På vandretur: Fra Ry til Silkeborg
Skrevet af Viktor H. Ladegaard
-Grejnørd, vandrer og jæger
Kom med på en 2 dags-vandretur nord om Himmelbjergsøerne fra Ry til Silkeborg.
I denne artikel kan du læse om en af mange helt utroligt flotte ture, man kan gå i Søhøjlandet. Kom med ud på en tur, hvor jeg kommer med lidt råd og anbefalinger til en tur fra Ry til Silkeborg, med en overnatning i det fri.
Dette er en rute for alle 4 årstider. Jeg var selv afsted om vinteren, men jeg vil ligeså meget anbefale at opleve ruten, når skoven er lysegrøn, når der er varmt og behageligt, og når landskabet skifter til brun-orange nuancer.
Planlægning - overvejelser, bekendtskab med ruten og pakning
Sidst i februar 2023 stod jeg i den heldige situation, at jeg havde tid til at vandre en tur med en overnatning i det fri. Situationen opstod mere eller mindre spontant, og jeg måtte sådan set leve med, at det stadig var vinter og temperaturen lå lige omkring frysepunktet. For jeg var dælme sulten efter at komme ud at gå med min turrygsæk og sove i telt! Jeg havde lige omkring et døgn til at finde en rute og planlægge, hvad jeg ville nå på den. Derfor havde jeg nogle krav som skulle opfyldes;
1. Jeg skulle kunne komme ud til ruten nogenlunde hurtigt for at have god tid på stierne.
2. Jeg skulle have mulighed for at sove et sted på ruten, hvor det er tilladt at slå et telt op.
3. Jeg ville gerne opleve noget storslået natur - ellers kunne jeg lige så godt bare have gået på en landevej til et shelter og det gad jeg bare ikke.
Eftersom min udgangsposition var fra Aarhus, lå Søhøjlandet kun en lille togtur væk - der var hele pakken jo! Min rygsæk blev pakket om morgenen med en brænder, lidt vand (nok for lidt, men det vender vi tilbage til), mad, snacks og kaffe. Da det jo var en vintertur, måtte jeg pakke mig et liggeunderlag med en høj R-værdi (et 4 sæsons underlag har en værdi over 4), en dunsovepose med en limit-temperatur på -7, et ekstra sæt uldundertøj (så jeg havde 2 sæt med), tykke uldsokker og en stor dunjakke til når jeg ankom til teltpladsen - for jeg er altså en frossenpind, så for mig skal der ofte lidt mere til for at holde på varmen.
Ruten:
• Hele Himmelbjergsruten, nord og syd om søerne, er i ca. 52 km i alt
• Nord om søerne starter i Ry og er skiltet med røde prikker og pile. Jeg gik ca. 34 kilometer på min tur.
• Slutter ved Silkeborg station - derfra kan man gå syd om søerne ned forbi Himmelbjerget, eller hoppe på toget hjem.
Turen til Ry
En kort lille tur fra Aarhus hovedbanegård til Ry station og så er man egentlig allerede på ruten. Det kunne næsten ikke blive nemmere! Vejret sagde vekslende skydække med en god omgang vind, og en temperatur på lige omkring 2 grader - ikke en vintersituation, som viste tænder, men stadig vinterligt, når vinden kom susende.
Fra Ry til Alling
Turen fra Ry til Alling er virkelig fin og giver anledning til at få lidt varme i benene uden det bliver for hårdt. Her fik jeg også mulighed for at mærke, om jeg egentlig havde overpakket, da det var gået så hurtigt, men det havde jeg ikke (måske i virkeligheden for lidt).
Man går først ad en sti langs Birksø og herefter ad grusvej til Alling. Det blæste en del op, da jeg kom ud på grusvejen, og her kunne jeg også mærke, at jeg skulle have et lag mere på, for ikke at få suget alt varmen væk fra mig. Efter det kom på, var det rigtig behageligt, og så kunne jeg fortsætte mod Alling, som virkelig er en hyggelig lille by, fyldt med stråtækte huse placeret midt i blandt bakker og marker.
