
7 bud på skaljakker og regnjakker til forår og efterår
Skrevet af Frederik Thurøe
- Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel!
Alle har før eller siden brug for en jakke, som både er vand- og vindtæt. Det kan være, du skal på vandretur i de norske fjelde, måske skal du have en jakke til gåture med hunden i al slags vejr, eller også skal du bare bruge en jakke som du kan stole på vil holde dig tør uanset hvad. Her kan du danne dig et overblik over de mange muligheder.
Drømmer du om en skaljakke, men synes du samtidig, at det er svært at navigere i de mange muligheder, specifikationer og detaljer? Ligegyldigt hvad du skal bruge din nye jakke til, så er du kommet til det rette sted. Her i artiklen vil du nemlig høre om, hvilken skaljakke, der passer bedst til den aktivitet, du hovedsageligt skal bruge den til.
Her i artiklen finder du bud på skaljakker og regnjakker til:
- Hverdag og fritid
- Vandreture i Danmark
- Vandreture i Norden
- Trekking med gang i den - Til damer
- Når du vil have miljøvenlighed, komfort og funktionalitet
- Når du vil passe særligt godt på miljøet
- Når kun det bedste er godt nok
Hvad er en skaljakke?
En skaljakke er en slidstærk, funktionel, vandtæt og åndbar regnjakke. Når vi er ude i naturen, er det netop de egenskaber, som vi sætter rigtigt meget pris på. Men afhængigt af, hvad du primært bruger din tid i naturen på, kan der være forskellige modeller, som er særlig oplagte.
Er du i tvivl om, hvad en skaljakke egentligt er? Så vil jeg anbefale dig denne artikel.
Til hverdag og fritid
Vardag Hydratic Anorak fra Fjällräven
Denne smarte og praktiske klassiker fra Fjällräven i en vandtæt udgave, kunne meget vel gå hen og blive din nye bedste ven, hvad enten du skal ned i byen eller ud i skoven.
Anorak-konstruktionen er fuldendt med lynlås i siden, der både gør det nemt at få jakken af og på, og kan hjælpe dig med af komme af med varmen. Den store kænguru-lomme på fronten fungerer ligeledes som pakkepose, da du kan folde anorakken sammen i sin egen lomme, og på den måde nemt have den med i tasken.
Vandsøjletrykket lyder på 10.000 mm, og derudover har anorakken en justerbar hætte og en lynlåsåbning med vindflap ved brystet.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Til vandreture i Danmark
Skuta Jacket fra Haglöfs
Til dine ture herhjemme vil en solid skaljakke med fede detaljer være et oplagt valg til de vindblæste og regnfulde dage. Skuta Jacket har et vandsøjletryk på 15.000 mm, som sikres af Haglöfs egen Proof™ membran.
Jakken er bluesign®-certificeret, og overfladematerialet er af 100% genanvendt materiale. De to håndlommer med lynlås er placeret højt, så de kan bruges uden at komme i karambolage med rygsækkes hoftebælte. Derudover er jakkens frontlynlås gjort vandafvisende, og både hætte og ærmeender kan justeres, hvilket giver mulighed for bedst muligt at undgå at vandet trænger ind. I siderne finder du to ventilationsåbninger, der sørger for, at du kan komme af med overskudsvarmen når du bevæger dig. Alt sammen detaljer, der gør det lidt federe at være på tur, selv i regnvejr.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Til vandring i Norden
Astral GTX Jacket fra Haglöfs
Skal du vandre flere dage i streg i f.eks. Norge eller Sverige, så skal du bruge en temmelig vandtæt skaljakke. Hvis turen går til fjeldet, kan du nemlig komme ud for ret omskifteligt vejr, både i form af regn, vind og endda sne, og her er en solid skaljakke guld værd - ja, faktisk nærmest en forudsætning for en god tur.
Med evnen til at modstå et vandsøjletryk på hele 28.000 mm kommer du med denne model fra Haglöfs sjældent til at opleve, at de tunge remme på vandrerygsækken presser regnvandet igennem jakken – den kan modstå vand i mange timer!
Lynlåsene under armene gør det dejligt nemt at ventilere brystkassen, når solen kigger frem imellem bygerne på sommervandreturen, ligesom at ærmerne kan justeres ved håndleddet.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Til trekking med gang i den - Damer
Mjelde 3L shelljacket fra Nordisk
Skal du have en skaljakke med en rigtig god åndbarhed og pakstørrelse? Så er Mjelde 3L skaljakke et rigtigt godt bud til damer. Jakken vejer kun små 255 gram i str. S, og og kan pakkes ned i sin egen lomme. Derfor får du her en skaljakke, som der altid er plads til i tasken.
