Mad i det fri – hvad er det bedste grej ?
Skrevet af Martin Termansen
- Bjergbestiger, vandrer og orienteringsløber. Eventyret er vigtigere end grejet... men grejet er også vigtigt.
Der er intet, der smager så dejligt og mætter så tilfredsstillende, som et godt måltid mad efter en skøn dag ude i naturen. Om det er en simreret, der har hygget sig i timevis på det knitrende bål, eller om det er en hurtig frysetørret carbonara lavet på små ti minutter - Mad er og bliver en stor del af friluftslivet, og for mange af os er det endda det primære formål med at komme afsted.
Men hvor skal du starte, hvis du ikke lige har grejet til at kaste dig ud i det? Der findes mange forskellige tilgange til friluftsmad – lige fra fokus på vægtoptimering på vandreturen til det helt store projekt med tunge gryder og pander over bål i baghaven. Her gennemgår vi det nødvendige udstyr til at komme godt i gang.
Vi kommer omkring:
- Kompakte vandkogesystemer: Til når det skal gå hurtigt, og maden består af meget simple retter eller frysetørret mad.
- Stormkøkkener: Til når du vil lave mad fra bunden, men stadig ønsker et let og kompakt system.
- Bål: Til når du har tid til at samle brænde, og det gerne må være lidt ekstra hyggeligt.
- Basisudstyr: Til alle ovenstående situationer.
Madlavning på simple brændere og kompakte vandkogesystemer
Denne løsning er perfekte til dig, der ønsker lav vægt, og gerne vil have det maksimale ud af det brændstof, som du har båret på.
Skal du vandre langt uden mulighed for at proviantere undervejs, kan du ikke have ingredienser med til at lave pasta bolognese fra bunden hver dag. I stedet kan det være en ide at medbringe et kompakt vandkogesystem f.eks. fra Jetboil, og bruge det til at koge pasta og pulversupper med.
Ønsker du lidt mere luksus, findes der et stort udvalg af frysetørrede retter. De kræver ikke andet end kogende vand, som du hurtigt og effektivt kan producere i din Jetboil-brænder.
En Jetboil er egentligt bare en let gryde med integreret gasbrænder, som er lavet med fokus på maksimal udnyttelse af brændstoffet. Opbygningen gør, at den er svær at lave rigtig mad på. Men den er til gengæld oplagt til at koge vand til kaffe eller frysetørret mad, og jeg har skam også brugt den til at koge pasta, ris eller couscous – selvom det er en lidt bøvlet løsning. Kompakte vandkogesystemer vejer ikke meget og kan pakkes sammen til at fylde meget lidt. En ulempe ved Jetboil og lignende systemer er, at de mister noget af deres ydeevne, hvis det blæser meget.
Fritstående letvægtsbrændere
Et endnu lettere alternativ til kompakte vandkogesystemer er en fritstående letvægtsbrænder og en let gryde eller kedel. Her er vindstabiliteten endnu dårligere, men du får til gengæld heller ikke en lettere løsning. Denne type brænder fungerer også godt som supplement til et stormkøkken, hvis du ønsker at kunne have gang i mere end et blus ad gangen.
Madlavning på stormkøkken
Et stormkøkken (eller ”kogesæt”) f.eks. fra ikoniske Trangia eller Primus er perfekt til dig, der ønsker at lave mad fra bunden, og ikke vil være afhængig af at skulle kunne finde tørt brænde undervejs. Det er en ”plug-and-play”-løsning, der kommer med alt hvad du skal bruge af gryder, pander osv.
Stormkøkkenet sikrer, som navnet antyder, at du ikke skal bekymre dig lige så meget om vind og vejr. Flammen bliver nemlig beskyttet af en indbygget vindskærm. Modellerne er typisk lavet i aluminium. Det holder vægten på et fornuftigt niveau, der gør systemerne gode til vandre- og cykelture.
Du kan finde mange forskellige typer og størrelser af stormkøkkener, og de kommer f.eks. med eller uden non-stick-belægning. Så der er masser af mulighed for at sammensætte et system lige efter dit behov. Og når du har været på tur og savnet en gadget, kan du blot tilkøbe det og forene det med resten af sættet.
Men den vigtigste forskel er i virkeligheden, om stormkøkkenet kører på sprit eller gas. Begge typer er populære i Danmark. Men de kan noget forskelligt. Hvilken type, der passer til dig, er altså absolut ikke en uvæsentlig overvejelse at gøre dig inden du køber.