Udsigtspunkt ved Alling
Jeg havde fået fortalt, at efter Alling var der et udsigtpunkt på toppen af Bryggebjerg, som var værd at stå og nyde lidt. Det var også her, hvor jeg først fik at mærke, at der alligevel ikke skulle særligt meget stigning til, før jeg måtte smide det ekstra lag igen. Ligeså hurtigt jeg fik jakken af, op af Bryggebjerg, ligeså hurtigt skulle jeg egentlig have den på igen på toppen, hvor jeg kunne gå et lille stykke af en gul markeret rute ud til et velplaceret bord-/bænkesæt for at se ud over Gudenåen og over til Himmelbjerget - det krævede lige en kop kaffe og en müslibar for at tage den udsigt ind. Det vil jeg virkelig anbefale at gøre - for en som mig, der meget få gange har været i Søhøjlandet, så ser det så udansk ud med de høje bakker og store søer, og samtidig så utroligt dansk, med himmelbjerget og markerne omkring det.
Vesterskov
Ned ad Bryggebjerg igen og videre mod Laven og Gl. Laven, som også bød på bakker, der satte pulsen op og sveden i gang. Her bliver man egentlig glad for, at det ikke er 25 grader, eller 14 grader, for den sags skyld, for det var en behagelig og hurtig afkøling man opnåede den dag. Her kommer man også forbi Dynæs Voldsted. På det tidspunkt af ruten havde jeg endnu ikke mødt nogle mennesker. Dette var i hvert fald nyt for mig, da man næsten altid støder på nogen, da mindst en hundelufter eller to, men der var ingen på ruten. Det kan sagtens have noget at gøre med, at det var en hverdag, men det var først, da jeg kom ind i Vesterskov, som virkelig er en flot og stor skov, at jeg mødte en anden, der var ude at gå tur. Vesterskov gav fred for vinden, så man virkelig kunne mærke skovens dybe og stille ro.
Sejs Svejbæk eller Sejs Hede
Efter Vesterskov kom jeg til det, jeg vil mene nok er den del af ruten, man kunne spare sig selv for. For man skal gå igennem Sejs og Svejbæk, og det er halv- til helkedeligt, når det nu er naturoplevelser, man er ude efter. Mange anbefaler turen over Sejs hede og at gå over Sindbjerg og Stovbjerg, og det ville jeg også have gjort, hvis jeg ikke søgte efter at ramme teltpladsen “De små fisk”.
Overnatning ved lejrpladsen "De små fisk"
Da jeg ankom til “De små fisk” lejrplads, fandt jeg ligeså mange mennesker, som jeg havde mødt på ruten, og ikke et eneste telt. Så jeg havde pladsen for mig selv hele aftenen og natten. Jeg havde ikke pakket særligt meget vand, da jeg havde læst, at der var vandhaner og toiletter ved “De små fisk”, men der skal man altså huske at tage sæsonen med i overvejelsen, som jeg så ikke fik gjort, for de var selvfølgelig lukket og låst. Heldigvis havde jeg lige vand nok til aftensmaden og en kop at drikke - ikke nok til kaffen dagen efter! Det var en rolig aften og nat, og jeg havde pakket mig ind i diverse dunbeklædning og havde det lunt.
Sejs til Silkeborg - hjem igen
Om morgenen pakkede jeg teltet sammen og fik rygsækken på ryggen, og så gik turen ellers til Silkeborg. Det tog 1,5 time og så sad jeg på toget mod Aarhus igen. Svært begejstret over en solotur, og hvordan det var at gå i vintersæsonen.
Jeg håber, at dette har kunnet inspirere dig til enten at tage til Søhøjlandet, ud på tur om vinteren, eller prøve en solotur, og se om det ikke var noget for dig.
Find masser af inspiration til udstyr og din næste tur på hjemmesiden og bloggen: