På shelter-tur i Danmark

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
På shelter-tur i Danmark
Råd og vejledning
03 June 2021

På shelter-tur i Danmark

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 



Der er nærmest ikke noget bedre end at være på overnatning i skoven. Og hvis du, ligesom jeg, synes at skovturen bliver endnu bedre, hvis den indebærer en nærmest perfekt mellemting mellem at opholde sig i ly for regnen, samtidig med at du er udendørs, så er en shelter det oplagte valg til din tur.

Danmark er et sandt mekka, når det gælder muligheden for at overnatte i shelters, der i stort antal findes spredt ud over vores dejlige land på mange forskellige naturskønne steder. Hvis du gerne vil inspireres til at komme mere ud og nyde naturen, så kast et blik på artiklen her – den kan garanteret hjælpe dig.


Her i shelterartiklen bliver du klogere på de her emner:

 

1)     Hvad er en shelter og hvorfor er der forskel på en og et shelter?

2)     Hvorfor skal du tage ud og sove i shelter?

3)     Info om shelters og regler i naturen

4)     Mad på shelterturen

5)     Børn med på shelterturen

6)     Aktiviteter på shelterturen

7)     Hvad er god shelteretikette?

8)     Gode forslag til udstyr til shelterturen

 

Hvad er en shelter og hvorfor er der forskel på en og et shelter?

En shelter er í princippet bare en trækonstruktion, som står bygget mange steder i vores skove. Sheltere bruges som overnatningsmuligheder for folk der gerne vil overnatte i skoven. Shelterne står typisk i skove, hvor der ikke er fri teltning – dvs. at de giver mulighed for at du kan komme i skoven og sove, selv om det ikke er lovligt for dig at sætte dit telt op i skovbunden ved siden af.

De ligner ret meget bare et halvtag, med hævet gulv. Sheltere kan variere i størrelse, men man kan typisk sove tre eller flere i en shelter. Sommetider kan man sove helt op til 20 eller 30 mennesker i de helt store af slagsen.

Jeg skelner mellem en og et shelter. Det er en shelter jeg har beskrevet ovenfor, mens jeg bruger et shelter som en samlebetegnelse for alle slags ly. Det vil sige at et shelter også kan være en tarp, en hule, lavet af skovens materialer osv. Kort sagt alting, som du kan søge ind under, for at komme i ly for elementernes rasen. Hvis du vil se andre bud på ly, og blive inspireret, så kig på denne artikel.

 

Hvorfor skal du tage ud og sove i shelter?

Køre dertil, du kan have mere grej mad, du kan opholde dig i tørvejr, men stadig udendørs  

For både børn og voksne er en shelter-tur alletiders mulighed for at komme ud og få frisk luft i lungerne og naturoplevelser under huden. Hvad enten du vil vandre, cykle, fiske, lave mad over bål, nyde stilheden eller noget helt andet – så udgør en shelter en solid base, hvor du kan I sove i ly under et tag og samtidig ligge udendørs og nyde i naturens liv, lyde og dufte.

Det kan være rigtigt rart for dig, at have en shelter som dit udgangspunkt for eventyret. For du kan tit køre til dem, og det åbner for at du kan have en masse mere grej med, end du sædvanligvis kan, når du er gående eller på cykel. Det giver andre muligheder for f.eks. at lave noget mere avanceret mad over bål. Derudover er du heller ikke ligeså afhængig af godt vejr, før det bliver en rar tur, som du måske er på en telttur. På en sheltertur har du altid en mulighed for at komme i tørvejr.

 

Info om shelters og regler i naturen

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du se en oversigt over en lang række danske shelters og deres faciliteter såsom bålplads og adgang til drikkevand, toilet, brænde osv.  Nogle shelters kan bookes på forhånd, og det kan du gøre her. Der findes også en gratis app – Shelter – som har langt de fleste danske shelter- og teltpladser indtastet. Også på udinaturen.dk findes et rigtig godt kort, hvor du kan se en oversigt over shelterpladser og en masse andet – det kan du finde lige her.

Der er også regler for f.eks. hvilket brænde du må samle. Regler for indsamling af brænde og andet i naturen er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside.Du må samle til eget forbrug, og som tommelfingerregel må du samle svarende til hvad der kan være i en bærepose – det bliver til ret mange brombær! Altså kan du bare give den gas! Men husk, at det kun gælder i offentlige skove og du ikke må beskadige fredede planter.

Langt de fleste sheltere er gratis at booke, men nogen af dem koster lidt – typisk et beløb pr. mand pr. nat. Det fremgår altid af der hvor du booker den, om det koster noget. Og betalingen sker som regel når du kommer frem til shelteren. Tit hænger der en seddel, hvor der står hvad du skal gøre.

