Test: The North Face Flight Vectiv

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Test: The North Face Flight Vectiv
Råd og vejledning
15 February 2021

Test: The North Face Flight Vectiv

The North Face har lanceret deres nye VECTIV teknologi, og er samtidig nogle af de første ude af startblokken, når det gælder carbonplade i en trailsko.

- Mød Flight Vectiv.

Adskillige verdensrekorder i landevejsløb er gennem længere tid faldet på stribe takket være teknologien med en indbygget carbonplade i sålen. Flere af de store skoproducenter kommer hele tiden med nye modeller og forbedringer, og det var kun et spørgsmål om tid før teknologien blev overført til trailsegmentet. Efter at have testet Flight Vectiv er vores vurdering, at The North Face har sat en stærk spiller på markedet.

Vi har sendt to af vores atleter – Sofie Kildahl og Peter Bech - afsted for at teste skoen og her kan du læse om deres oplevelser.

Overodnet kan deres oplevelser sammenfattes således: 

  • En high performence trailsko.
  • Fleksibel overdel med en fast mellemsål.
  • Energireturnering på det hårde underlag.
  • En løbesko, som du har lyst til at bruge både til længere ture og til hurtig race.
  • Kommer for alvor til sin ret, når man sætter farten op.
  • Hurtig på det hårde underlag og hjælper mig i det lange løb.

Test: The North Face Flight Vectiv

Om overdelen siger de:

Sofie:
Flight Vectiv er lavet med en overdel i knit. Det har jeg ikke før oplevet i en trailsko, men det fungerer, og den strikket overdel virker behagelig om foden, og gør at skoen føles blød, let og fleksibel ligesom en strømpe. Overdelen er ikke så kraftig, som jeg ellers er vant fra andre trailsko, men til gengæld er den lettere og mere fleksibel. Når jeg løber på det tekniske underlag, der kræver at jeg flytter fødderne meget forskelligt, så synes jeg, at det er rart med en overdel, som følger med min fod. Skoens hælkappe er mere fast end resten af overdelen, og holder min hæl godt på plads i skoen, mens den ekstra polstring på indersiden af hælen giver god komfort.

Peter:
Flight Vectiv har en god tætsiddende pasform, med en sok-konstruktion, der næsten gør det overflødigt at binde snørebåndene. Jeg oplever den, som en sko, der ikke skal løbes til, men som sidder, som den skal, fra lige fra æsken. Den har ingen generende syninger over vristen og den bløde padding i hælen virker god.

Om mellemsålen siger de:

Sofie:
Mens overdelen virker fleksibel, så giver mellemsålen mig stabilitet. Det er kombinationen mellem The North Face 3D vectiv teknologi og carbon pladen, som der er med til at gøre skoen stabil. The North Face har nemlig valgt at føre carbon pladen i skoen op om siderne på skoen for lige netop at øge stabiliteten i skoen. Det gør også, at den skiller sig ud fra de carbon sko, som vi kender til asfalt. Du kan derfor heller ikke forvente en lige så blød og bouncy sko, som du oplever i asfalt carbonsko. Men det giver også god mening, da der stilles forskellige krav, når du løber asfalt og trail. En trailsko skal gerne have en mere hård mellemsål for at klare det tekniske terræn.
Jeg føler faktisk at jeg får et ekstra push i mit afsæt, når jeg løber i skoen. Jeg føler mig hurtigere op ad bakkerne, og på mine lange ture, hvor jeg ofte mærker træthed i benene hen mod slutningen, så følte jeg at skoen hjalp med sin gode energireturnering. En anden ting som der også får mig til at føle at jeg kommer frem er skoens buet form. Den buet form er jeg bekendt med fra andre løbesko, og jeg synes at det skaber et lækkert fremadrettet momentum til mit løb. Jeg oplever dog, at det er lidt smag og behov om den rullende fornemmelse er noget, som man kan lide.

Peter:
Flight Vectiv lanceres som en konkurrencesko, men kan fint bruges som en almindelig træningssko til rolige ture. Den kommer dog for alvor rigtig til sin ret, når man sætter hastigheden i vejret. Med dens rullende afvikling i sidste fase af afsættet indbyder den til fart. Det bløde stødabsorberende, men samtidig kontante mellemsålsmateriale, gør Flight Vectiv til en yderst komfortabel sko, der vil være velegnet til lange træningsture og ultraløb. 

Om ydersålen siger de:

Sofie:
Skoens ydersål giver mig et godt greb, når jeg færdes på det faste underlag, men skulle jeg løbe hurtig på mere glat og mudderet underlag, så vil jeg vælge en ydersål med mere greb for at få endnu bedre føling med underlaget. 

Peter:
Selvom ydersålen ikke er udstyret med store profilerede knopper, stod skoene forbløffende godt fast i det glatte og lumske føre. Mønsteret vil kunne klare de fleste danske typer underlag, men vil formentlig komme til kort under meget mudrede forhold. På klipper og stenede stier, eksempelvis sydpå i alpint terræn, vil de efter min overbevisning være ideelle.

Test: The North Face Flight Vectiv

Samlet vurdering:

Peter:
Det samlede indtryk over en håndfuld træningsture var særdeles positivt, og jeg synes, at The North Face har begået en meget komfortabel og lækker trailsko, der har klassikerpotentiale. Og så kan man selvfølgelig diskutere, om det hvide look er langtidsholdbar i de ofte mudrede danske skove. Men den snak har jeg ikke ladet påvirke den gode oplevelse. Jeg har testet Flight Vectiv. kke på nogen systematisk eller videnskabeligt, men blot gennem træningsture i varieret terræn og med lidt forskellig fart. Testperioden er faldet sammen med, at vintervejret har ramt Danmark, og derfor er turene primært blevet løbet på frosthårde stier med sne. 

Sofie:
Ingen tvivl om at Flight Vectiv får mig til at føle mig hurtigere på det hårde underlag og hjælper mig i det lange løb. Jeg har testet skoen i og udenfor skoven. Den har været med på en lang tur fra Silkeborg til Himmelbjerget igennem noget af Danmarks bedste trailterræn - og den har overordnet gjort det godt. Så min overordnet vurdering af skoen er, at den gør det rigtig godt. Vil du have det fulde udbytte af skoens teknologier, så skal du bruge den på mere faste underlag. For mig er skoen det perfekte valg til lange trailture på for eksempel skovstier, grusveje, stenet underlag og sågar asfalt. Her får du en sko, som der sender dig afsted med en god energireturnering og giver dig et fremadrettet momentum alt imens, at du også får god stabilitet på det krævende underlag.

 

 

 

Råd og vejledning
Posted: February 15, 2021
Forfatter: Rasmus Baaner