Spritbrændere
Sprit, som det klassiske Trangia-sæt bl.a. benytter, har den fordel, at det er lydløst i brug. Husholdningssprit er desuden billigt, og det kan fås i supermarkederne mange steder i den vestlige verden. Sprit er rimeligt sikkert at bruge, da det er nemt at slukke, hvis der skulle ryge lidt ud af brænderen. Det benyttes derfor ofte af unge spejdere. En ulempe ved sprit er, at det er mindre effektivt end gas, og madlavningen derfor vil tage længere tid. Det er også sværere at justere på varmen, da du skal flytte gryder eller pander for at tilgå brænderen og indstille den.
Hvis du vælger at bruge et stormkøkken med spritbrænder, kan det være en ide at anskaffe dig en af Trangias egne sikkerhedsflasker til opbevaring af spritten. Sikkerhedsventilens opbygning hjælper dig med at ramme plet hver gang, så du undgår spild.
Gasbrændere
Gas er nemt at regulere, da du typisk kan justere hvor meget gas der skal ledes ud i brænderen, direkte ved selve gasflasken. Derudover er gas let, og det har en høj brændværdi sammenlignet med sprit. Gas er derfor at foretrække på de længere ture. Og hvis du er den utålmodige type, selvfølgelig. Nogle steder i verden er gas faktisk også nemmere at skaffe end sprit. Men er du i tvivl, så søg råd hos folk, der har været på destinationen før. Gasbrændere larmer til gengæld mere end spritbrændere, og kvalitetsgas, som holder et jævnt tryk og også virker i meget koldt vejr, er dyrere end sprit.
Der findes også de såkaldte multifuelbrændere, men de benyttes ikke særligt meget i Danmark. De er lavet til ekspeditionsbrug i meget kolde egne eller steder, hvor gas eller sprit ikke kan opdrives. Denne type brænder kræver lidt teknisk snilde, da du før brug manuelt skal opbygge tryk i brændstofflaskerne, og brænderen kræver hyppig rengøring.
Ekstraudstyr til stormkøkken
De fleste stormkøkkener kommer med alt, hvad du skal bruge: brænder, gryder, pande, evt. kedel, en tang og vindskærm. Bare lige husk brændstoffet.
Mad over bål
Skarpe krydderier, søde grøntsager, velbrunet kød og bitter røg. Det hele blander sig i næsen. At lave mad over bål kan noget særligt. For mange er bålmad blevet en friluftsaktivitet i sig selv og det primære formål med at komme ud i naturen.
Bålmad er for dig, som har mulighed for at medbringe brænde, eller som ved, hvordan du finder tørt nedfaldstræ undervejs på turen. Det tager væsentligt længere tid end de andre løsninger. Men det er til gengæld også drønhyggeligt.
Gryder og pander
Mange pander og gryder kan bruges over bål, og de behøver ikke have et friluftsmærke eller lignende på sig for at fungere. Det vigtigste er, at der ikke er nogen plastik- eller trædele, som risikerer at smelte eller brænde. Pas også på med teflon – materialet kan have svært ved at håndtere de til tider meget høje temperaturer.
Til vandreturen kan du vælge gryder og pander i aluminium, da det er et meget let materiale. Aluminium varmes hurtigt op, så pas på med at stille det direkte på gløderne – særligt hvis der ikke er noget i gryden. Der kan nemlig let brændes hul i aluminium. Den hurtige opvarmning betyder også, at du skal være ekstra opmærksom på, at maden ikke brænder på, når du f.eks. bruner kød eller løg. Her kan rigeligt smør og en god omrøring eventuelt hjælpe. Til gengæld køles aluminium også hurtigt af, så det er nemt at ændre temperaturen i gryden undervejs.
Skal du køre i bil direkte til bålpladsen, og hvor du ikke skal bekymre dig om vægten på udstyret, så vil vi anbefale stål eller støbejern (evt. med emalje). Disse materialer har en højere varmekapacitet. De giver derfor en mere ensartet varme på hele fladen. Temperaturen svinger heller ikke så nemt. Særligt for støbejern kan det til gengæld være lidt sværere at styre temperaturen, hvis den bliver for høj, da materialet varmes langsommere op – men altså også køles langsommere ned.
