Sicilien i påsken - San Vito lo Capo

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Sicilien i påsken - San Vito lo Capo
Inspiration
01 July 2014

Sicilien i påsken - San Vito lo Capo

Find inspiration og få gode råd til din næste - eller første - klatretur til Sicilien fra Christian Zimmermann. 

I påskeferien 2014 tog klatreteamet (Natacha Jagd, Frederik Thulstrup og mig selv), Natachas far Mitchell og hans kæreste Helle til byen San Vito lo Capo i Syditalien ud til vestkysten på Sicilien.

I påskeferien 2014 tog jeg med klatreteamet (Natacha Jagd, Frederik Thulstrup og mig selv), Natachas far Mitchell og hans kæreste Helle til byen San Vito lo Capo i Syditalien ud til vestkysten på Sicilien. Natacha og jeg havde ikke været der før, men Frederik har tidligere besøgt klatreområdet i påsken 2012. Vi tog af sted fredag morgen d. 11 april, og Natacha og Frederik brugte rejsetiden på at se video, mens jeg ordnede nogle lektier. Vi landede i Catania omkring kl. 12, hvor vi lejede en bil, og så var det ellers af sted på tværs af den flotte ø, Sicilien!

Mitchell fører an

Mitchell fører an!

Lækkert vejr

Lækkert vejr.

God stemning mod Palermo

God stemning i retning mod Palermo.

Da vi endelig ankom til San Vito lo Capo var det (desværre) henad aften, og vi fik ikke klatret noget den dag. Dog fik vi gået en tur i byen, og badet nede ved stranden, så mere kunne man jo ikke forlange! :-)

De første par dage af turen brugte vi tæt ved den velkendte (halvt klatre-) campingplads. Frederik havde allerede en bestemt rute i tankerne, nemlig Dreamworld (8a+/8b)! Frederik og jeg startede blødt ud på en enkelt 6a+, hvorefter Natacha og jeg kastede os ud i en lækker rute ved navn Red Alert (7c+), mens Frederik bare gik lige på og hårdt, nemlig Dreamworld. Super inspirerende at se hvordan Frederik virkelig mener det! Vi arbejde lidt på vores ruter, men kunne mærke jeg var træt (havde vist lige glemt at hvile dagen forinden rejsen), så valgte at slappe af, så jeg kunne være frisk på noget, som var lidt hårdere.

Red Alert

Natacha på Red Alert (7c+)

Mitchell Red Alert
Mitchell skyder også på Red Alert (7c+)

Lækker overkrop

Dagen efter tog vi tilbage. Jeg besluttede mig for at prøve Red Alert igen efter at have set Natacha cruise til tops! - Dog følte jeg mig endnu mere træt end dagen forinden... Gad vide hvorfor. Vi tog henad eftermiddagen ud for at bade og springe i vandet, og da vi kom tilbage valgte Frederik at skyde på Dreamworld igen - Og lukkede den! Jeg har sjældent set noget så svært se så let ud. ;-) Stort tillykke til Freddy for (dobbelt) ny grad!

Frederik snupper toppen

Frederik snupper toppen på Dreamworld!!!

Toppen Dreamworld

Stemningsbillede for foden af Dreamworld (8a+/8b)

udsigt over Pipeline

De følgende dage prøvede vi en anden sektor, men da jeg blev ved med at være træt, var der ærligt talt ikke meget ved selve klatringen. Godt jeg var i så godt selskab! Jeg besluttede mig bare for at holde pause fra nu af, og dagen efter. Og det viste sig at være nok! Frederik og jeg besluttede os derfor for at prøve et endnu ikke-klatret projekt lige til højre for Dreamworld, nemlig San Vito Climbing Festival (8?). Vi arbejdede bevægelserne, og jeg følte mig heldigvis frisk igen. Ruten består af en nedre del, som er relativt nem, men teknisk, indtil man møder to jugs (meget gode greb). Hernæst startede selve cruxet, som nok er det, der gør, at ruten stadig er et projekt. Man skal nemlig enten lave et ekstremt tungt gaston-træk og dernæst holde en ulideligt lille pocket, eller som Frederik forsøgte, bare springe alle de dårlige greb over, og forsøge at gå dynamisk ca,1,5 meter op efter en skarp 2-finger pocket.


Jeg valgte at trække mig over cruxet via slyngerne for at prøve resten. Det var nu ret pumpende, men helt sikkert mulig klatring, som gik hjem i andet forsøg. Nu var det bare det crux... I mellemtiden holdt vi lidt hvile, hvilket vi fx brugte på at bade nede ved den lækre strand!

Stranden

San Vito lo Capos strand :) Lækker måde at bruge en hviledag!

Jeg brugte maaaaaange forsøg, og blev desværre mere og mere træt i højre skulder, indtil jeg var nødt til at give op for den dag. Imens skød Natacha nogle gange på Dreamworld (8a+/8b), og dagen efter klatrede hun den let og elegant! Også tillykke til Natacha for endnu et ryk opad i grad ;) Igen må jeg sige, at jeg ikke har set noget så svært se så let ud...


Meget imponeret af de tos resultater arbejdede jeg videre på cruxet af San Vito Climbing Festival, men cruxet var stadig lige umuligt på trods af, at gaston-trækket nu var muligt med de rigtige fødder. Jeg begyndte at indse, at det nok ikke ville blive på denne tur, og Frederik og jeg er nu overbeviste om, at den i hvert fald holder graden 8b+... Dét er svært. :-)

Der var nu 3 dage tilbage, og jeg overvejede nu også at forsøge mig på Dreamworld, da Frederik og Natacha fortalte, at det er en super fin rute. Jeg brugte derfor aftenen på at se, om jeg kunne få sat første crux-bevægelse fra bunden. Jeg fik sat den et par gange, men var nu for træt til at fortsætte. I stedet tog vi hjem i hytten for at spise en lækker aftensmad, som Helle havde lavet :-)

Dagen efter gik vi først en tur i byen, hvor vi fandt en lille lokal indianer-butik. Dernæst fandt vi lidt længere nede en isbod, hvor vi købte en lækker frugt-sorbet-is hver. God lille halv hviledag. ;-)

bytur

Kaffe på hviledagen - selvfølgelig :)            Ude og se byen :)                                     Lækker og BILLIG italiensk is :)

De sidste dage brugte vi på, at Frederik og Natacha ville skyde på en overhængende rute i en grotte længere nede af sektoren. Nemlig en lang rute ved navn Schattenlinie (8a). Frederik gav den sit første skud den dag, og lukkede den med det samme! Vi fik desværre ikke taget nogen billeder...


Natacha gav den også et skud, men da hun var for træt til at lukke, gik vi over til Dreamworld, så jeg kunne arbejde lidt mere på cruxene. Det næste crux gav mig endnu flere problemer. Jeg kunne nemlig ikke lave et helt bestem træk, hvor man skulle holde en (for mig i hvert fald) two-finger pocket, hvorefter man skulle sætte højre fod højt og trække langt efter en anden pocket. I stedet endte jeg efter utallige forsøg med en helt anden beta, hvor man skal tage den førnævnte pocket med højre i stedet for venstre, og så trække endnu længere ud til venstre efter en lille slopet crimp, og så videre til en godt greb. Nu virkede ruten mulig igen!

langt move til venstre

Laaaaangt move ud til venstre i andet crux på Dreamworld :)

Desværre lykkedes dette først på sidste dag.. Jeg skød nemlig først på dagen, hvor det lykkedes med denne bevægelse fra bunden, og valgte derfor at slappe af indtil aften for at få mest mulig hvile inden den skulle lukkes. I stedet tog vi ud i grotten igen hvor Natacha skulle skyde på Schattenlinie (8a). Natacha satsede hårdt på at lukke den nu, hvilket man helt sikkert kunne se! Godt gået af Natacha med Schattenlinie i 3. forsøg! :-) Her er lidt billeder af ruten, og endda en lille video;

Efter Natachas flotte skud forsøgte jeg mig igen med Dreamworld. Jeg håbede meget på at få den med hjem, måske endda også lidt for meget. Jeg var nemlig nu træt og udkørt efter de mange forsøg, men jeg følte alligevel, at jeg kunne lave den. Nu måtte vi jo bare se.


Jeg satte af, og det føltes egentlig ok, indtil jeg faldt i første crux.. Jeg skød igen, og faldt samme sted igen. Jeg samlede tankerne, og valgte at skyde en sidste gang. Det var allerede mørkt, så det var mit sidste skud. Jeg satte af, og kom denne gang let forbi første crux. Jeg lavede de næste par bevægelser, og satte ind i andet. Jeg fik den lange bevægelse, men faldt desværre, da jeg skulle videre. Et godt forsøg, men jeg måtte bare acceptere, at der ikke var mere tilbage i underarmene, og ikke tid nok til at få det tilbage. Synd og skam, men sådan er gamet ;)

På turen hjem var jeg ærligt talt lidt ærgerlig over, at jeg ikke havde brugt lidt mere tid på Dreamworld i stedet for at arbejde på San Vito Climbing Festival, eftersom Dreamworld virkede så tæt på. Men det var jo prioritering, og selv om jeg ikke fik lukket så meget, så fik jeg da åbnet en masse fede projekter, som helt sikkert skal klatres ved given mulighed! Og ved nærmere eftertanke, så var turen på San Vito Climbing Festival jo god træning, da jeg fik øvet det at klatre max i pressede situationer. Så alt i alt en god og meget lærerig tur, hvor vi har fået klatret og ikke mindst hygget en masse! Slutteligt vil jeg lige vise nogle billeder fra området. Helt sikkert en rutedestination, der virkelig er værd at besøge!

Der kan læses lidt om klatring på Sicilien her; http://www.climb-europe.com/RockClimbingItaly/Sicily.html

-  Christian

Mig på San Vito Climbing Festival (8?)

Mitchell gi'r gas på Red Alert (7c+)

Frederik forsøger sig også på San Vito Climbing Festival

Natacha flasher Black Snake (7b+) med en god udsigt i baggrunden

Mitchell midt i cruxet på Black Snake 

Mig selv :)

Inspiration
Posted: July 01, 2014
Categories: Klatring
Forfatter: Eventyrsport Blogger