Når uvejret byder sig, kan du roligt tage jakken på og fortsætte det høje tempo. Nordisk har nemlig udstyret jakken med deres egen membran: XD Protect Shell. Det betyder, at du får 10.000 mm vandsøljetryk og ikke mindre end 20.000 g/m²/24h åndbarhed. Dette er bestemt i den høje ende, hvilket hjælper dig til at undgå, at jakken føles som en plastikpose når tempoet er højt. Derudover har jakken to ventilationsåbninger, som yderligere hjælper med at komme nemt af med varmen.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Når miljøvenlighed, komfort og funktionalitet spiller en rolle
Makalu Eco Jacket fra Sherpa
Med en jakke der er opkaldt efter verdens 5. største bjerg, Makalu på 8.485 meters højde, kan du godt forvente lidt ekstra.
Jakken her, er først og fremmest lavet af genanvendt polyester, heraf navnet ”Eco”, som er en del af Sherpas Sustainability program. Derudover er jakken imprægneret med PFC-fri imprægnering, for virkelig at passe på den natur, jakken skal bruges i.
Makalu er en utroligt komfortabel, men teknisk skaljakke, som du godt kan udsætte for det ekstra udfordrende vejr. Med jakkens 3-lagskonstruktion får du en jakke med et vandsøjletryk på 20.000 mm og en åndbarhed på 20.000 g/m²/24h. Jakkens materiale er blødere end de fleste skaljakker og ”knitrer” ikke på samme måde som en almindelig skaljakke. Du får derfor ekstra komfort, da jakken ikke føles lige så stiv som andre skaljakker. Jakken er udstyret med en justerbar hætte med skygge for ekstra beskyttelse mod vejret. Hætten kan du også bruge over en hjelm.
Ikke nok med det, så har Sherpa en mission: De donerer en skoledag til et nepalesisk barn ved køb af et Sherpa-produkt, og styrker derved også den sociale bæredygtighed ved at fremme nepalesiske børns ret til at gå i skole.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Til når du vil passe særligt godt på miljøet
Keb Eco-Shell fra Fjällräven
Hvis du går op i miljøet, ville denne jakke være oplagt til dit næste eventyr, eller bare cykelturen på arbejde. Fjällräven har her lavet en skaljakke helt i tråd med de højeste standarder for miljøvenlig produktion: bæredygtige materialer, ingen fluorcarbon i membranen, og seriøst fokus på arbejdsmiljø og lønforhold i produktionen – de yder bl.a. også fuld klimakompensation, både i produktionen og transporten.
Derudover, så er det også en helt fantastisk skaljakke, som uden problemer kan holde dig tør på vandreturen – nærmest uanset hvad naturen smider efter dig. Samtidig er kvalitetsmembranen (en Fjällräven selv har udviklet) i Keb Eco-Shell ekstremt effektivt til at kunne føre fugt væk fra kroppen grundet membranens høje åndbarhed.
Derudover er jakken ret elastisk sammenlignet med andre skaljakker, og du vil derfor opleve, at den naturligt følger dine bevægelser, når det går over stok og sten.
Alt i alt en jakke – og et brand – med et ekstremt fokus på bæredygtighed, uden at gå på kompromis med jakkens egenskaber.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.
Til når kun det bedste er godt nok
Shadow Canyon Jacket fra Artilect
Vil du gerne have maks vandtæthed, åndbarhed og en skaljakke spækket med fede detaljer, så kan du med fordel vende blikket mod Shadow Canyon fra Artilect. Denne nyhed er en 3-lags skaljakke, der med sine imponerede 30.000 mm vandsøjletryk og 30.000 g/m²/24t i åndbarhed for alvor sikrer dig optimal ydeevne, næsten uanset hvor turen går hen. Overflade-materialet er i 2-vejs stretch, ripstop nylon, der sikrer masser af komfort.
Den er derudover forsynet med både bryst- og håndlommer, så du nemt kan komme til dine ting. Under armene er der ventilationslynlåse, og hætten er justerbar og hjelm-kompatibel. Som noget nyt, er YKK® frontlynlåsen udstyret med software, der gør det muligt at parre chippen i lynlåsen og din telefon, og således få adgang til blandt andet sikkerheds-features.
Også på bæredygtighedsparametrene er det en jakke i top. Den er nemlig både bluesign®- og Oeko-Tex®-godkendt, og inderside-materialet er af genanvendte materialer. Alt i alt en utroligt teknisk jakke, der kan akkompagnere dig på mange eventyr.
Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.