til kilometerne.
Altså er der en masse ting, du skal i gennem for at planlægge din vandretur: lige fra valg af destination, over overnatning, navigation og mad, til prøvepakningen og den sidste forberedelse før turen. Jeg håber jeg har givet dig et indblik i hvordan en planlægningsproces kan se ud og at jeg, ikke mindst, har inspireret dig til at komme på tur
Husk også:
... at nyde planlægningsprocessen som en stor og helt naturlig del af din vandretur. Jo mere du nyder planlægningen og ikke ser det som en sur pligt, jo mere kan du glæde dig til selve vandreturen.