Dutch Oven
Leder du efter en støbejernsgryde, der også kan bruges som ovn, kan du prøve at se på Petromax’ Dutch Oven. Låget i støbejern og de små ben underneden gør, at gryden kan stilles inde midt i gløderne – og gerne med et par kul på toppen af låget også. Det giver mulighed for alt fra at bage brød til at lave lækre simreretter. Perfekt til bålkokken, der gerne vil gå skridtet videre. Og der findes mange forskellige størrelser.
Bålstativ
Når du har styr på gryder og pander, er næste skridt et bålstativ. De fås i forskellige udformninger, f.eks. en trefod med kæde eller et lavt stativ, hvor gryderne kan stå på. Fælles for dem er, at de holder gryderne et stykke over selve gløderne. Så kan du bedre regulere varmen ved at flytte på gryden, og gryden kvæler heller ikke bålet.
På nogle offentlige bålpladser findes bålriste, som kan gøre det ud for et bålstativ. Det fungerer udmærket. Det er ofte bare lidt mere bøvlet at tilføre brænde eller ændre på bålets sammensætning, end hvis du har en fristående trefod.
Skovl
Mener du ikke en økse? En økse er også vigtig, men nej, jeg mener faktisk en skovl. Når du laver mad over bål, er det rart at kunne flytte rundt på gløder, f.eks. fra et fødebål til selve madlavningsbålet, og her er en ganske almindelig skovl altså et rigtigt godt værktøj.
Bålhandsker
Alle, der har prøvet at lave mad over bål, ved, at det kan blive nødvendigt at flytte rundt på brænde undervejs, og at grydehanken altså kan blive varm, når flammerne slikker op ad siden. Mange har nok også prøvet, som jeg selv, at ødelægge et par handsker eller to på det. Bålhandsker i kraftige materialer, der ikke bare lige sådan smelter, er altså bare en rigtigt god investering.
Basisudstyr, som du altid bør medbringe
Udover selve ”komfuret”, om det så er et bål eller en sprit- eller gasbrænder, er det selvfølgelig vigtigt at have styr på en lang række andre småting til madlavningen i det fri.
- Et godt skærebræt og en køkkenkniv er et must. Til nogle stormkøkkener, f.eks. Trangia, kan et skærebræt tilkøbes (den såkaldte multidisc), som passer perfekt til sættet. Nogen spisesæt, f.eks. fra Light My Fire, indeholder også et lille skærebræt.
- Ofte er en god dolk eller foldekniv en fremragende køkkenkniv. Helst en, der ikke er alt for bred i bladet, og som nemt kan slibes skarp.
- En god grydeske og paletkniv er også et must. Her kan du bruge, hvad du plejer hjemme i køkkenet. Træ er et godt materiale. Det er let, holdbart og billigt. Gå derimod gerne udenom plastik- eller gummimaterialer, da de ikke gør sig så godt tæt på høj varme.
- Krydderier og olie kan medbringes på forskellige måder. Nogle pakker det i små zip-lock-poser, andre i små plastikbøtter. Men pas på, at olien ikke alligevel sniger sig ud sin plastikbeholder og ud i din taske. Pak eventuelt beholderen ned i en ekstra pose.
- Opvaskegrej i form af en bionedbrydelig sæbe og en grydesvamp. Eventuelt en sammenklappelig opvaskebalje. Det er heldigvis nemt at vaske op, når man er på tur. Varm noget vand op i den brugte gryde, mens I spiser, og gryden har på den måde allerede fået lov at ”stå i blød”. Så er det nemt at rense den efter måltidet. Husk også en affaldssæk til, ja, affald.
- Man bruger ofte mere vand under madlavning, end man lige regner med. Når der både skal skylles grønsager, koges ris og vaskes op efterfølgende, er det derfor rart at have medbragt en god stor vanddunk.
- Til sidst er det selvfølgelig drønvigtigt, at du husker noget spisegrej. Der findes forskellige spisesæt til outdoorbrug, der har det til fælles, at de kan pakkes sammen, så de optager minimal plads i rygsækken.
Husk, at grejet ikke er det, som alene bestemmer, om maden kommer til at smage godt. Det er kreativitet, erfaring, gode opskrifter og ikke mindst gode råvarer. Men godt udstyr kan gøre tingene nemmere og forbedre oplevelsen, da opmærksomheden flyttes til de råvarer, som du står med.
God fornøjelse – og bon appetit!