Tjekliste: Sådan vælger du børnesandaler

< Forrige artikel Næste artikel >
Tjekliste: Sådan vælger du børnesandaler
Råd og vejledning
06 May 2022

Tjekliste: Sådan vælger du børnesandaler

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Sandaler er det helt perfekte valg til de varme sommerdage. Især til børn som typisk får meget varme fødder! Læs med nedenfor og bliv lidt klogere på, hvordan du udvælger sandaler til dit barn.

Her i artiklen kan du dykke ned i:

  • 5 praktiske detaljer
  • 5 detaljer der understøtter føddernes udvikling


Læs også:

6 bud på sandaler til børn

Om sandaler gælder lidt det samme, som når du køber sko til dit barn: De skal sidde godt fast på foden, så barnet kan bevæge sig lige så naturligt som med sko på. Derudover er der en række praktise punkter, som du med fordel kan være opmærksom på, når du køber sandaler til dit barn:

Vær dog opmærksom på, at du – som altid – bør undgå at købe brugte sko og sandaler. Ud over at de måske ikke passer til junior, så kan du risikere at brugte sandaler, som man jo bruger uden sokker i, har bakterier med sig, som kan resultere i fodgener.

5 detaljer der støtter børnefødder

Med hælkappe

Børns fødder er meget bløde, fordi de i de første år primært består af brusk. Skal du købe sandaler til et mindre barn, er det derfor en fordel, at sandalen har en fast og justerbar hælkappe for at give de bløde fødder støtte, komfort og frihed til at lege.

Lukkede sandaler til de mindste

Til mindre børn vil jeg anbefale, at du vælger en lukket sandal, så barnet ikke skal bruge energi på at beskytte tæerne under den aktive leg. Så undgår børnene at slå tæerne, selvom de ikke er opmærksomme på, hvor eller hvad de træder på. Det er især en fordel til de helt små størrelser, som af og til snubler og vælter, mens de udforsker verden.

Gode ydersåler

Det er vigtigt, at sandalerne har en ordentlig ydersål, så dit barn står ordentligt fast under løb og leg - også på glatte overflader. Her kan du holde øje med såle af naturgummi og såle med et groft mønster. 

Voksetillæg

Til sidst skal du også have i baghovedet – som du uden tvivl allerede er klar over – at børnefødder i denne alder vokser hurtigt. Altså kan det være en idé at have et ”voksetillæg” på 1-1,5 cm i lukkede sandaler, men knap så meget i en åben sandal – her vil jeg anbefale max 1 cm.

Sådan måler du nemt dine børns fødder

Få dit barn til at stå op ad en væg. Hælene skal være helt tilbage og røre væggen, og fødderne skal være parallelle og almindeligt plantet på jorden. Så markerer du på gulvet – eventuelt med et stykke tape – hvor den længste tå stopper. Dernæst kan barnet flytte sig, og du kan måle fra mærket til væggen. Så har du en ret præcis længde på din barns største fod, og du kan omsætte det til den korrekte sandalstørrelse. 

5 praktiske detaljer du kan have øje for

B_rnesandaler_03

Hurtigtørrende

Det kan være rart at sandalerne er hurtigtørrende, for så bliver børnenes fødder ikke irriteret af, at materialet forbliver vådt. 

Vaskbare

Det er virkelig fedt, hvis de børnesandaler du køber, er vaskbare – for de bliver uden tvivl beskidte. Hvis de ikke kan tåle at komme i vaskemaskinen, så kan de uden tvivl håndvaskes i lidt blid sæbe og varmt vand.

Antibakteriel behandling

Børn sveder rigtig meget på fødderne. Og i sandaler har man jo naturligt ikke sokker på, som plejer at optage meget af den fodsved. Derfor kan det godt give mening, hvis du kigger efter, om sandalen er behandlet så der ikke opstår lugtgener. Det kunne f.eks. være Microban® Zinc, som er en antibakteriel behandling, der hæmmer bakterievækst.

Børnevenlige lukninger

Sandalerne skal være nemme at få af og på – også for små fingre. Så behøver du ikke altid at hjælpe barnet med at få sandalerne på - det er rart både for dig og for barnet selv. Det kan f.eks. være med velcrolukninger.

Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at de nye sandaler ikke nødvendigvis behøver at opfylde alle de her kriterier. Du skal blot udvælge dem, som du synes er vigtigst, og så gå efter de sandaler der kan opfylde det.

Husk også:

… at selvom børnene gerne må kunne vokse i dem, så er det vigtigt at sandalerne ikke bliver FOR store. For så bliver de irriterende at have på.

God fornøjelse med jagten!

Læs også:

7 bud på sandaler til damer

Læs også:

7 bud på sandaler til herrer

Råd og vejledning
Posted: May 06, 2022
Forfatter: Frederik Thurø