Stil ind på din løbestil

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Stil ind på din løbestil
Råd og vejledning
01 February 2022

Stil ind på din løbestil

Rasmus Baaner - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Rasmus Baaner

- Løbespecialist hos Eventyrsport

 

Undgå skader og overbelastning ved at kende din løbestil

Alle løbere ved hvor mentalt belastende der er at være skadet. Derfor skal du fra starten gøre hvad du kan, for at løbe udenom skader og overbelastning. Intensiteten af din træning er en del af løsningen, men helt afgørende er den løbesko du løber i. Gamle udtrådte løbesko eller løbesko af en dårlig kvalitet udgør en risiko. Det samme gør løbesko med den forkerte stabilitet i forhold til din løbestil.

Og hvordan finder du så ud af, hvilken løbestil du har?

Find din løbestil hos Eventyrsport

Mange løbere har måske en ide om, hvilken måde de løber på, om de løber på ydersiden af deres fødder, om de lander meget på hælen eller på deres forfod.

Virkeligheden er, at du ikke selv se, hvilken løbestil du har. Slid på dine gamle løbesko eller dit fodaftryk i bare fødder kan indikere, hvilken løbestil du har, men det giver kun et fingerpeg og bør ikke udgøre hele grundlaget for en konklusion. Flere ting spiller ind og det vurderes af fagfolk. Det kan vi hjælpe med i de af vores butikker, hvor vi har løbesortiment.

Når vi sælger løbesko, videofilmer vi altid kunderne på løbebåndet. Her kan vi se, hvordan fødderne bevæger sig under afvikling af skridtet og det er den bevægelse, som er vigtig for at kunne fastslå din løbestil. Vi ser på, hvordan dine knæ, ankler og fodsåler bevæger sig fra du lander, til du sætter af igen.

Hvad er neutral, pronation, supination?

Gennem afviklingen af et skridt under løb, fra landing til afsæt, kan der overordnet set ske tre ting:

  • Fodsålen forbliver plant på underlaget – det kaldes neutralt eller neutral pronation
  • Foden knækker indad – det kaldes overpronation eller pronationsindfald
  • Foden falder udad – det kaldes supination

Indfald på foden hedder således overpronation, pronationsindfald eller pronations løbestil. Her ser man den inderste ankel falde ind over svangen.

Falder man til gengæld ud på foden, ud over ydersiden af sålen, hedder det således supination eller underpronation, hvilket er tilfældet for ganske få løbere.

Den ønskede skridtafvikling, hvor foden afvikler vandret på underlaget kalder man neutral løbestil eller neutral pronation.

4ca69425-319b-44d3-81fd-8fb45ef90c31

Hvad betyder pronation og hvad betyder det for kroppen?

Pronation er i princippet fodens egen naturlige støddæmpning. Det er en bevægelse, der sker i foden ved belastning. Mellemfoden falder indad i landingen for at afdæmpe stødet (svangbuen sænkes), hvorefter ledbånd og muskler spændes op for at gøre klar til afsættet og energiudløsningen. Tænk på en fjeder.

Kroppen forsøger at passe på sig selv og afdæmpe det stød, der forplanter sig fra foden op igennem benet og resten af kroppen. Derfor pronerer man i foden.

Det er forskelligt, hvor meget vi hver især pronerer, men det betyder, at der altså altid vil være tale om en vis mængde pronation, som er ganske naturlig og nødvendig. Vores fødder er forskellige. Nogle er bløde, andre stive, høj svang, lav svang, fleksible eller ufleksible, stærke eller svage. Derudover lander og afvikler vi forskelligt, vejer mere eller mindre. 

Alle har således en vis form for pronation i mere eller mindre grad og derfor er pronation heller ikke farligt. Man skal blot sikre sig, at pronationen er ”under kontrol” og fungerer kroppens egen affjedring ikke tilstrækkeligt, er der risiko for overbelastningsskader. Ledbånd, sener og muskler i fødderne/underben stresses unødigt når pronationen ikke kontrolleres.

Forestil dig hvor meget skade en manglende stabilitet kan gøre, når man som løber tager ca. 150 skridt i minuttet på en løbetur og belaster med 3-4 gange egen kropsvægt ved hvert skrid. Det er mange gange, at foden udsættes for en forkert belastning og er risikoen for skader til stede.

Løbesko mod overpronation til pronationsløberen

Den føromtalte ”kontrol” findes i en løbesko med den rette mængde stabilitet, som passer den enkelte løber. Overpronerer løberen rigtig meget, kan det være nødvendigt med pronationsstøtte i løbeskoen.

En pronations løbesko er konstrueret på en måde, så den står imod når foden presser ned i svangen - det man kalder et “pronationsindfald”. Man siger at en sko er “pronations stabil”. Det er ikke et enten eller. Mængden af pronationsstabilitet varierer indenfor kategorien af pronationssko fra “mild/moderat” til “kraftigt”.

Løbesko til overpronation designes forskelligt fra producent til producent. Enten ved hjælp faste plastik indsatser i svangen, kiler af en fastere skum eller ”guide-rails”, der ligger på den indvendige side af sålen. Det er især vigtigt for nye løbere at løbe med den korrekt stabilitet for at komme godt fra start.

Læs mere i artiklen: Kom godt i gang med at løbetræne

Find pronationsløbesko til herrer her

Find pronationsløbesko til damer her

Omvendt skal løberen heller ikke have mere støtte end nødvendigt. Får han/hun det, fjerner det noget af affjedringen og kan føre til skader. Desuden vil musklerne, der naturligt skal støtte foden, ikke blive trænet i tilstrækkeligt omfang, fordi støtten forhindrer det.

Målet er, at pronationen skal give løberen den optimale støddæmpning for netop ham/hende.

Løbesko til den neutrale løber

Mængden af stabilitet gør sig ligeledes gældende for de neutrale løebskosko. Også her er der forskellige grader indenfor kategorien og vi taler både om “bløde, fleksible neutrale løbesko” og “stabile neutrale løbesko”. En neutral sko kan således også være stabil på baggrund en eks. en fast stabil hælkappe af plastic, en plastplade i sålen eller en bred sål i landingsfasen.

I den anden ende af skalaen finder man supinations skoene. Det er til løbere der fra naturens hånd lander på ydersiden af foden og måske endda falder ud over ydersiden. De skal have en supinationsko, der er så blød og eftergivende i svangen at løberen ikke presses yderligere ud. 

Din løbestil kan ændre sig

Måske har du tidligere fået at vide, at du er neutral løber og har derfor altid bare købt den samme neutrale model. Er du heldig, har det virket uden problemer siden og det skal du bare glæde dig over. Oplever du derimod pludselig at få skader, kan problemet måske ligge i, at din løbestil har ændret sig.

Kvinder der har været gravide oplever eks. at deres løbestil ændrer sig efter en fødsel. Efterhånden som vi bliver ældre, kan styrken i ens krop dale og kroppens evne til at ”holde sig selv oppe” forsvinder.

Derfor kan det være en god ide at få testet din løbestil med jævne mellemrum, så du kan få syn for sagen. I vores butikker med løbesortiment er det som tidligere nævnt muligt at lavet en løbestilsanalyse ved køb af nye løbesko. Du behøver ikke bestille tid, det en naturlig del af vores salg af løbesko og det er ganske gratis, når du handler nye løbesko.

Læs mere i artiklenHvor ofte skal jeg skifte løbesko?

Se vores store udvalg af løbesko til herrer

Se vores store udvalg af løbesko til damer

Se vores store udvalg af lækkert og funktionelt løbetøj til herrer og løbetøj til damer fra topbrands som New Balance, Adidas, Fusion, Salomon.

Råd og vejledning
Posted: February 01, 2022
Categories: Løb
Forfatter: Rasmus Baaner