 

Mad på shelterturen

Det er oplagt at lave mad over bål når du sover i shelter. Du kan typisk have lidt mere grej med på sheltertur – hvis du altså er i bil – og det er mere reglen end undtagelsen, at der er et bålsted. Husk at du skal bruge bålgryder- og pander til det. For dine Trangiagryder bliver aldrig sig selv igen, hvis du bruger dem på bålet. Du kan også eksperimentere med at lave maden direkte i bålet – enten pakket ind i sølvpapir eller i saltdej. Det sidste er specielt godt til et stykke kød, bagt længe i gløderne – mums!

Hvis du skal bruge lidt viden om bålmad og hvordan du laver det, så tag et kig på denne artikel – der står alt du skal bruge for at komme i gang. Og hvis du er i tvivl om, hvilket grej du skal bruge til bålmad, så har vi også en artikel som kan hjælpe dig med det!

 

Børn med på shelterturen

Hvis I er en børnefamilie, som skal afsted ud i naturen, så er shelteren også et helt oplagt valg. Typisk kan I som sagt køre til og parkere ret tæt på shelteren og dermed gør det ikke så meget, hvis I skal have meget grej med. I shelteren har I også en fast base, som I kan opholde jer i, uanset om det regner, sner eller er solskinsvejr. Det er rart at have et sted på turen, hvor I er fuldstændig sikre på, at der altid er tørvejr.

Hvis du mangler aktiviteter at lave med ungerne når I er afsted, så kast et blik på artiklen her – der kan du læse om en lang række aktiviteter, som I nemt kan lave i skoven.


Aktiviteter på shelterturen 

Når du er kommet afsted og har fundet shelteren, så er der en masse ting du kan bruge tiden i skoven på. Du kan f.eks. bruge lang tid på at lave lækker mad over bål. Du kan også samle bær, frugter og svampe, og måske endda bruge dem i madlavningen. Men husk at være helt sikker på, hvilke du kan spise og hvilke du absolut ikke må spise! Derudover kan du f.eks. bygge en brændeholder, så dit brænde bliver holdt fri fra jorden – det er kun fantasien, der sætter grænser! 

Hvis regnvejret har gjort at I må blive inde i shelteren, så kan det være en god idé at have medbragt at kortspil hjemmefra. Ellers kan I øve jer på at snitte en ske eller måske spille 20 spørgsmål til professoren. 

  

Hvad er god shelteretikette?

Når du er på sheltertur så er der en sandsynlighed for, at du ikke er den eneste, som gerne vil sove i shelteren. Og så kan der selvfølgelig opstå tvivl om, hvem der har forrang til shelteren.

Jeg synes at det kommer an på flere ting; hvis shelteren ikke kan bookes, så fungerer det selvfølgelig efter først-til-mølle-princippet. Men altså. Hvis der er masser af plads i shelteren, så synes jeg det er god stil lige at rykke sammen, hvis der f.eks. kommer nogle vandrere forbi og skal bruge et sted at sove. Især hvis der ikke er andre sheltere i området og det er sent. Det samme gør sig faktisk gældende, selvom I har booket shelteren – selvfølgelig inden for rimelighedens grænser, synes jeg.

Derudover synes jeg også det er god stil ikke, at lade børn og barnlige sjæle lege oven på shelteren. Det er dels ikke så rart hvis de falder ned og slår sig, men shelteren har heller ikke vildt godt af det.

Hvis du virkelig ikke er til krible-krable

Det er bare forrygende at sove ude og nyde alle de mange sheltere, som du kan finde i danmark. Men en shelter er åben og det betyder, at der kan være insekter og snavs, som du gerne vil undgå.

Dome Shelter er designet, så det passer perfekt ind i et klassisk træshelter med skråt loft, men det kan også bruges under en tarp, på en overdækket terrasse eller som et strandtelt. En god løsning på uinviterede gæster. 

Gode forslag til udstyr til shelterturen

En sovepose og et liggeunderlag eller en luftmadras er naturligvis blandt det vigtigste udstyr på shelter-turen. Derudover er en lommelygte eller pandelampe rar at have med, når mørket sænker sig. Hvis du vil vide lidt mere om hvilket grej du skal bruge for at komme i gang med friluftslivet, så tag et kig på denne artikel.

Og når det gælder kulinarisk hygge i det fri, så er her en række links til nyttigt grej:

 

Rigtig god sheltertur!

Råd og vejledning
Posted: June 03, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger